+EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst)
---+Preamble: 1
---+Artikel 1 Genstand
---+Artikel 2 Anvendelsesområde
------+Artikel 2 1.
------+Artikel 2 2.
---+Artikel 3 Definitioner
------+Artikel 3 1.
------+Artikel 3 2.
---+Artikel 4 Forpligtelser og mål
------+Artikel 4 1.
------+Artikel 4 2.
------+Artikel 4 3.
------+Artikel 4 4.
------+Artikel 4 5.
------+Artikel 4 6.
---+Artikel 5 Generelle regnskabsregler
------+Artikel 5 1.
------+Artikel 5 2.
------+Artikel 5 3.
------+Artikel 5 4.
------+Artikel 5 5.
------+Artikel 5 6.
---+Artikel 6 Regnskabsføring af nyplantede arealer og ryddede arealer
------+Artikel 6 1.
------+Artikel 6 2.
------+Artikel 6 3.
---+Artikel 7 Regnskabsføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder
------+Artikel 7 1.
------+Artikel 7 2.
------+Artikel 7 3.
------+Artikel 7 4.
---+Artikel 8 Regnskabsføring af forvaltede skovarealer
------+Artikel 8 1.
------+Artikel 8 2.
------+Artikel 8 3.
------+Artikel 8 4.
------+Artikel 8 5.
------+Artikel 8 6.
------+Artikel 8 7.
------+Artikel 8 8.
------+Artikel 8 9.
------+Artikel 8 10.
------+Artikel 8 11.
---+Artikel 9 Regnskabsføring af høstede træprodukter
------+Artikel 9 1.
------+Artikel 9 2.
------+Artikel 9 3.
---+Artikel 10 Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser
------+Artikel 10 1.
------+Artikel 10 2.
------+Artikel 10 3.
---+Artikel 11 Fleksibilitet og forvaltning
------+Artikel 11 1.
------+Artikel 11 2.
---+Artikel 12 Generel fleksibilitet
------+Artikel 12 1.
------+Artikel 12 2.
------+Artikel 12 3.
------+Artikel 12 4.
------+Artikel 12 5.
---+Artikel 13 Fleksibilitet for forvaltede skovarealer
------+Artikel 13 1.
------+Artikel 13 2.
------+Artikel 13 3.
------+Artikel 13 4.
---+Artikel 13a Yderligere kompensation
------+Artikel 13a 1.
------+Artikel 13a 2.
------+Artikel 13a 3.
------+Artikel 13a 4.
------+Artikel 13a 5.
---+Artikel 13b Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030
------+Artikel 13b 1.
------+Artikel 13b 2.
------+Artikel 13b 3.
------+Artikel 13b 4.
------+Artikel 13b 5.
------+Artikel 13b 6.
------+Artikel 13b 7.
------+Artikel 13b 8.
------+Artikel 13b 9.
------+Artikel 13b 10.
------+Artikel 13b 11.
---+Artikel 13c Forvaltning
---+Artikel 13d Korrigerende foranstaltninger
------+Artikel 13d 1.
------+Artikel 13d 2.
------+Artikel 13d 3.
------+Artikel 13d 4.
---+Artikel 14 Kontrol af overholdelsen
------+Artikel 14 1.
------+Artikel 14 1a.
------+Artikel 14 1b.
------+Artikel 14 1c.
------+Artikel 14 2.
------+Artikel 14 3.
------+Artikel 14 4.
---+Artikel 15 Register
------+Artikel 15 1.
------+Artikel 15 2.
------+Artikel 15 3.
---+Artikel 16 Udøvelse af de delegerede beføjelser
------+Artikel 16 1.
------+Artikel 16 2.
------+Artikel 16 3.
------+Artikel 16 4.
------+Artikel 16 5.
------+Artikel 16 6.
---+Artikel 16a Udvalgsprocedure
------+Artikel 16a 1.
------+Artikel 16a 2.
---+Artikel 17 Revision
------+Artikel 17 1.
------+Artikel 17 2.
------+Artikel 17 3.
---+Artikel 18 Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013
---+Artikel 19 Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU
---+Artikel 20 Ikrafttræden
---+BILAG I
---+BILAG II
---+PŘÍLOHA IIa
---+BILAG III
---+PŘÍLOHA IV
---+BILAG IV
---+PŘÍLOHA VI
---+PŘÍLOHA VII
Czech - European Union - Environment -

