BILAG II

1.

Beskrivelse af det samlede system til genbrug af vand fra spildevandets tilledning til rensningsanlægget for byspildevand til anvendelsespunktet, herunder kilderne til spildevand, rensningstrinnene og teknologierne anvendt i genvindingsfaciliteten, forsynings-, distributions- og oplagringsinfrastrukturen, den påtænkte anvendelse, anvendelsesstedet og -perioden (f.eks. midlertidig eller ad hoc-anvendelse), vandingsmetode, type af afgrøde, andre vandkilder, hvis en kombination påtænkes anvendt, og mængder af genvundet vand, der skal leveres.

2.

Identifikation af alle parter, der er involveret i systemet til genbrug af vand, og en klar beskrivelse af deres roller og ansvarsområder.

3.

Påvisning af potentielle farer, navnlig tilstedeværelsen af forurenende stoffer og patogener, samt muligheden for farlige hændelser såsom rensningsfejl eller utilsigtet lækage eller forurening af systemet til genbrug af vand.

4.

Udpegning af de miljøer og befolkninger, der er udsat for risici, og eksponeringsvejene for de identificerede potentielle farer under hensyntagen til specifikke miljøfaktorer såsom lokal hydrogeologi, topografi, jordbundstype og økologi samt faktorer relateret til typen af afgrøder og landbrugs- og vandingspraksis. Overvejelser om eventuelle irreversible eller langsigtede negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger af vandgenvindingsoperationen understøttet af videnskabelig dokumentation.

5.

Vurdering af risici for miljøet og for menneskers og dyrs sundhed under hensyntagen til arten af de identificerede potentielle farer, varigheden af de påtænkte anvendelser, de udpegede miljøer og befolkninger, der risikerer eksponering for disse farer, og alvoren af farernes mulige virkninger under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, tillige med al relevant EU-lovgivning og national lovgivning samt vejledningsdokumenter og mindstekrav i forbindelse med fødevare- og fodersikkerhed og sikkerhed for arbejdstagere. Risikovurderingen kan baseres på en gennemgang af tilgængelige videnskabelige undersøgelser og data.

Risikovurderingen indeholder følgende elementer:

Risikovurderingen kan gennemføres ved hjælp af en kvalitativ eller semikvantitativ risikovurdering. En kvantitativ risikovurdering anvendes, når der er tilstrækkelige underbyggende data eller i projekter, der indebærer en potentiel høj risiko for miljøet eller folkesundheden.

Følgende krav og forpligtelser inddrages som minimum i risikovurderingen:

6.

Overvejelse af krav til vandkvalitet og overvågning, som supplerer eller er strengere end dem, der er angivet i bilag I, afsnit 2, eller begge, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af miljøet og af menneskers og dyrs sundhed, navnlig når der er tydelig videnskabelig dokumentation for, at risikoen stammer fra genvundet vand og ikke fra andre kilder.

Afhængigt af resultatet af den risikovurdering, der er omhandlet i punkt 5, kan sådanne yderligere krav navnlig vedrøre:

7.

Udpegning af forebyggende foranstaltninger, der allerede er indført, eller som bør træffes for at begrænse risici, således at alle identificerede risici kan styres på passende vis. Der lægges særlig vægt på vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, og relevante beskyttelseszoner.

Sådanne forebyggende foranstaltninger kan omfatte:

Specifikke forebyggende foranstaltninger, der kan være relevante, er anført i tabel 1.

Tabel 1 — Specifikke forebyggende foranstaltninger

8.

Passende kvalitetskontrolsystemer og -procedurer, herunder overvågning af det genvundne vand med henblik på relevante parametre, og passende vedligeholdelsesprogrammer for udstyr.

Det anbefales, at operatøren af genvindingsfaciliteten opretter og vedligeholder et kvalitetsstyringssystem, der er certificeret i henhold til ISO 9001 eller tilsvarende.

9.

Miljøovervågningssystemer, som skal sikre, at der indgives feedback fra overvågningen, og at alle processer og procedurer er behørigt valideret og dokumenteret.

10.

Hensigtsmæssige systemer til styring af hændelser og nødsituationer, herunder procedurer til at informere alle relevante parter på passende måde om en sådan begivenhed, og jævnlige ajourføringer af beredskabsplanen.

Medlemsstaterne kan anvende eksisterende internationale retningslinjer eller standarder, såsom ISO 20426:2018 Guidelines for health risk assessment and management for non-potable water reuse, ISO 16075:2015 Guidelines for treated waste water use for irrigation projects eller andre tilsvarende standarder, som er godkendt på internationalt plan, eller WHO's retningslinjer, som instrumenter til systematisk påvisning af farer, evaluering og styring af risici, baseret på en prioritering, der anvendes for hele kæden (fra rensning af byspildevand til genbrug til distribution og anvendelse til vanding i landbruget og til kontrol af virkningerne) og på den specifikke risikovurdering på stedet.

11.

Sikring af, at der etableres koordineringsmekanismer mellem forskellige aktører for at garantere sikker produktion og brug af genvundet vand.