+EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst)
---+Artikel 1 Genstand
---+Artikel 2 Anvendelsesområde
------+Artikel 2 1.
------+Artikel 2 2.
---+Artikel 3 Definitioner
------+Artikel 3 1.
------+Artikel 3 2.
---+Artikel 4 Forpligtelser og mål
------+Artikel 4 1.
------+Artikel 4 2.
------+Artikel 4 3.
------+Artikel 4 4.
------+Artikel 4 5.
------+Artikel 4 6.
---+Artikel 5 Generelle regnskabsregler
------+Artikel 5 1.
------+Artikel 5 2.
------+Artikel 5 3.
------+Artikel 5 4.
------+Artikel 5 5.
------+Artikel 5 6.
---+Artikel 6 Regnskabsføring af nyplantede arealer og ryddede arealer
------+Artikel 6 1.
------+Artikel 6 2.
------+Artikel 6 3.
---+Artikel 7 Regnskabsføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder
------+Artikel 7 1.
------+Artikel 7 2.
------+Artikel 7 3.
------+Artikel 7 4.
---+Artikel 8 Regnskabsføring af forvaltede skovarealer
------+Artikel 8 1.
------+Artikel 8 2.
------+Artikel 8 3.
------+Artikel 8 4.
------+Artikel 8 5.
------+Artikel 8 6.
------+Artikel 8 7.
------+Artikel 8 8.
------+Artikel 8 9.
------+Artikel 8 10.
------+Artikel 8 11.
---+Artikel 9 Regnskabsføring af høstede træprodukter
------+Artikel 9 1.
------+Artikel 9 2.
------+Artikel 9 3.
---+Artikel 10 Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser
------+Artikel 10 1.
------+Artikel 10 2.
------+Artikel 10 3.
---+Artikel 11 Fleksibilitet og forvaltning
------+Artikel 11 1.
------+Artikel 11 2.
---+Artikel 12 Generel fleksibilitet
------+Artikel 12 1.
------+Artikel 12 2.
------+Artikel 12 3.
------+Artikel 12 4.
------+Artikel 12 5.
---+Artikel 13 Fleksibilitet for forvaltede skovarealer
------+Artikel 13 1.
------+Artikel 13 2.
------+Artikel 13 3.
------+Artikel 13 4.
---+Artikel 13a Yderligere kompensation
------+Artikel 13a 1.
------+Artikel 13a 2.
------+Artikel 13a 3.
------+Artikel 13a 4.
------+Artikel 13a 5.
---+Artikel 13b Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030
------+Artikel 13b 1.
------+Artikel 13b 2.
------+Artikel 13b 3.
------+Artikel 13b 4.
------+Artikel 13b 5.
------+Artikel 13b 6.
------+Artikel 13b 7.
------+Artikel 13b 8.
------+Artikel 13b 9.
------+Artikel 13b 10.
------+Artikel 13b 11.
---+Artikel 13c Forvaltning
---+Artikel 13d Korrigerende foranstaltninger
------+Artikel 13d 1.
------+Artikel 13d 2.
------+Artikel 13d 3.
------+Artikel 13d 4.
---+Artikel 14 Kontrol af overholdelsen
------+Artikel 14 1.
------+Artikel 14 1a.
------+Artikel 14 1b.
------+Artikel 14 1c.
------+Artikel 14 2.
------+Artikel 14 3.
------+Artikel 14 4.
---+Artikel 15 Register
------+Artikel 15 1.
------+Artikel 15 2.
------+Artikel 15 3.
---+Artikel 16 Udøvelse af de delegerede beføjelser
------+Artikel 16 1.
------+Artikel 16 2.
------+Artikel 16 3.
------+Artikel 16 4.
------+Artikel 16 5.
------+Artikel 16 6.
---+Artikel 16a Udvalgsprocedure
------+Artikel 16a 1.
------+Artikel 16a 2.
---+Artikel 17 Revision
------+Artikel 17 1.
------+Artikel 17 2.
------+Artikel 17 3.
---+Artikel 18 Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013
---+Artikel 19 Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU
---+Artikel 20 Ikrafttræden
---+BILAG I
---+BILAG II
---+BILAG IIa
---+BILAG III
---+BILAG IV
---+BILAG V
---+BILAG VI
---+BILAG VII
Danish - European Union - Environment -