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841

af 30. maj 2018

om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU

(EØS-relevant tekst)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Preamble: 1
Artikel 1 Genstand

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter regler vedrørende:

a) 

medlemsstaternes forpligtelser for sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (»LULUCF«), som bidrager til opnåelse af målsætningerne i Parisaftalen og opfyldelse af Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissionerne for perioden fra 2021 til 2025

b) 

regnskabsføring af drivhusgasemissioner og -optag fra LULUCF-sektoren og kontrol af medlemsstaternes opfyldelse af de i litra a) omhandlede forpligtelser i perioden fra 2021 til 2025

c) 

et Unionsmål for 2030 for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren

d) 

målene for nettooptag af drivhusgasser i LULUCF-sektoren for medlemsstaterne for perioden fra 2026 til 2030.

Artikel 2 Anvendelsesområde
Artikel 3 Definitioner
Artikel 4 Forpligtelser og mål
Artikel 5 Generelle regnskabsregler
Artikel 6 Regnskabsføring af nyplantede arealer og ryddede arealer
Artikel 7 Regnskabsføring af forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder
Artikel 8 Regnskabsføring af forvaltede skovarealer
Artikel 9 Regnskabsføring af høstede træprodukter
Artikel 10 Regnskabsføring af naturlige forstyrrelser
Artikel 11 Fleksibilitet og forvaltning
Artikel 12 Generel fleksibilitet
Artikel 13 Fleksibilitet for forvaltede skovarealer
Artikel 13a Yderligere kompensation
Artikel 13b Arealanvendelsesmekanismen for perioden 2026 til 2030
Artikel 13c Forvaltning

Artikel 13c

Forvaltning

Hvis Kommissionen som følge af den samlede revision, der skal foretages i 2032, finder, at budgettet for 2026-2029, jf. artikel 4, stk. 4, under hensyntagen til den fleksibilitet, der er anvendt i henhold til artikel 12 og 13b, ikke er opfyldt, lægges en mængde svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasemissioner ganget med en faktor på 1,08 til det tal for nettodrivhusgasemissioner, som den pågældende medlemsstat har indberettet i 2030, i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 15.

Artikel 13d Korrigerende foranstaltninger
Artikel 14 Kontrol af overholdelsen
Artikel 15 Register
Artikel 16 Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 16a Udvalgsprocedure
Artikel 17 Revision
Artikel 18 Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013

Artikel 18

Ændringer af forordning (EU) nr. 525/2013

I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 7, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) 

Følgende litra indsættes:

»da) 

fra 2023 deres emissioner og optag, der er omfattet af artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 ( 6 ) i overensstemmelse med metoderne angivet i bilag IIIa til denne forordning

b) 

Følgende afsnit tilføjes:

»En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at blive undtaget fra litra da) i første afsnit for at anvende en anden metode end den, der er angivet i bilag IIIa, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kan opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne for perioden fra 2021 til 2030, eller hvis omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og af optag som følge af den ringe betydning af emissioner og af optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af denne undtagelse, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af, hvornår metodeforbedringen kan gennemføres, den alternative metode, der foreslås, eller begge samt en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis Kommissionen afviser anmodningen, skal den begrunde sin afgørelse.«

2) 

I artikel 13, stk. 1, litra c), tilføjes følgende nummer:

»viii) 

fra 2023 oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger, der er gennemført for at opfylde deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841 og oplysninger om supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at begrænse drivhusgasemissioner eller forøgede dræn ud over deres forpligtelser i henhold til nævnte forordning«.

3) 

I artikel 14, stk. 1, indsættes følgende litra:

»ba) 

fra 2023 fremskrivninger over samlede drivhusgasemissioner og separate estimater for de formodede drivhusgasemissioner og optag, der er omfattet af forordning (EU) 2018/841«.

