|
+Artikel 3 Definitioner |
Artikel 3 DefinitionerArtikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved:
1)
»blandet affald«: affald, der opstår ved en forsætlig eller uforsætlig sammenblanding af to eller flere forskellige typer affald, og som er:
a)
opført i forskellige indgange i bilag III, IIIA, IIIB og IV, eller, hvor det er relevant, i forskellige led eller underled i disse indgange, eller
b)
affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, IIIA, IIIB eller IV. Affald overført i en enkelt overførsel af affald, der består af to eller flere forskellige typer affald, hvor hver affaldstype er udskilt, er ikke blandet affald
2)
»midlertidig bortskaffelse«: enhver form for bortskaffelsesoperation, der er opført i D8, D9, D13, D14 eller D15 i bilag I til direktiv 2008/98/EF
3)
»midlertidig nyttiggørelse«: enhver form for nyttiggørelsesoperation, der er opført i R12 eller R13 i bilag II til direktiv 2008/98/EF
4)
»miljømæssigt forsvarlig håndtering«: alle praktisk mulige foranstaltninger er truffet til at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at menneskers sundhed, klimaet og miljøet beskyttes mod de negative virkninger, der kan opstå i forbindelse med sådant affald
5)
»modtager«: enhver fysisk eller juridisk person under bestemmelseslandets nationale jurisdiktion, hvortil affaldet overføres med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse
6)
»anmelder«:
a)
ved overførsel fra en medlemsstat enhver af følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under den pågældende medlemsstats nationale jurisdiktion, og som foretager eller planlægger at foretage en overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, eller som lader eller planlægger at lade en sådan overførsel udføre, og som er pålagt anmeldelsespligt:
i)
den oprindelige affaldsproducent
ii)
den nye affaldsproducent, der udfører operationer inden overførsel, som medfører en ændring af affaldets art eller sammensætning
iii)
en indsamler, som har indsamlet små mængder af samme type affald fra forskellige kilder til en overførsel, der skal påbegyndes fra en enkelt anmeldt lokalitet
iv)
en forhandler eller en mægler, der handler på vegne af de i nr. i), ii) eller iii) omhandlede personer, eller
v)
affaldsindehaveren, såfremt alle de i nr. i)-iv) omhandlede personer er ukendte eller insolvente
b)
ved en import til eller transit gennem Unionen af affald, der ikke kommer fra en medlemsstat, enhver af de følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, som foretager eller planlægger at foretage en overførsel af affald, eller som lader eller planlægger at lade en overførsel udføre:
i)
den person, der er udpeget efter afsendelseslandets ret
ii)
hvis der ikke er udpeget en person efter afsendelseslandets ret, indehaveren af affaldet på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted
7)
»person, der står for overførslen«: enhver af følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, og som foretager eller påtænker at foretage en overførsel som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, eller som lader eller planlægger at lade en sådan overførsel udføre:
i)
den oprindelige affaldsproducent
ii)
den nye affaldsproducent, der udfører operationer inden overførsel, som medfører en ændring af affaldets art eller sammensætning
iii)
en indsamler, som har indsamlet små mængder af samme type affald fra forskellige kilder til en overførsel, der skal påbegyndes fra en enkelt lokalitet
iv)
en forhandler eller en mægler, der handler på vegne af de i nr. i), ii) eller iii) omhandlede personer, eller
v)
affaldsindehaveren, såfremt alle de i nr. i)-iv) omhandlede personer er ukendte eller insolvente
8)
»indsamler«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager indsamling af affald som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF
9)
»kompetent myndighed«:
a)
i en medlemsstat det organ, der er udpeget af den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 75
b)
hvis der er tale om et tredjeland, der er part i Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf (»Baselkonventionen«), det organ, landet har udpeget som kompetent myndighed med hensyn til Baselkonventionen i overensstemmelse med dens artikel 5
c)
i et land, der hverken er omhandlet i litra a) eller b), det organ, der er udpeget som kompetent myndighed af det pågældende land eller den pågældende region, eller hvis et sådant ikke er udpeget, den regeludstedende myndighed i det land eller den region, alt efter hvad der er relevant, under hvis jurisdiktion en overførsel af affald henhører
10)
»kompetent afsendelsesmyndighed«: den kompetente myndighed for det område, hvorfra overførslen er påbegyndt, eller hvorfra det planlægges, at overførslen skal påbegyndes
11)
»kompetent bestemmelsesmyndighed«: den kompetente myndighed for det område, hvortil overførslen finder sted eller er planlagt til at finde sted, eller hvor affald lastes forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion
12)
»kompetent transitmyndighed«: den kompetente myndighed i ethvert andet land end den kompetente afsendelsesmyndigheds land eller den kompetente bestemmelsesmyndigheds land, hvorigennem overførslen finder sted eller er planlagt til at finde sted
13)
»afsendelsesland«: et land, hvorfra en overførsel påbegyndes eller er planlagt påbegyndt
14)
»bestemmelsesland«: et land, hvortil en overførsel finder sted eller er planlagt til at finde sted med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse i dette land eller med henblik på lastning forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion
15)
»transitland«: et land, bortset fra afsendelseslandet og bestemmelseslandet, hvorigennem en overførsel af affald finder sted eller er planlagt til at finde sted
16)
»område under et lands nationale jurisdiktion«: et landområde eller havområde, inden for hvilket en stat har det administrative og lovgivningsmæssige ansvar i overensstemmelse med folkeretten med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet
17)
»oversøiske lande og territorier«: de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag II til TEUF
18)
»eksporttoldsted«: et eksporttoldsted som defineret i artikel 1, nr. 16), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 ( 7 ).