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841

af 30. maj 2018

om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU

(EØS-relevant tekst)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Genstand

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler vedrørende:

a) 

medlemsstaternes forpligtelser for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF«), som bidrager til opnåelse af målsætningerne i Parisaftalen og opfyldelse af Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for perioden fra 2021 til 2025

b) 

regnskabsføring af drivhusgasemissioner og -optag fra LULUCF-sektoren og kontrol af medlemsstaternes opfyldelse af de i litra a) omhandlede forpligtelser i perioden fra 2021 til 2025

c) 

et Unionsmål for 2030 for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren

d) 

målene for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren for medlemsstaterne for perioden fra 2026 til 2030.

Artikel 2 Anvendelsesområde
Artikel 3 Definitioner
Artikel 4 Forpligtelser og mål
Artikel 5 Generelle regnskabsregler
Artikel 6 Regnskabsføring af nyplantede arealer og ryddede arealer
Artikel 7 Regnskabsføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder
Artikel 8 Regnskabsføring af forvaltede skovarealer
Artikel 9 Regnskabsføring af høstede træprodukter
Artikel 10 Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser
Artikel 11 Fleksibilitet og forvaltning
Artikel 12 Generel fleksibilitet
Artikel 13 Fleksibilitet for forvaltede skovarealer
Artikel 13a Yderligere kompensation
Artikel 13b Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030
Artikel 13c Forvaltning

Artikel 13c

Forvaltning

Hvis Kommissionen som følge af den samlede revision, der skal foretages i 2032, finder, at budgettet for 2026-2029, jf. artikel 4, stk. 4, under hensyntagen til den fleksibilitet, der er anvendt i henhold til artikel 12 og 13b, ikke er opfyldt, lægges en mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 til det tal for nettodrivhusgasemissioner, som den pågældende medlemsstat har indberettet i 2030, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15.

Artikel 13d Korrigerende foranstaltninger
Artikel 14 Kontrol af overholdelsen
Artikel 15 Register
Artikel 16 Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 16a Udvalgsprocedure
Artikel 17 Revision
Artikel 18 Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013

Artikel 18

Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013

I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) 

Følgende litra indsættes:

»da) 

fra 2023 deres emissioner og optag, der er omfattet af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 ( 6 ) i overensstemmelse med metoderne angivet i bilag IIIa til denne forordning

b) 

Følgende afsnit tilføjes:

»En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at blive undtaget fra litra da) i første afsnit for at anvende en anden metode end den, der er angivet i bilag IIIa, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kan opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne for perioden fra 2021 til 2030, eller hvis omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og af optag som følge af den ringe betydning af emissioner og af optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af denne undtagelse, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af, hvornår metodeforbedringen kan gennemføres, den alternative metode, der foreslås, eller begge samt en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis Kommissionen afviser anmodningen, skal den begrunde sin afgørelse.«

2) 

I artikel 13, stk. 1, litra c), tilføjes følgende nummer:

»viii) 

fra 2023 oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er gennemført for at opfylde deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841 og oplysninger om supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at begrænse drivhusgasemissioner eller forøgede dræn ud over deres forpligtelser i henhold til nævnte forordning«.

3) 

I artikel 14, stk. 1, indsættes følgende litra:

»ba) 

fra 2023 fremskrivninger over samlede drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner og optag, der er omfattet af forordning (EU) 2018/841«.

4) 

Følgende bilag indsættes:






»BILAG IIIA
Metoder til overvågning og rapportering omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra da)
Tilgang 3: Geografiske data over omlægning af arealanvendelse efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Niveau 1-metoden efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Medlemsstaterne tilskyndes til at bruge Niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.«

Artikel 19 Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU

Artikel 19

Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU

I afgørelse nr. 529/2013/EU foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 3, stk. 2, udgår første afsnit.

2) 

I artikel 6 udgår stk. 4.

Artikel 20 Ikrafttræden

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I




BILAG I

DRIVHUSGASSER OG KULSTOFPULJER

A. 

Drivhusgasser omhandlet i artikel 2:

a) 

kuldioxid (CO2)

b) 

metan (CH4)

c) 

dinitrogenoxid (N2O)

Sådanne drivhusgasser, udtrykkes i ton CO2-ækvivalenter og fastsættes i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

▼M2

B. 

Kulstofpuljer omhandlet i artikel 5, stk. 4:

a) 

levende biomasse

b) 

førne ( 7 )

c) 

dødt ved (1)

d) 

dødt organisk materiale ( 8 )

e) 

mineraljord

f) 

organisk jord

g) 

høstede træprodukter i arealopgørelseskategorierne for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer.

▼B

BILAG II




BILAG II



MINIMUMSVÆRDIER FOR AREALSTØRRELSE, TRÆKRONEDÆKNINGSGRAD OG TRÆHØJDE PARAMETRE

Medlemsstat

Areal (ha)

Trækronedækningsgrad (%)

Træhøjde (m)

Belgien

0,5

20

5

Bulgarien

0,1

10

5

Tjekkeit

0,05

30

2

Danmark

0,5

10

5

Tyskland

0,1

10

5

Estland

0,5

30

2

Irland

0,1

20

5

Grækenland

0,3

25

2

▼M2

Spanien

1,0

20

Fra indberetningen af drivhusgasopgørelsen i 2028 og fremefter: 10

3

▼B

Frankrig

0,5

10

5

Kroatien

0,1

10

2

Italien

0,5

10

5

Cypern

0,3

10

5

Letland

0,1

20

5

Litauen

0,1

30

5

Luxembourg

0,5

10

5

Ungarn

0,5

30

5

Μalta

1,0

30

5

Nederlandene

0,5

20

5

Østrig

0,05

30

2

Polen

0,1

10

2

Portugal

1,0

10

5

Rumænien

0,25

10

5

▼M2

Slovenien

0,25

10

5

▼B

Slovakiet

0,3

20

5

▼M2

Finland

0,25

10

5

▼B

Sverige

0,5

10

5

▼M2 —————

BILAG IIa


BILAG IIa

EU-målet (kolonne D), de gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018 (kolonne B) og medlemsstaternes nationale mål (kolonne C), jf. artikel 4, stk. 3, som skal nås senest i 2030



A

B

C

D

Medlemsstat

De gennemsnitlige drivhusgasopgørelsesdata for 2016, 2017 og 2018 (kiloton CO2-ækvivalenter), 2020-indberetning

Medlemsstaternes mål, 2030 (kiloton CO2-ækvivalenter)

Værdi af nettooptag af drivhusgasser (kiloton CO2-ækvivalenter) i 2030, 2020-indberetning (kolonne B+C)