4) 

Følgende bilag indsættes:






»BILAG IIIA
Metoder til overvågning og rapportering omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra da)
Tilgang 3: Geografiske data over omlægning af arealanvendelse efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Niveau 1-metoden efter IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.
Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Medlemsstaterne tilskyndes til at bruge Niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.«

Artikel 19 Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU

Artikel 19

Ændring af afgørelse nr. 529/2013/EU

I afgørelse nr. 529/2013/EU foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 3, stk. 2, udgår første afsnit.

2) 

I artikel 6 udgår stk. 4.

Artikel 20 Ikrafttræden

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I




BILAG I

DRIVHUSGASSER OG KULSTOFPULJER

A. 

Drivhusgasser omhandlet i artikel 2:

a) 

kuldioxid (CO2)

b) 

metan (CH4)

c) 

dinitrogenoxid (N2O)

Sådanne drivhusgasser, udtrykkes i ton CO2-ækvivalenter og fastsættes i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

▼M2

B. 

Kulstofpuljer omhandlet i artikel 5, stk. 4:

a) 

levende biomasse

b) 

førne ( 7 )

c) 

dødt ved (1)

d) 

dødt organisk materiale ( 8 )

e) 

mineraljord

f) 

organisk jord

g) 

høstede træprodukter i arealopgørelseskategorierne for nyplantede arealer og forvaltede skovarealer.

▼B

BILAG II




BILAG II



MINIMUMSVÆRDIER FOR AREALSTØRRELSE, TRÆKRONEDÆKNINGSGRAD OG TRÆHØJDE PARAMETRE

Medlemsstat

Areal (ha)

Trækronedækningsgrad (%)

Træhøjde (m)

Belgien

0,5

20

5

Bulgarien

0,1

10

5

Tjekkeit

0,05

30

2

Danmark

0,5

10

5

Tyskland

0,1

10

5

Estland

0,5

30

2

Irland

0,1

20

5

Grækenland

0,3

25

2

▼M2

Spanien

1,0

20

Fra indberetningen af drivhusgasopgørelsen i 2028 og fremefter: 10

3

▼B

Frankrig

0,5

10

5

Kroatien

0,1

10

2

Italien

0,5

10

5

Cypern

0,3

10

5

Letland

0,1

20

5

Litauen

0,1

30

5

Luxembourg

0,5

10

5

Ungarn

0,5

30

5

Μalta

1,0

30

5

Nederlandene

0,5

20

5

Østrig

0,05

30

2

Polen

0,1

10

2

Portugal

1,0

10

5

Rumænien

0,25

10

5

▼M2

Slovenien

0,25

10

5

▼B

Slovakiet

0,3

20

5

▼M2

Finland

0,25

10

5

▼B

Sverige

0,5

10

5

▼M2 —————

PŘÍLOHA IIa

PŘÍLOHA IIa

Cíl Unie (sloupec D), průměrné údaje z inventur skleníkových plynů za roky 2016, 2017 a 2018 (sloupec B) a vnitrostátní cíle členských států (sloupec C) podle čl. 4 odst. 3, jichž má být dosaženo do roku 2030


A

B

C

D

Členský stát

Průměrné údaje z inventur skleníkových plynů za roky 2016, 2017 a 2018 (v kilotunách ekvivalentu CO2) předložené v roce 2020

Cíle členských států na rok 2030 (v kilotunách ekvivalentu CO2)

Hodnota čistého pohlcení skleníkových plynů (v kilotunách ekvivalentu CO2) v roce 2030 předložená v roce 2020 (sloupec B a C)

