+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 2 1)
---+Artikel 2 2)
---+Artikel 2 3)
---+Artikel 2 4)
---+Artikel 2 5)
---+Artikel 2 6)
---+Artikel 2 7)
---+Artikel 2 8)
---+Artikel 2 9)
---+Artikel 2 10)
---+Artikel 2 11)
---+Artikel 2 12)
---+Artikel 2 13)
---+Artikel 2 14)
---+Artikel 2 15)
---+Artikel 2 16)
---+Artikel 2 17)
---+Artikel 2 18)
---+Artikel 2 19)
---+Artikel 2 20)
---+Artikel 2 21)
---+Artikel 2 22)
---+Artikel 2 23)
---+Artikel 2 24)
---+Artikel 2 25)
---+Artikel 2 26)
---+Artikel 2 27)
---+Artikel 2 28)
---+Artikel 2 29)
---+Artikel 2 30)
|
Artikel 2 Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 2 1)
|
»drivhusgas«: en såvel naturlig som menneskeskabt gasformig bestanddel i atmosfæren, som absorberer og udsender stråling på bestemte bølgelængder inden for spektret af infrarød stråling udsendt af jordens overflade, atmosfæren og skyer
|
|
Artikel 2 2)
|
»drivhusgasemission«: udledning af en drivhusgas i atmosfæren, udtrykt i masse af CO2-ækvivalent
|
|
Artikel 2 3)
|
»drivhusgasemissionsopgørelse«: handlinger, der foretages for ved hjælp af målinger og beregninger at kvantificere og rapportere om drivhusgasemissioner
|
|
Artikel 2 4)
|
»transporttjeneste«: transport af gods eller passagerer fra et oprindelsessted til et bestemmelsessted; en transporttjeneste kan omfatte ét eller flere transportkædeelementer, der kræver både transportoperationer og knudepunktsoperationer
|
|
Artikel 2 5)
|
»transportoperation«: anvendelse af et køretøj med henblik på transport af passagerer og/eller gods
|
|
Artikel 2 6)
|
»knudepunktsoperation«: en handling med henblik på transport af gods eller passagerer via et knudepunkt
|
|
Artikel 2 7)
|
»transportkæde«: en række transportelementer vedrørende gods eller passagerer, der tilsammen udgør transporten heraf fra et oprindelsessted til et bestemmelsessted
|
|
Artikel 2 8)
|
»transportkædeelement«: en del af en transportkæde, inden for hvilken gods eller passagerer transporteres af et enkelt køretøj eller passerer gennem et enkelt knudepunkt
|
|
Artikel 2 9)
|
»primære data«: en kvantificeret værdi for en proces eller en aktivitet, der er opnået ved en direkte måling eller en beregning baseret på direkte målinger
|
|
Artikel 2 10)
|
»sekundære data«: enten modellerede data eller standardværdier, der ikke opfylder kravene til primære data, herunder data fra databaser og offentliggjort litteratur, standardværdier for drivhusgasemissionsfaktorer fra nationale opgørelser, beregnede data, estimater eller andre repræsentative data samt data fra indirekte processer og estimater
|
|
Artikel 2 11)
|
»transportarrangør«: en enhed, der leverer transporttjenester, hvor leveringen af visse elementer i transportkæden gives i underentreprise til én eller flere andre enheder
|
|
Artikel 2 12)
|
»transportoperatør«: en enhed, der udfører transportoperationer, som omfatter transport af gods eller passagerer eller begge dele
|
|
Artikel 2 13)
|
»knudepunktsoperatør«: en enhed, der udfører knudepunktsoperationer, som omfatter transport af gods eller passagerer
|
|
Artikel 2 14)
|
»transport- og knudepunktsenheder«: transportarrangør, transportoperatør og knudepunktsoperatør
|
|
Artikel 2 15)
|
»dataformidler«: en juridisk eller fysisk person, der leverer oplysninger om drivhusgasemissioner fra transporttjenester, der starter eller slutter på Unionens område, men som ikke leverer eller arrangerer disse tjenester
|
|
Artikel 2 16)
|
»mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: mikrovirksomheder, små virksomheder og mellemstore virksomheder som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (18)
|
|
Artikel 2 17)
|
»standardværdi«: en sekundær dataværdi, der stammer fra en offentliggjort kilde, og som anvendes som standard, hvis der er mangel på primære data eller modellerede data
|
|
Artikel 2 18)
|
»energibærer«: et stof eller et fænomen, der kan anvendes til at generere mekanisk arbejde eller varme eller til at drive kemiske eller fysiske processer
|
|
Artikel 2 19)
|
»modellerede data«: sekundære data udarbejdet ved hjælp af en model, der tager primære data og/eller drivhusgasemissionsrelevante parametre for en transportoperation eller en knudepunktsoperation i betragtning, herunder ved hjælp af en model fra et beregningsværktøj
|
|
Artikel 2 20)
|
»outputdata«: disaggregerede data om drivhusgasemissioner fra en transporttjeneste, der er udarbejdet ved hjælp af den fælles metode og de inputdata, der er fastsat i denne forordning
|
|
Artikel 2 21)
|
»køretøj«: et middel til transport af passagerer eller gods, eller begge dele, inden for enhver transportform
|
|
Artikel 2 22)
|
»drivhusgasaktivitet«: aktivitet, der fører til drivhusgasemission
|
|
Artikel 2 23)
|
»drivhusgasaktivitetsdata«: kvantitativ måling af en drivhusgasaktivitet
|
|
Artikel 2 24)
|
»drivhusgasemissionsintensitet«: en koefficient, der knytter en transportaktivitet eller knudepunktsaktivitet til drivhusgasemissioner
|
|
Artikel 2 25)
|
»drivhusgasemissionsfaktor«: en koefficient, der knytter drivhusgasaktivitetsdata til drivhusgasemissioner
|
|
Artikel 2 26)
|
»drivhusgasemissioner fra oliekilde til hjul«: emissioner, der repræsenterer drivhusgaseffekten fra anvendelsen af køretøjer og drift af transportknudepunkter og fra levering af energi til disse tjenester.
|
|
Artikel 2 27)
|
»beregningsværktøj«: en applikation, en model eller software, der muliggør automatisk beregning af drivhusgasemissioner fra en transporttjeneste
|
|
Artikel 2 28)
|
»eksternt beregningsværktøj«: et beregningsværktøj, der stilles til rådighed på markedet af en tredjepart til bred kommerciel eller ikkekommerciel anvendelse
|
|
Artikel 2 29)
|
»CO2-ækvivalent (CO2e)«: en enhed til sammenligning af strålingspåvirkningen fra en drivhusgas med strålingspåvirkningen fra CO2
|
|
Artikel 2 30)
|
»overensstemmelsesvurderingsorgan«: et overensstemmelsesvurderingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 765/2008.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|