19)
»udgangstoldsted«: et udgangstoldsted som bestemt i overensstemmelse med artikel 329 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 ( 8 ).
20)
»indgangstoldsted«: toldstedet for den første indpassage som defineret i artikel 1, nr. 15), i delegeret forordning (EU) 2015/2446
21)
»import«: enhver indførsel af affald til Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen
22)
»eksport«: enhver udførsel af affald fra Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen
23)
»transit«: en overførsel igennem et eller flere andre lande end afsendelseslandet eller bestemmelseslandet
24)
»transport af affald«: transport af affald ad vej, jernbane, luftvejen, søvejen eller indre vandveje
25)
»overførsel«: en transport af affald bestemt til nyttiggørelse eller bortskaffelse fra det sted, hvorfra transporten påbegyndes, indtil affaldet modtages af det anlæg, der varetager bortskaffelsen eller nyttiggørelsen i bestemmelseslandet, og som gennemføres eller planlægges gennemført:
a)
mellem to lande
b)
mellem et land og et af de oversøiske lande eller territorier eller et andet område under det pågældende lands beskyttelse
c)
mellem et land og et geografisk område, der ikke tilhører noget land ifølge folkeretten
d)
mellem et land og Antarktis
e)
fra et land gennem et af de i litra a)-d) omhandlede områder
f)
i et land gennem et eller flere af de i litra a)-d) omhandlede områder, og som har oprindelse eller ender i det pågældende land, eller
g)
fra et geografisk område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion, til et land
26)
»ulovlig overførsel«: overførsel af affald, der foretages:
a)
uden anmeldelse til de berørte kompetente myndigheder i henhold til denne forordning
b)
uden de berørte kompetente myndigheders samtykke i henhold til denne forordning
c)
med samtykke fra de berørte kompetente myndigheder i medfør af denne forordning opnået ved forfalskning, afgivelse af vildledende oplysninger eller svig
d)
på en måde, der ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsesformularen, eller som er indeholdt i eller skal angives i transportformularen, undtagen i tilfælde af mindre skrivefejl i anmeldelses- eller transportformularen
e)
på en måde, der resulterer i nyttiggørelse eller bortskaffelse i strid med EU-retten eller international ret
f)
i strid med artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 3, eller artikel 37, 39, 40, 45, 46, 48, 49, 50 eller 52
g)
på en måde, som i forbindelse med overførsler af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 og 5, ikke er i overensstemmelse med kravene omhandlet i artikel 18, stk. 2, 4, 6 og 10, eller med de oplysninger, der er indeholdt eller skal angives i bilag VII-formularen, undtagen i tilfælde af mindre skrivefejl i bilag VII-formularen
27)
»inspektion«: enhver foranstaltning, som træffes af en myndighed med henblik på at kontrollere overholdelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning
28)
»affaldshierarki«: affaldshierarkiet, som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF
29)
»overførselsrute«: udgangssted og indgangssted i hvert af de berørte lande, herunder indgangs-, udgangs- og eksporttoldstederne
30)
»rute«: ruten mellem det sted, hvor overførslen påbegyndes i afsendelseslandet, via udgangsstedet og indgangsstedet i hvert af de berørte lande, til behandlingsanlægget i bestemmelseslandet. Desuden finder definitionerne af »affald«, »farligt affald«, »affaldsproducent«, »affaldsindehaver«, »forhandler«, »mægler«, »affaldshåndtering«, »genbrug«, »behandling«, »nyttiggørelse«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »bortskaffelse«, der er fastsat i henholdsvis artikel 3, nr. 1), 2), 5)-9), 13)-15), 16), 17) og 19), i direktiv 2008/98/EF, anvendelse. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|