Belgie

–1 032

–320

–1 352

Bulharsko

–8 554

–1 163

–9 718

Česká republika

–401

–827

–1 228

Dánsko

5 779

–441

5 338

Německo

–27 089

–3 751

–30 840

Estonsko

–2 112

–434

–2 545

Irsko

4 354

–626

3 728

Řecko

–3 219

–1 154

–4 373

Španělsko

–38 326

–5 309

–43 635

Francie

–27 353

–6 693

–34 046

Chorvatsko

–4 933

–593

–5 527

Itálie

–32 599

–3 158

–35 758

Kypr

–289

–63

–352

Lotyšsko

–6

–639

–644

Litva

–3 972

–661

–4 633

Lucembursko

–376

–27

–403

Maďarsko

–4 791

–934

–5 724

Malta

4

–2

2

Nizozemsko

4 958

–435

4 523

Rakousko

–4 771

–879

–5 650

Polsko

–34 820

–3 278

–38 098

Portugalsko

–390

–968

–1 358

Rumunsko

–23 285

–2 380

–25 665

Slovinsko

67

–212

–146

Slovensko

–6 317

–504

–6 821

Finsko

–14 865

–2 889

–17 754

Švédsko

–43 366

–3 955

–47 321

EU 27 / Unie

–267 704

–42 296

–310 000

▼B

BILAG III




BILAG III



BASISÅR ELLER -PERIODE MED HENBLIK PÅ BEREGNING AF LOFTET I HENHOLD TIL ARTIKEL 8, STK. 2

Medlemsstat

Basisår/-periode

Belgien

1990

Bulgarien

1988

Tjekkeit

1990

Danmark

1990

Tyskland

1990

Estland

1990

Irland

1990

Grækenland

1990

Spanien

1990

Frankrig

1990

Kroatien

1990

Italien

1990

Cypern

1990

Letland

1990

Litauen

1990

Luxembourg

1990

Ungarn

1985-1987

Μalta

1990

Nederlandene

1990

Østrig

1990

Polen

1988

Portugal

1990

Rumænien

1989

Slovenien

1986

Slovakiet

1990

Finland

1990

Sverige

1990

▼M2 —————

▼B

PŘÍLOHA IV

PŘÍLOHA IV

VNITROSTÁNÍ PLÁN ZAPOČÍTÁVÁNÍ PRO LESNICTVÍ OBSAHUJÍCÍ REFERENČNÍ ÚROVEŇ PRO LESY STANOVENOU PRO DANÝ ČLENSKÝ STÁT

A.   Kritéria a pokyny pro určení referenční úrovně pro lesy

Referenční úroveň členského státu pro lesy se určí podle těchto kritérií:

a) 

referenční úroveň musí být v souladu s cílem týkajícím se dosažení rovnováhy mezi antropogenními emisemi ze zdrojů a pohlcení pomocí propadů ve druhé polovině tohoto století, včetně posílení potenciálního pohlcování stárnoucími lesními porosty, které jinak mohou vykazovat postupně se snižující propady;

b) 

referenční úroveň zajistí, aby byla ze započítávání vyloučena pouhá existence zásob uhlíku;

c) 

referenční úroveň by měla zajistit spolehlivé a důvěryhodné započítávání, aby bylo zaručeno, že jsou řádně započteny emise a pohlcení v důsledku používání biomasy;

d) 

referenční úroveň musí zahrnovat zásobník uhlíku výrobků z vytěženého dřeva a umožnit tak srovnání mezi předpokladem týkajícím se okamžité oxidace a uplatněním funkce rozkladu prvního řádu a hodnot poločasu rozkladu;

e) 

předpokládá se konstantní poměr mezi využíváním lesní biomasy v pevném stavu a energetickým využíváním lesní biomasy, jak je doloženo v období 2000–2009;

f) 

referenční úroveň by měla být v souladu s cílem spočívajícím v přispění k zachování biologické rozmanitosti a udržitelnému využívání přírodních zdrojů, jak je stanoveno ve strategii EU v oblasti lesnictví, vnitrostátních politikách členských států v oblasti lesnictví a strategii EU v oblasti biologické rozmanitosti;

g) 

referenční úroveň musí být v souladu s národními odhady antropogenních emisí skleníkových plynů ze zdrojů a pohlcení pomocí propadů vykázanými podle nařízení (EU) č. 525/2013;

h) 

referenční úroveň musí být v souladu s inventurami skleníkových plynů a příslušnými historickými údaji a jsou posouzeny na základě transparentních, úplných, konzistentních, srovnatelných a přesných informací. Model použitý k sestavení referenční úrovně musí být schopen reprodukovat historické údaje z národní inventury skleníkových plynů.

