+19. Udstedere skal indberette alle elementerne i denne model i indberetningsvalutaen, uanset …

19. Udstedere skal indberette alle elementerne i denne model i indberetningsvalutaen, uanset …

19.

Udstedere skal indberette alle elementerne i denne model i indberetningsvalutaen, uanset elementernes faktiske denominering. Med henblik herpå skal elementer, der ikke er denomineret i indberetningsvalutaen, omregnes til indberetningsvalutaen ved hjælp af ECB's spotkurs, der var gældende på referencedatoen for indberetningen. Udstedere skal også særskilt indberette de elementer i denne model, der er i samme valuta, og som præsenteres i denomineringsvalutaen, ved at fastsætte den tilknyttede z-akseværdi i overensstemmelse hermed.

X.   Instrukser vedrørende specifikke positioner i model S 03.02

Kolonner

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

Produkttype

Udstedere/modparter, der er registreret i kolonne 0020, tildeles en produkttype, der svarer til den underliggende transaktion, ved hjælp af følgende koder angivet med fed skrift:

—

DEPO (indskud i et kreditinstitut i reserven af aktiver).

—

0 % SEC (likviditetsdækningskrav 0 % af likvide aktiver underlagt haircut — værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter i reserven af aktiver).

—

EHCB (likviditetsdækningskrav for dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet i reserven af aktiver).

—

UCITs-andele (andele i investeringsinstitutter i reserven af aktiver).

—

DERIV (OTC-derivater uden margen i reserven af aktiver).

—

ANDRE (andre højlikvide finansielle instrumenter — værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller kryptoaktiver i reserven af aktiver).

Indberetningen skal foretages i forskellige rækker med samme udsteder/modpart for hver produkttype.

0020

Navn på modpart/udsteder

Navnene på de 20 største udstedere eller modparter, så længe størrelsen af de indskud, de er placeret hos, de udstedte instrumenter eller eksponeringerne mod hver af dem udgør mindst 3 % af reserven af aktiver som indberettet i række 0010 i S 03.01. Hvert navn skal omfatte indlånsmodtageren eller udstederen af instrumenterne eller alle enheder med tætte indbyrdes forbindelser til disse eksponeringer. Denne kolonne skal indeholde det fulde navn på den juridiske enhed blandt dem med tætte forbindelser, som udstederen har den største eksponering over for, og skal indeholde eventuelle henvisninger til selskabstypen i overensstemmelse med den nationale selskabsret.

Det største element angives i linje 1.01, det næststørste i linje 1.02, og så fremdeles.

0030

LEI-kode

Modpartens LEI-kode (Legal Entity Identifier).

0040

Institutionstype

Udstedere/modparter klassificeret som kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), der er registreret i kolonne 0020, indberettes med følgende koder angivet med fed skrift:

—

G-SII, hvis det kreditinstitut, der modtager indskuddet, betegnes som »globalt systemisk vigtigt institut« i overensstemmelse med artikel 131, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4).

—

O-SII, hvis det kreditinstitut, der modtager indskuddet, betegnes som »andet systemisk vigtigt institut« i overensstemmelse med artikel 131, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU.

—

Stort institut (undtagen G-SII eller O-SII), hvis det kreditinstitut, der modtager indskuddet, betragtes som et »stort institut« som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, men ikke er identificeret som G-SII eller O-SII.

—

Andre (almindelige kreditinstitutter og SNG'er), hvis det kreditinstitut, der modtager indskuddet, ikke kan betragtes som et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Hvis udstederen/modparten ikke er et kreditinstitut, udfyldes dette felt ikke.

0050

Beløb/markedsværdi

Størrelsen af indskuddene og markedsværdien af værdipapirer og derivater indberettes her under hensyntagen til afviklingsmekanismen som defineret i artikel 6 i delegeret forordning om fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder, som er vedtaget i henhold til artikel 38, stk. 5, i forordning (EU) 2023/1114. Beløbet/markedsværdien skal ikke tage hensyn til lovpligtige haircuts. De skal tage hensyn til de udgående og indgående nettopengestrømme, der ville opstå i tilfælde af en førtidig afvikling af afdækningen.

0060

i % af de samlede aktiver i det kreditinstitut, der modtager indskud

For indskud i et kreditinstitut, der indgår i reserven af aktiver af de samme tokens, jf. artikel 36 i forordning (EU) 2023/1114, indberettes beløbet som procentdel af de samlede aktiver i det kreditinstitut, der modtager disse indskud. De samlede aktiver skal være de senest offentliggjorte tilgængelige data for det relevante kreditinstitut.


z-akse

Henvisninger til retsakter og instrukser

Valuta

Udstederen skal angive, hvilken valuta der er omfattet i overensstemmelse med punkt 20 for den fremlagte model.

DEL IV:   TRANSAKTIONER PR. DAG (S 04.01, S 04.02, S 04.03 og S 04.04)

XI.   Generelle bemærkninger til model S 04.01

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav