+Artikel 13a Yderligere kompensation
---+Artikel 13a 1.
---+Artikel 13a 2.
---+Artikel 13a 3.
---+Artikel 13a 4.
---+Artikel 13a 5.

Artikel 13a Yderligere kompensation

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 13a 1.

Finland kan kompensere for op til yderligere 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er regnskabsført som emissioner i arealopgørelseskategorierne forvaltede skovarealer, ryddede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, i perioden fra 2021 til 2025, forudsat at:

a) 

Finland i sin strategi, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999, har medtaget igangværende eller planlagte konkrete foranstaltninger til at sikre bevarelse eller i givet fald forøgelse af dræn og reservoirer fra skove

b) 

de samlede emissioner i Unionen ikke overstiger det samlede optag i de i denne forordnings artikel 2, stk. 1, omhandlede arealopgørelseskategorier i perioden fra 2021 til 2025.

Når Kommissionen vurderer, om de samlede emissioner i Unionen overstiger det samlede optag omhandlet i første afsnit, litra b), sørger den for, at dobbelttælling undgås af medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udøvelse af den fleksibilitet, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12 og 13 og i artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842.

Artikel 13a 2.

Den yderligere kompensation er begrænset til:

a) 

den mængde, der overstiger den fleksibilitet for forvaltede skovarealer, der er tilgængelig for Finland i perioden fra 2021 til 2025 i henhold til artikel 13

b) 

de emissioner, der er opstået som følge af tidligere ændringer fra skovarealer til andre arealanvendelseskategorier, som fandt sted senest den 31. december 2017

c) 

det beløb, der er nødvendigt for at overholde artikel 4.

Artikel 13a 3.
Den yderligere kompensation må ikke overføres i henhold til denne forordnings artikel 12 eller artikel 7 i forordning (EU) 2018/842.
Artikel 13a 4.
Eventuel uudnyttet yderligere kompensation af den mængde på 5 mio. ton CO2-ækvivalenter, der er omhandlet i stk. 1, annulleres.
Artikel 13a 5.
Den centrale administrator gennemfører de operationer, der er nødvendige med henblik på denne artikels stk. 2, litra a), og stk. 3 og 4, i det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2018/1999 (»EU-registret«).

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.05.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32018R0841
  • EULAW_DA -

    EULAW_DA