B.   Prvky vnitrostátního plánu započítávání pro lesnictví

Vnitrostátní plán započítávání pro lesnictví předložený podle článku 8 musí obsahovat tyto prvky:

a) 

obecný popis sestavení referenční úrovně pro lesy a popis toho, jak byla zohledněna kritéria stanovená v tomto nařízení;

b) 

určení zásobníků uhlíku a skleníkových plynů, které byly zahrnuty do referenční úrovně pro lesy, důvody nezahrnutí určitého zásobníku uhlíku při stanovení referenční úrovně pro lesy a prokázání souladu mezi zásobníky uhlíku zahrnutými do referenční úrovně pro lesy;

c) 

popis přístupů, metod a modelů, včetně kvantitativních informací, které byly použity při stanovení referenční úrovně pro lesy, a to v souladu s poslední předloženou zprávou o národní inventuře a popis dokumentace o udržitelných postupech a intenzitě obhospodařování lesů, jakož i o přijatých politikách na vnitrostátní úrovni;

d) 

informace ohledně toho, jak se má na základě různých scénářů politiky podle očekávání vyvíjet míra těžby;

e) 

popis toho, jak byly při stanovení referenční úrovně pro lesy zohledněny jednotlivé níže uvedené prvky:

i) 

obhospodařovaná plocha lesů;

ii) 

emise a pohlcení z lesů a výrobků z vytěženého dřeva podle inventur skleníkových plynů a příslušných historických údajů;

iii) 

charakteristika lesů, včetně dynamických charakteristických znaků lesů souvisejících s věkem, přírůstků, délky střídání a jiných informací o činnostech v rámci obhospodařování lesů podle scénáře bez opatření;

iv) 

historická a budoucí míra těžby v rozčlenění na energetické a neenergetické účely.

▼M1

C.    Referenční úrovně pro lesy, které mají členské státy uplatňovat v období 2021–2025


Členský stát

Referenční úroveň pro lesy pro období 2021–2025 v tunách ekvivalentu CO2 ročně

Belgie

– 1 369 009

Bulharsko

– 5 105 986

Česká republika

– 6 137 189

Dánsko

+354 000

Německo

– 34 366 906

Estonsko

– 1 750 000

Irsko

+112 670

Řecko

– 2 337 640

Španělsko

– 32 833 000

Francie

– 55 399 290

Chorvatsko

– 4 368 000

Itálie

– 19 656 100

Kypr

– 155 779

Lotyšsko

– 1 709 000

Litva

– 5 164 640

Lucembursko

– 426 000

Maďarsko

– 48 000

Malta

–38

Nizozemsko

– 1 531 397

Rakousko

– 4 533 000

Polsko

– 28 400 000

Portugalsko

– 11 165 000

Rumunsko

– 24 068 200

Slovinsko

– 3 270 200

Slovensko

– 4 827 630

Finsko

– 29 386 695

Švédsko

– 38 721 000

▼M2 —————

▼B

BILAG IV




BILAG IV

NATIONAL REGNSKABSPLAN FOR SKOVBRUG, DER INDEHOLDER EN MEDLEMSSTATS SKOVREFERENCENIVEAU

A.   Kriterier og vejledning for fastlæggelse af skovreferenceniveau

En medlemsstats skovreferenceniveau fastsættes efter følgende kriterier:

a) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med målet om, at der i anden halvdel af dette århundrede opnås balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optag gennem dræn, herunder ved at øge det potentielle optag gennem aldrende skovlagre, der ellers kan vise gradvist faldende dræn

b) 

referenceniveauet skal sikre, at den blotte tilstedeværelse af kulstoflagre ikke medtages i regnskabet

c) 

referenceniveauet bør sikre robust og troværdig regnskabsføringssystem, der sikrer, at emissioner og optag fra biomasse regnskabsføres behørigt

d) 

referenceniveauet skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider

e) 