Belgien

–1 032

–320

–1 352

Bulgarien

–8 554

–1 163

–9 718

Tjekkiet

–401

–827

–1 228

Danmark

5 779

–441

5 338

Tyskland

–27 089

–3 751

–30 840

Estland

–2 112

–434

–2 545

Irland

4 354

–626

3 728

Grækenland

–3 219

–1 154

–4 373

Spanien

–38 326

–5 309

–43 635

Frankrig

–27 353

–6 693

–34 046

Kroatien

–4 933

–593

–5 527

Italien

–32 599

–3 158

–35 758

Cypern

–289

–63

–352

Letland

–6

–639

–644

Litauen

–3 972

–661

–4 633

Luxembourg

–376

–27

–403

Ungarn

–4 791

–934

–5 724

Malta

4

–2

2

Nederlandene

4 958

–435

4 523

Østrig

–4 771

–879

–5 650

Polen

–34 820

–3 278

–38 098

Portugal

–390

–968

–1 358

Rumænien

–23 285

–2 380

–25 665

Slovenien

67

–212

–146

Slovakiet

–6 317

–504

–6 821

Finland

–14 865

–2 889

–17 754

Sverige

–43 366

–3 955

–47 321

EU-27/Unionen

–267 704

–42 296

–310 000

▼B

BILAG III




BILAG III



BASISÅR ELLER -PERIODE MED HENBLIK PÅ BEREGNING AF LOFTET I HENHOLD TIL ARTIKEL 8, STK. 2

Medlemsstat

Basisår/-periode

Belgien

1990

Bulgarien

1988

Tjekkeit

1990

Danmark

1990

Tyskland

1990

Estland

1990

Irland

1990

Grækenland

1990

Spanien

1990

Frankrig

1990

Kroatien

1990

Italien

1990

Cypern

1990

Letland

1990

Litauen

1990

Luxembourg

1990

Ungarn

1985-1987

Μalta

1990

Nederlandene

1990

Østrig

1990

Polen

1988

Portugal

1990

Rumænien

1989

Slovenien

1986

Slovakiet

1990

Finland

1990

Sverige

1990

▼M2 —————

▼B

BILAG IV




BILAG IV

NATIONAL REGNSKABSPLAN FOR SKOVBRUG, DER INDEHOLDER EN MEDLEMSSTATS SKOVREFERENCENIVEAU

A.   Kriterier og vejledning for fastlæggelse af skovreferenceniveau

En medlemsstats skovreferenceniveau fastsættes efter følgende kriterier:

a) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med målet om, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optag gennem dræn, herunder ved at øge det potentielle optag gennem aldrende skovlagre, der ellers kan vise gradvist faldende dræn

b) 

referenceniveauet skal sikre, at den blotte tilstedeværelse af kulstoflagre ikke medtages i regnskabet

c) 

referenceniveauet bør sikre robust og troværdig regnskabsføringssystem, der sikrer, at emissioner og optag fra biomasse regnskabsføres behørigt

d) 

referenceniveauet skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider

e) 

et konstant forhold mellem fast udnyttelse og energiudnyttelse af skovbiomasse som dokumenteret i perioden 2000-2009 lægges til grund

f) 

referenceniveauet bør være i overensstemmelse med målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU-biodiversitetsstrategien

g) 

referenceniveauet skal stemme overens med de nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn rapporteret i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

h) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse.

B.   Elementer af de nationale regnskabsplaner for skovbrug

Den nationale regnskabsplan for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8, skal indeholde følgende elementer:

a) 

en generel beskrivelse af, hvordan skovreferenceniveauet er fastlagt, og en beskrivelse af, hvordan kriterierne i denne forordning blev taget i betragtning

b) 

identifikation af de kulstofpuljer og drivhusgasser, som er inkluderet i skovreferenceniveauet, årsagerne til at udelukke en kulstofpulje fra skovreferenceniveaufastlæggelsen samt påvisning af sammenhængen mellem de kulstofpuljer, der er inkluderet i skovreferenceniveauet

c) 

en beskrivelse af tilgange, metoder og modeller, herunder kvantitative oplysninger, som er anvendt i fastlæggelsen af skovreferenceniveauet, og som stemmer overens med den seneste indgivne nationale opgørelsesrapport og en beskrivelse af dokumenterede oplysninger om bæredygtige skovforvaltningspraksisser og intensitet såvel som vedtagne nationale politikker

d) 

oplysninger om, hvordan høstrater forventes at udvikle sig under forskellige politikscenarier

e) 

en beskrivelse af, hvordan hvert af følgende elementer blev undersøgt, da fastlæggelsen af skovreferenceniveauet:

i) 

område under skovforvaltning

ii) 

emissioner og optag fra skove og høstede træprodukter som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data

iii) 

skovkarakteristika, herunder dynamiske aldersrelaterede skovkarakteristika, tilvækst, rotationslængde og anden information om skovforvaltningsaktiviteter under »normale tilstande«

iv) 

historiske og fremtidige høstrater opdelt efter energirelaterede og ikkeenergirelaterede anvendelser.