et konstant forhold mellem fast udnyttelse og energiudnyttelse af skovbiomasse som dokumenteret i perioden 2000-2009 lægges til grund

f) 

referenceniveauet bør være i overensstemmelse med målet om at bidrage til bevarelse af biodiversitet samt bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som anført i EU-skovbrugsstrategien, medlemsstatens nationale skovpolitikker og EU-biodiversitetsstrategien

g) 

referenceniveauet skal stemme overens med de nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn rapporteret i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013

h) 

referenceniveauet skal være i overensstemmelse med drivhusgasopgørelser og relevante historiske data og skal baseres på gennemsigtige, komplette, konsistente, sammenlignelige og nøjagtige oplysninger. Navnlig skal den model, der anvendes til at konstruere referenceniveauet, kunne reproducere historiske data fra den nationale drivhusgasopgørelse.

B.   Elementer af de nationale regnskabsplaner for skovbrug

Den nationale regnskabsplan for skovbrug, der forelægges i henhold til artikel 8, skal indeholde følgende elementer:

a) 

en generel beskrivelse af, hvordan skovreferenceniveauet er fastlagt, og en beskrivelse af, hvordan kriterierne i denne forordning blev taget i betragtning

b) 

identifikation af de kulstofpuljer og drivhusgasser, som er inkluderet i skovreferenceniveauet, årsagerne til at udelukke en kulstofpulje fra skovreferenceniveaufastlæggelsen samt påvisning af sammenhængen mellem de kulstofpuljer, der er inkluderet i skovreferenceniveauet

c) 

en beskrivelse af tilgange, metoder og modeller, herunder kvantitative oplysninger, som er anvendt i fastlæggelsen af skovreferenceniveauet, og som stemmer overens med den seneste indgivne nationale opgørelsesrapport og en beskrivelse af dokumenterede oplysninger om bæredygtige skovforvaltningspraksisser og intensitet såvel som vedtagne nationale politikker

d) 

oplysninger om, hvordan høstrater forventes at udvikle sig under forskellige politikscenarier

e) 

en beskrivelse af, hvordan hvert af følgende elementer blev undersøgt, da fastlæggelsen af skovreferenceniveauet:

i) 

område under skovforvaltning

ii) 

emissioner og optag fra skove og høstede træprodukter som vist i drivhusgasopgørelser samt relevante historiske data

iii) 

skovkarakteristika, herunder dynamiske aldersrelaterede skovkarakteristika, tilvækst, rotationslængde og anden information om skovforvaltningsaktiviteter under »normale tilstande«

iv) 

historiske og fremtidige høstrater opdelt efter energirelaterede og ikkeenergirelaterede anvendelser.

▼M1

C.    De skovreferenceniveauer, som medlemsstaterne skal anvende i perioden 2021-2025



Medlemsstat

Skovreferenceniveauet i perioden 2021-2025 i ton CO2-ækvivalenter pr. år

Belgien

– 1 369 009

Bulgarien

– 5 105 986

Tjekkiet

– 6 137 189

Danmark

+354 000

Tyskland

– 34 366 906

Estland

– 1 750 000

Irland

+112 670

Grækenland

– 2 337 640

Spanien

– 32 833 000

Frankrig

– 55 399 290

Kroatien

– 4 368 000

Italien

– 19 656 100

Cypern

– 155 779

Letland

– 1 709 000

Litauen

– 5 164 640

Luxembourg

– 426 000

Ungarn

– 48 000

Malta

– 38

Nederlandene

– 1 531 397

Østrig

– 4 533 000

Polen

– 28 400 000

Portugal

– 11 165 000

Rumænien

– 24 068 200

Slovenien

– 3 270 200

Slovakiet

– 4 827 630

Finland

– 29 386 695

Sverige

– 38 721 000

▼M2 —————

▼B

PŘÍLOHA VI

PŘÍLOHA VI

VÝPOČET ÚROVNÍ POZADÍ PRO PŘÍRODNÍ ŠKODLIVÉ ČINITELE

1. 