▼M1

C.    De skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne skal anvende i perioden 2021-2025



Medlemsstat

Skovreferenceniveauet i perioden 2021-2025 i ton CO2-ækvivalenter pr. år

Belgien

– 1 369 009

Bulgarien

– 5 105 986

Tjekkiet

– 6 137 189

Danmark

+354 000

Tyskland

– 34 366 906

Estland

– 1 750 000

Irland

+112 670

Grækenland

– 2 337 640

Spanien

– 32 833 000

Frankrig

– 55 399 290

Kroatien

– 4 368 000

Italien

– 19 656 100

Cypern

– 155 779

Letland

– 1 709 000

Litauen

– 5 164 640

Luxembourg

– 426 000

Ungarn

– 48 000

Malta

– 38

Nederlandene

– 1 531 397

Østrig

– 4 533 000

Polen

– 28 400 000

Portugal

– 11 165 000

Rumænien

– 24 068 200

Slovenien

– 3 270 200

Slovakiet

– 4 827 630

Finland

– 29 386 695

Sverige

– 38 721 000

▼M2 —————

▼B

BILAG V




BILAG V

FØRSTEORDENSNEDBRYDNINGSFUNKTION, METODER OG STANDARDHALVERINGSTIDER FOR HØSTEDE TRÆPRODUKTER

Metodologiske spørgsmål

— 
Hvis det ikke er muligt at skelne mellem høstede træprodukter i arealopgørelseskategorier for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer, kan en medlemsstat vælge at gøre rede for høstede træprodukter ved at antage, at alle emissioner og optag har fundet sted på forvaltede skovarealer.
— 
Høstede træprodukter i deponeringsanlæg for fast affald samt høstede træprodukter, der blev høstet til energiformål, regnskabsføres på grundlag af den øjeblikkelige oxidation.
— 
Importerede høstede træprodukter medtages uanset deres oprindelse ikke af den importerende medlemsstat (»produktionsmetoden«).
— 
Ved eksporterede høstede træprodukter refererer landespecifikke data til landespecifikke halveringstider og brug af høstede træprodukter i importlandet.
— 
Landespecifikke halveringstider for høstede træprodukter, der markedsføres i Unionen, bør ikke afvige fra de halveringstider, der anvendes af den importerende medlemsstat.
— 
Medlemsstaterne kan, alene til orientering, i deres indsendte regnskaber give oplysninger om andelen af træ anvendt til energiproduktion, der er importeret fra et land uden for Unionen, samt oprindelseslandet for sådant træ.

Medlemsstaterne kan bruge landespecifikke metoder og halveringstider i stedet for de metoder og standardhalveringstider, der er fastsat i dette bilag, under forudsætning af, at sådanne metoder og værdier er bestemt på grundlag af gennemskuelige og verificerbare data, og at de anvendte metoder er mindst lige så detaljerede og nøjagtige som de, der er angivet i dette bilag.

Standardhalveringstider:

»Halveringstid« er det antal år, det tager, før mængden af kulstofindhold, der er oplagret i en kategori af høstede træprodukter, er faldet til det halve af sin oprindelige værdi.

Standardhalveringstider er som følger:

a) 

2 år for papir

b) 

25 år for træplader

c) 

35 år for savskåret træ.

Medlemsstaterne kan angive de træbaserede materielle produkter, herunder bark, der falder ind under de i litra a), b) og c) omhandlede kategorier, på baggrund af IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, forudsat at de tilgængelige data er gennemskuelige og verificerbare. Medlemsstaterne kan også anvende landespecifikke underkategorier af enhver af disse kategorier.

BILAG VI




BILAG VI

BEREGNING AF BAGGRUNDSNIVEAUER FOR NATURLIGE FORSTYRRELSER

1. 

Ved beregningen af baggrundsniveauet skal følgende oplysninger angives:

a) 

historiske emissionsniveauer som følge af naturlige forstyrrelser

b) 

type(r) af naturlige forstyrrelser, der er medtaget i vurderingen

▼M2

c) 

vurderingerne af de samlede årlige emissioner for typer af naturlige forstyrrelser for perioden fra 2001 til 2020, opført efter arealopgørelseskategori i perioden fra 2021 til 2025 og arealopgørelseskategori i perioden fra 2026 til 2030

▼B

d) 

en påvisning af overensstemmelse i tidsserien for alle relevante parametre, herunder minimumsområde, emissionsvurderingsmetoder og dækning af kulstofpuljer og gasser.

2. 

Baggrundsniveauet er beregnet som gennemsnittet af årrækken 2001-2020 undtagen alle år, for hvilke der er registreret abnorme emissionsniveauer, dvs. at der ses bort fra alle statistisk stærkt afvigende værdier. Identifikationen af statistisk stærkt afvigende værdier skal ske som følger:

a) 

beregning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen fra den fuldstændige tidsserie for perioden 2001-2020

b) 

udeladelse fra tidsserien af alle de år, for hvilke de årlige emissioner ikke svarer til to gange standardafvigelsen i forhold til gennemsnittet

c) 

genberegning af det aritmetiske gennemsnit og standardafvigelsen for tidsserien for perioden 2001-2020 minus de i litra b) udeladte år

d) 

gentagelse af litra b) og c), indtil der ikke kan identificeres statistisk stærkt afvigende værdier.