Pro výpočet úrovně pozadí jsou poskytnuty tyto informace:

a) 

historické úrovně emisí způsobených přírodními škodlivými činiteli;

b) 

typy přírodních škodlivých činitelů zahrnutých do odhadu;

▼M2

c) 

odhady celkových ročních emisí pro tyto typy přírodních škodlivých činitelů na období 2001–2020, a to podle kategorií započítávání využití půdy pro období 2021-2025 a podle kategorií vykazování využití půdy pro období 2026–2030;

▼B

d) 

doložení konzistentnosti časové řady ve všech relevantních parametrech, včetně minimální plochy, metodik odhadu emisí, pokrytí zásobníků uhlíku a plynů.

2. 

Úroveň pozadí se vypočítá jako průměr časové řady 2001–2020 s výjimkou všech roků, v nichž byly zaznamenány abnormální úrovně emisí, tj. s výjimkou všech krajních statistických hodnot. Určování krajních statistických hodnot se provádí takto:

a) 

vypočte se hodnota aritmetického průměru a směrodatná odchylka celé časové řady 2001–2020;

b) 

z časové řady se vyjmou všechny roky, v nichž roční emise překračují dvojnásobek směrodatné odchylky od průměru;

c) 

znovu se vypočte hodnota aritmetického průměru a směrodatná odchylka časové řady 2001–2020 bez roků, jež byly vyloučeny v kroku podle písmene b);

d) 

kroky podle písmen b) a c) se opakují, dokud nenastane situace, kdy již nelze žádné krajní hodnoty identifikovat.

▼M2

3. 

Po výpočtu úrovně pozadí podle bodu 2 této přílohy může být podle článku 10 vyloučeno množství emisí, které v příslušném konkrétním roce období 2021-2025 v kategoriích započítávání využití půdy „zalesněná půda“ a „obhospodařovaná lesní půda“, jak jsou uvedeny v čl. 2 odst. 1, překračuje úroveň pozadí s připočtením rozpětí. Rozpětí se rovná míře pravděpodobnosti 95 %.

4. 

Podle článku 10 nejsou vyloučeny tyto emise:

a) 

emise plynoucí z činností těžby a nahodilé těžby, které na půdě proběhly po výskytu přírodních škodlivých činitelů;

b) 

emise plynoucí z řízeného vypalování, které na půdě proběhlo v kterémkoli roce období 2021–2025;

c) 

emise v případě půdy, jež byla podrobena odlesňování po výskytu přírodních škodlivých činitelů.

▼B

5. 

Požadavky na informace podle čl. 10 odst. 2 zahrnují toto:

▼M2 —————

▼M2

b) 

důkazy, že po zbytek období 2021–2025 na půdě, jež byla zasažena přírodními škodlivými činiteli a v jejímž případě byly emise ze započítávání vyloučeny, neproběhlo odlesňování;

c) 

popis ověřitelných metod a kritérií, jež budou použity pro identifikaci odlesnění na takové půdě v nadcházejících letech období 2021–2025.

▼M2 —————

▼M2

6. 

Požadavky na informace podle čl. 10 odst. 2 a články 13 a 13b zahrnují následující:

a) 

identifikaci veškerých půdních ploch zasažených přírodními škodlivými činiteli v příslušném konkrétním roce, včetně jejich geografické polohy, období a typů přírodních škodlivých činitelů;

b) 

pokud je to možné, popis opatření, která členský stát podnikl s cílem zabránit dopadům těchto přírodních škodlivých činitelů nebo je omezit;

c) 

pokud je to možné, popis opatření, která členský stát podnikl za účelem sanace půdy zasažené těmito přírodními škodlivými činiteli.

▼B

PŘÍLOHA VII

PŘÍLOHA VII


MAXIMÁLNÍ VÝŠE KOMPENZACE DOSTUPNÉ V RÁMCI FLEXIBILITY OBHOSPODAŘOVANÉ LESNÍ PŮDY UVEDENÉ V ČL. 13 ODST. 3 PÍSM. B)

Členský stát

Vykazovaná průměrná pohlcení pomocí propadů z lesní půdy pro období 2000–2009 v milionech tun ekvivalentu CO2 ročně

Mezní hodnota kompenzace vyjádřená v milionech tun ekvivalentu CO2 pro období 2021–2030

Belgie

–3,61

–2,2

Bulharsko

–9,31

–5,6

Česká republika

–5,14

–3,1

Dánsko

–0,56

–0,1

Německo

–45,94

–27,6

Estonsko

–3,07

–9,8

Irsko

–0,85

–0,2

Řecko

–1,75

–1,0

Španělsko

–26,51

–15,9

Francie

–51,23

–61,5

Chorvatsko

–8,04

–9,6

Itálie

–24,17

–14,5

Kypr

–0,15

–0,03

Lotyšsko

–8,01

–25,6

Litva

–5,71

–3,4

Lucembursko

–0,49

–0,3

Maďarsko

–1,58

–0,9

Malta

0,00

0,0

Nizozemsko

–1,72

–0,3

Rakousko

–5,34

–17,1

Polsko

–37,50

–22,5

Portugalsko

–5,13

–6,2

Rumunsko

–22,34

–13,4

Slovinsko

–5,38

–17,2

Slovensko

–5,42

–6,5

Finsko

–36,79

–44,1

Švédsko

–39,55

–47,5

▼M2 —————


( 1 ) Nařízení Evropského parlamentu a Rady (EU) 2018/1999 ze dne 11. prosince 2018 o správě energetické unie a opatření v oblasti klimatu, kterým se mění nařízení Evropského parlamentu a Rady (ES) č. 663/2009 a (ES) č. 715/2009, směrnice Evropského parlamentu a Rady 94/22/ES, 98/70/ES, 2009/31/ES, 2009/73/ES, 2010/31/EU, 2012/27/EU a 2013/30/EU, směrnice Rady 2009/119/ES a (EU) 2015/652 a zrušuje nařízení Evropského parlamentu a Rady (EU) č. 525/2013 (Úř. věst. L 328, 21.12.2018, s. 1).

( 2 ) Rozhodnutí Evropského parlamentu a Rady (EU) 2022/591 ze dne 6. dubna 2022 o všeobecném akčním programu Unie pro životní prostředí na období do roku 2030 (Úř. věst. L 114, 12.4.2022, s. 22).

( 3 ) Nařízení Evropského parlamentu a Rady (EU) č. 182/2011 ze dne 16. února 2011, kterým se stanoví pravidla a obecné zásady způsobu, jakým členské státy kontrolují Komisi při výkonu prováděcích pravomocí (Úř. věst. L 55, 28.2.2011, s. 13).

( 4 ) Nařízení Evropského parlamentu a Rady (EU) 2021/1119 ze dne 30. června 2021, kterým se stanoví rámec pro dosažení klimatické neutrality a mění nařízení (ES) č. 401/2009 a nařízení (EU) 2018/1999 („evropský právní rámec pro klima“) (Úř. věst. L 243, 9.7.2021, s. 1).

( 5 ) Nařízení Evropského parlamentu a Rady (ES) č. 401/2009 ze dne 23. dubna 2009 o Evropské agentuře pro životní prostředí a Evropské informační a pozorovací síti pro životní prostředí (Úř. věst. L 126, 21.5.2009, s. 13).

( 6 ) Nařízení Evropského parlamentu a Rady (EU) 2018/841 ze dne 30. května 2018 o zahrnutí emisí skleníkových plynů a jejich pohlcování v důsledku využívání půdy, změn ve využívání půdy a lesnictví do rámce politiky v oblasti klimatu a energetiky do roku 2030 a o změně nařízení (EU) č. 525/2013 a rozhodnutí č. 529/2013/EU (Úř. věst. L 156,19.6.2018, s. 1).“;

( 7 ) Vztahuje se pouze na zalesněnou půdu a obhospodařovanou lesní půdu.

( 8 ) Vztahuje se pouze na odlesněnou půdu, obhospodařovanou ornou půdu, obhospodařované travní porosty a obhospodařované mokřady.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.05.2023 00:00:00 -Doknr: CELEX:32018R0841
  • EULAW_CS -

    EULAW_CS