▼M2

3. 

Efter beregning af baggrundsniveauet i henhold til punkt 2 i dette bilag kan den mængde emissioner, som overstiger baggrundsniveauet, blive undtaget i overensstemmelse med artikel 10, hvis emissionerne i et særligt år i perioderne fra 2021 til 2025 for arealopgørelseskategorier for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer som fastlagt i artikel 2, stk. 1, overstiger baggrundsniveauet plus en margen. Margenen skal være lig med et sandsynlighedsniveau på 95 %.

4. 

Følgende emissioner udelukkes ikke i forbindelse med anvendelsen af artikel 10:

a) 

emissioner, der skyldes høst og efterskovningsaktiviteter, der fandt sted på arealer, og som fandt sted efter, at der var forekommet naturlige forstyrrelser

b) 

emissioner, der stammer fra kontrolleret afbrænding, der fandt sted på landarealer i et hvilket som helst år i perioden fra 2021 til 2025

c) 

emissioner på arealer, hvor rydning er foretaget, efter at der forekom naturlige forstyrrelser.

▼B

5. 

Oplysningskravene i henhold til artikel 10, stk. 2, omfatter følgende:

▼M2 —————

▼M2

b) 

bevis for, at ingen rydning har fundet sted i den resterende del af perioden fra 2021 til 2025 på arealer, der var påvirket af naturlige forstyrrelser, og for hvilke emissioner ikke er medtaget i regnskabet

c) 

en beskrivelse af verificerbare metoder og kriterier, der anvendes til at identificere rydning på disse arealer i de efterfølgende år af perioden fra 2021 til 2025.

▼M2 —————

▼M2

6. 

Oplysningskravene i henhold til artikel 10, stk. 2, og artikel 13 og 13b omfatter følgende:

a) 

identifikation af alle arealer, der var påvirket af naturlige forstyrrelser i det bestemte år, inklusive deres geografiske beliggenhed, perioden og type af naturlige forstyrrelser

b) 

hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at forebygge eller begrænse virkningerne af disse naturlige forstyrrelser

c) 

hvor det er muligt, en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at genoprette de landarealer, der blev berørt af de naturlige forstyrrelser.

▼B

BILAG VII




BILAG VII



MAKSIMAL KOMPENSATIONSMÆNGDE, DER STÅR TIL RÅDIGHED I HENHOLD TIL FLEKSIBILITET FOR FORVALTEDE SKOVAREALER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 13, STK. 3, LITRA B)

Medlemsstat

Det rapporterede gennemsnitlige optag fra dræn fra skov arealer for perioden fra 2000 til 2009 i mio. ton CO2-ækvivalenter pr. år

Kompensationsgrænse udtrykt i mio. tons CO2-ækvivalent i perioden 2021-2030

Belgien

–3,61

–2,2

Bulgarien

–9,31

–5,6

Tjekkeit

–5,14

–3,1

Danmark

–0,56

–0,1

Tyskland

–45,94

–27,6

Estland

–3,07

–9,8

Irland

–0,85

–0,2

Grækenland

–1,75

–1,0

Spanien

–26,51

–15,9

Frankrig

–51,23

–61,5

Kroatien

–8,04

–9,6

Italien

–24,17

–14,5

Cypern

–0,15

–0,03

Letland

–8,01

–25,6

Litauen

–5,71

–3,4

Luxembourg

–0,49

–0,3

Ungarn

–1,58

–0,9

Μalta

0,00

0,0

Nederlandene

–1,72

–0,3

Østrig

–5,34

–17,1

Polen

–37,50

–22,5

Portugal

–5,13

–6,2

Rumænien

–22,34

–13,4

Slovenien

–5,38

–17,2

Slovakiet

–5,42

–6,5

Finland

–36,79

–44,1

Sverige

–39,55

–47,5

▼M2 —————

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager

  • Builddate: 11.05.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32018R0841
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA