+RÅDETS DIREKTIV 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald
---+Artikel 1 Generelle mål
---+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 3 Anvendelsesområde
------+Artikel 3 1.
------+Artikel 3 2.
------+Artikel 3 3.
------+Artikel 3 4.
------+Artikel 3 5.
---+Artikel 4 Deponeringsanlægskategorier
---+Artikel 5 Affald og affaldsbehandling, som ikke kan accepteres på deponeringsanlæg
------+Artikel 5 1.
------+Artikel 5 2.
------+Artikel 5 3.
------+Artikel 5 3a.
------+Artikel 5 4.
------+Artikel 5 5.
------+Artikel 5 6.
------+Artikel 5 7.
------+Artikel 5 8.
------+Artikel 5 9.
---+Artikel 5a Regler for beregning af, om målene er opfyldt
------+Artikel 5a 1.
------+Artikel 5a 2.
------+Artikel 5a 3.
------+Artikel 5a 4.
---+Artikel 5b Rapport om tidlig varsling
------+Artikel 5b 1.
------+Artikel 5b 2.
---+Artikel 5c Udveksling af information og bedste praksis
---+Artikel 6 Affaldstyper, der kan modtages i de forskellige kategorier deponeringsanlæg
---+Artikel 7 Ansøgning om godkendelse
---+Artikel 8 Betingelser for udstedelse af en godkendelse
---+Artikel 9 Godkendelsens indhold
---+Artikel 10 Omkostninger ved affaldsdeponering
---+Artikel 11 Procedurer for modtagelse af affald
------+Artikel 11 1.
------+Artikel 11 2.
---+Artikel 12 Kontrol og overvågning i driftsfasen
---+Artikel 13 Procedurer for nedlukning og efterbehandling
---+Artikel 14 Bestående deponeringsanlæg
---+Artikel 15 Rapportering
------+Artikel 15 1.
------+Artikel 15 2.
------+Artikel 15 3.
------+Artikel 15 4.
------+Artikel 15 5.
---+Artikel 15a Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi
---+Artikel 15b Bestemmelse af permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg
---+Artikel 15c EU-standard for prøveudtagning af affald
---+Artikel 16 Revision af bilagene
---+Artikel 17 Udvalgsprocedure
------+Artikel 17 1.
------+Artikel 17 2.
---+Artikel 18 Gennemførelse i national ret
------+Artikel 18 1.
------+Artikel 18 2.
---+Artikel 19 Ikrafttrædelse
---+Artikel 20 Adressater
---+BILAG I GENERELLE KRAV TIL ALLE KATEGORIER DEPONERINGSANLÆG
---+BILAG II
---+BILAG III KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING
---+BILAG IV
English - European Union - Environment -

RÅDETS DIREKTIV 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald

RÅDETS DIREKTIV 1999/31/EF

af 26. april 1999

om deponering af affald

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Generelle mål

Artikel 1

Generelle mål

▼M4

1.  
Med henblik på at støtte Unionens omstilling til en cirkulær økonomi og opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF ( 1 ), særlig artikel 4 og 12, er formålet med dette direktiv at sikre en gradvis reduktion af deponering af affald, navnlig af affald, der er egnet til genanvendelse og anden nyttiggørelse, og ved hjælp af præcise driftsmæssige og tekniske krav til affald og deponeringsanlæg at fastlægge foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, der tager sigte på at forebygge eller i videst muligt omfang begrænse miljøbelastningen fra deponering af affald, herunder navnlig forureningen af overfladevand, grundvand, jord og luft, og belastningen af det globale miljø, herunder drivhuseffekten, samt eventuelle heraf følgende risici for menneskers sundhed under hele deponeringsanlæggets levetid.

▼M5 —————

▼B

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

▼M4

a) 

definitionerne på »affald«, »farligt affald«, »ikke-farligt affald«, »kommunalt affald«, »affaldsproducent«, »affaldsindehaver«, »affaldshåndtering«, »særskilt indsamling«, »nyttiggørelse«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »bortskaffelse«, jf. artikel 3 i direktiv 2008/98/EF*, finder anvendelse

▼M4 —————

▼B

e) 

»inert affald«: affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt; det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe overfladevandets og/eller grundvandets kvalitet i fare

f) 

»underjordisk opbevaring«: et permanent affaldsopbevaringsanlæg i et dybtliggende geologisk hulrum som f.eks. en salt- eller kaliummine

g) 

»deponeringsanlæg«: et affaldsbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på eller i jorden (dvs. under jorden), herunder:

— 
interne affaldsbortskaffelsesanlæg (dvs. deponeringsanlæg, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet), og
— 
et permanent anlæg (dvs. over et år), der bruges til midlertidig opbevaring af affald

men ikke:

— 
anlæg, hvor affald læsses af til forbehandling inden videre transport med henblik på genanvendelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og
— 
opbevaring af affald i en periode på som hovedregel under tre år forud for genanvendelse eller behandling, eller
— 
opbevaring af affald i en periode på under et år forud for bortskaffelse
h) 

»behandling«: de fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer, herunder sortering, hvorved affaldets egenskaber ændres med et formål at mindske dets omfang eller farlighed, gøre håndteringen lettere eller fremme genanvendelsen

i) 

»perkolat«: enhver væske, der siver ned gennem det deponerede affald, og som udledes fra eller er indeholdt i et deponeringsanlæg

j) 

»gas fra deponeringsanlæg«: alle gasser, der dannes i deponeret affald

k) 

»eluat«: den opløsning, en laboratorieprøve for udvaskning resulterer i

l) 

»operatør«: den fysiske eller juridiske person, der har ansvaret for et deponeringsanlæg i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor deponeringsanlægget er beliggende; der kan være tale om forskellige personer fra forberedelses- til efterbehandlingsfasen

m) 

»bionedbrydeligt affald«: enhver type affald, der kan undergå en anaerob eller aerob nedbrydning, såsom levnedsmidler og haveaffald samt papir og pap;

▼M4 —————

▼B

o) 

»ansøger«: den person, der ansøger om en deponeringsanlægsgodkendelse i medfør af dette direktiv

p) 

»kompetent myndighed«: den myndighed, medlemsstaten udpeger som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv

q) 

»flydende affald«: affald i flydende form, herunder spildevand, men ikke slam

r) 

»isoleret bebyggelse«: en bebyggelse

— 
med højst 500 indbyggere pr. kommune eller pr. bebyggelse og med højst fem indbyggere pr. km2, og
— 
hvor afstanden til nærmeste bymæssige bebyggelse med mindst 250 indbyggere pr. km2 er mindst 50 km, eller hvor de nærmeste bymæssige bebyggelser er svært tilgængelige ad vej på grund af barske vejrforhold en stor del af året.

▼M4

I regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten, kan medlemsstaterne beslutte at anvende følgende definition:

»isoleret bebyggelse«: en bebyggelse

— 
med højst 2 000 indbyggere pr. bebyggelse og med højst fem indbyggere pr. km2 eller med flere end 2 000 , men færre end 5 000 indbyggere pr. bebyggelse, og højst fem indbyggere pr. km2, og hvis affaldsproduktion ikke overstiger 3 000 ton pr. år, og
— 
hvor afstanden til nærmeste bymæssige bebyggelse med mindst 250 indbyggere pr. km2 er mindst 100 km, og hvor denne bymæssige bebyggelse ikke er tilgængelig ad vej.

▼B

Artikel 3 Anvendelsesområde
Artikel 4 Deponeringsanlægskategorier

Artikel 4

Deponeringsanlægskategorier

Hvert deponeringsanlæg klassificeres i en af følgende kategorier:

— 
deponeringsanlæg for farligt affald
— 
deponeringsanlæg for ikke farligt affald
— 
deponeringsanlæg for inert affald.
Artikel 5 Affald og affaldsbehandling, som ikke kan accepteres på deponeringsanlæg
Artikel 5a Regler for beregning af, om målene er opfyldt
Artikel 5b Rapport om tidlig varsling
Artikel 5c Udveksling af information og bedste praksis

Artikel 5c

Udveksling af information og bedste praksis

Kommissionen tilrettelægger en regelmæssig udveksling af information og af bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder, hvor det er relevant, med regionale og lokale myndigheder, om den praktiske gennemførelse af kravene i dette direktiv.

Artikel 6 Affaldstyper, der kan modtages i de forskellige kategorier deponeringsanlæg

Artikel 6

Affaldstyper, der kan modtages i de forskellige kategorier deponeringsanlæg

Medlemsstaterne træffer sådanne foranstaltninger:

a) 

▼C1

at kun affald, der har været underkastet behandling, deponeres på deponeringsanlæg. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse for inert affald, som det ikke er teknisk muligt at behandle, eller alle andre former for affald, for hvilke en sådan behandling ikke bidrager til direktivets mål som nævnt i artikel 1, ved at nedbringe mængden af affald eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet

▼M4

Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med dette litra, ikke hindrer opfyldelsen af målsætningerne i direktiv 2008/98/EF, og dette gælder navnlig affaldshierarkiet og forhøjelsen af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, som er fastsat i samme direktivs artikel 11

▼B

b) 

at kun farligt affald, der opfylder de kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med bilag II, deponeres på deponeringsanlæg for farligt affald

c) 

at deponeringsanlæg for ikke farligt affald kan anvendes til:

i) 

dagrenovation

ii) 

ikke farligt affald af enhver anden oprindelse, der opfylder kriterierne for modtagelse af affald på deponeringsanlæg for ikke farligt affald fastsat i overensstemmelse med bilag II

iii) 

stabilt, ikke reaktivt farligt affald (f.eks. i fast form, omdannet til glas) med udvaskningsegenskaber, som svarer til egenskaberne hos det ikke farlige affald, der henvises til i nr. ii), der opfylder de relevante modtagelseskriterier, der er fastlagt i overensstemmelse med bilag II. Dette farlige affald må ikke deponeres i celler, der er beregnet til bionedbrydeligt ikke farligt affald

d) 

at deponeringsanlæg for inert affald kun anvendes til inert affald.

Artikel 7 Ansøgning om godkendelse

Artikel 7

Ansøgning om godkendelse

Medlemsstaterne træffer sådanne foranstaltninger, at en sagsøgning om godkendelse af et deponeringsanlæg mindst indeholder oplysninger om følgende:

a) 

ansøgerens identitet samt operatørens identitet, hvis disse er forskellige

b) 

arten og den samlede mængde af det affald, der skal deponeres

c) 

deponeringsanlæggets påtænkte kapacitet

d) 

beskrivelse af deponeringsanlægget, herunder de hydrogeologiske og geologiske forhold

e) 

påtænkte metoder til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse

f) 

påtænkt drifts-, overvågnings- og kontrolplan

g) 

påtænkt plan for nedluknings- og efterbehandlingsprocedurer

h) 

hvis der kræves en vurdering i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet ( 3 ), de oplysninger, bygherren har afgivet i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5

i) 

ansøgerens sikkerhedsstillelse eller andre tilsvarende forholdsregler, som kræves i henhold til artikel 8, litra a), nr. iv).

Efter at godkendelsen er udstedt, stilles disse oplysninger til rådighed for medlemsstaternes og Fællesskabets kompetente statistiske instanser, såfremt de behøves til statistiske formål.

Artikel 8 Betingelser for udstedelse af en godkendelse

Artikel 8

Betingelser for udstedelse af en godkendelse

Medlemsstaterne træffer sådanne foranstaltninger:

a) 

at den kompetente myndighed kun godkender et deponeringsanlæg, hvis den har vished for:

i) 

at projektet opfylder alle de relevante krav i dette direktiv, herunder bilagene, jf. dog artikel 3, stk. 4 og 5

ii) 

at ledelsen af deponeringsanlægget varetages af en fysisk person, der er teknisk kompetent til at lede anlægget; at faglig og teknisk oplæring og uddannelse af deponeringsanlæggets operatører og personale er sikret

iii) 

at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker

iv) 

at ansøgeren på grundlag af nærmere bestemmelser, der fastsættes af medlemsstaterne, inden deponeringen påbegyndes, har truffet eller vil træffe passende forholdsregler i form af sikkerhedsstillelse eller tilsvarende med henblik på at sikre, at de forpligtelser (herunder foranstaltninger til efterbehandling), som følger af den i henhold til direktivet udstedte godkendelse, opfyldes, og at nedlukningsprocedurerne i artikel 13 følges. Denne sikkerhed eller tilsvarende tilbageholdes, så længe anlægget er genstand for vedligeholdelse og efterbehandling i overensstemmelse med artikel 13, litra d). Medlemsstaterne kan efter eget valg erklære, at dette punkt iv) ikke finder anvendelse på deponeringsanlæg for inert affald

b) 

at projektet er i overensstemmelse med den eller de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF

c) 

at den kompetente myndighed, inden deponeringen påbegyndes, aflægger et kontrolbesøg på anlægget for at sikre sig, at det opfylder de relevante godkendelsesbetingelser. Dette begrænser på ingen måde operatørens ansvar i henhold til godkendelsesbetingelserne.

Artikel 9 Godkendelsens indhold

Artikel 9

Godkendelsens indhold

Som supplering og nærmere specificering af kravene i artikel 9 i direktiv 75/442/EØF og i artikel 9 i direktiv 96/61/EF skal godkendelser af deponeringsanlæg mindst indeholde følgende angivelser:

a) 

deponeringsanlæggets kategori

b) 

en liste over de nærmere definerede affaldstyper og den samlede mængde affald, det er tilladt at deponere på deponeringsanlægget

c) 

kravene til deponeringsanlæggets forberedelse og drift samt til overvågnings- og kontrolprocedurerne, herunder beredskabsplaner (bilag III, punkt 4.B), samt foreløbige krav til nedlukning og efterbehandling

d) 

en forpligtelse for ansøgeren til mindst en gang om året at aflægge beretning til den kompetente myndighed om de deponerede affaldstyper og -mængder og om resultaterne af overvågningsprogrammet som krævet i artikel 12 og 13 og bilag III.

Artikel 10 Omkostninger ved affaldsdeponering

Artikel 10

Omkostninger ved affaldsdeponering

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at alle omkostninger ved etablering og drift af et deponeringsanlæg, herunder så vidt muligt omkostningerne i forbindelse med sikkerhedsstillelse eller tilsvarende som omhandlet i artikel 8, litra a), nr. iv), og de anslåede omkostninger ved deponeringsanlæggets nedlukning samt efterbehandling i en periode på mindst 30 år er dækket af den betaling, operatøren forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald på anlægget. Med forbehold af kravene i Rådets direktiv 90/313/EF af 17. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger ( 4 ) sørger medlemsstaterne for, at indsamling og benyttelse af eventuelle nødvendige oplysninger om omkostningerne sker på en gennemsigtig måde.

Artikel 11 Procedurer for modtagelse af affald
Artikel 12 Kontrol og overvågning i driftsfasen

Artikel 12

Kontrol og overvågning i driftsfasen

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at kontrol- og overvågningsprocedurerne i driftsfasen mindst opfylder følgende krav:

a) 

operatøren af et deponeringsanlæg gennemfører under deponeringsanlæggets drift et kontrol- og overvågningsprogram som anført i bilag III

b) 

operatøren underretter den kompetente myndighed om enhver betydelig negativ virkning på miljøet, der afsløres gennem kontrol- og overvågningsprocedurerne, og efterkommer vedkommende myndigheds afgørelse vedrørende arten af og tidspunktet for de udbedrende foranstaltninger, der skal træffes. Disse foranstaltninger træffes for operatørens regning.

Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året indberetter operatøren på grundlag af aggregerede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om driften er i overensstemmelse med godkendelsesbetingelserne, og øge deres viden om affaldets adfærd på deponeringsanlæggene

c) 

kvalitetskontrollen af de analyser, der gennemføres i forbindelse med kontrol- og overvågningsprocedurerne, og/eller de analyser, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), varetages af akkrediterede laboratorier.

Artikel 13 Procedurer for nedlukning og efterbehandling

Artikel 13

Procedurer for nedlukning og efterbehandling

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at følgende, hvor det er relevant, finder sted i overensstemmelse med godkendelsesbetingelserne:

a) 

nedlukningsproceduren for et deponeringsanlæg eller en del deraf indledes:

i) 

når de relevante betingelser i godkendelsen er opfyldt, eller

ii) 

med tilladelse fra den kompetente myndighed efter anmodning fra operatøren, eller

iii) 

når den kompetente myndighed træffer begrundet beslutning herom

b) 

et deponeringsanlæg eller en del deraf kan kun betragtes som endeligt nedlukket, når den kompetente myndighed har udført en afsluttende inspektion på stedet og har vurderet alle operatørens beretninger og meddelt operatøren sin godkendelse af nedlukningen. Dette begrænser på ingen måde operatørens ansvar i henhold til godkendelsesbetingelserne

c) 

når deponeringsanlægget er endeligt nedlukket, er operatøren ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol i efterbehandlingsfasen, så længe den kompetente myndighed kræver det under hensyntagen til, hvor længe deponeringsanlægget kan udgøre en fare.

Operatøren underretter den kompetente myndighed om enhver betydelig negativ virkning på miljøet, der afsløres gennem kontrolprocedurerne, og efterkommer vedkommende myndigheds afgørelse vedrørende arten af og tidspunktet for de udbedrende foranstaltninger, der skal træffes

d) 

så længe den kompetente myndighed mener, at deponeringsanlægget må formodes at kunne medføre en fare for miljøet og med forbehold af fællesskabsregler og national lovgivning med hensyn til affaldsindehaverens ansvar, er deponeringsanlæggets operatør ansvarlig for overvågning og analyse af gas og perkolat fra deponeringsanlægget og af grundvandsforholdene i nærheden af anlægget i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 14 Bestående deponeringsanlæg

Artikel 14

Bestående deponeringsanlæg

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at deponeringsanlæg, som allerede er godkendt eller i drift på tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, kun fortsætter driften, hvis nedennævnte skridt gennemføres snarest muligt og senest otte år efter datoen i artikel 18, stk. 1:

a) 

senest et år efter datoen i artikel 18, stk. 1, skal operatøren af et deponeringsanIæg udarbejde en overgangsplan for anlægget, som forelægges de kompetente myndigheder til godkendelse, og som omfatter de i artikel 8 nævnte forhold samt eventuelle udbedrende foranstaltninger, som operatøren finder nødvendige for at opfylde kravene i dette direktiv med undtagelse af kravene i bilag I, punkt 1

b) 

efter at have fået overgangsplanen forelagt træffer de kompetente myndigheder på grundlag af overgangsplanen og bestemmelserne i dette direktiv endelig afgørelse om, hvorvidt driften kan fortsætte. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at deponeringsanlæg, som ikke har fået tilladelse til fortsat drift i overensstemmelse med artikel 8, nedlukkes snarest muligt i overensstemmelse med artikel 7, litra g), og artikel 13

c) 

på grundlag af den godkendte overgangsplan giver de kompetente myndigheder tilladelse til det nødvendige arbejde og fastsætter en overgangsperiode til gennemførelse af planen. Alle bestående deponeringsanlæg skal overholde kravene i dette direktiv med undtagelse af kravene i bilag I, punkt 1, senest otte år efter datoen i artikel 18, stk. 1

d) 
i) 

senest et år efter datoen i artikel 18, stk. 1, finder artikel 4, 5 og 11 samt bilag II anvendelse på deponeringsanlæg for farligt affald

ii) 

senest tre år efter datoen i artikel 18, stk. 1, finder artikel 6 anvendelse på deponeringsanlæg for farligt affald.

Artikel 15 Rapportering
Artikel 15a Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi

Artikel 15a

Instrumenter til fremme af en omstilling til en mere cirkulær økonomi

Med henblik på at bidrage til at nå målsætningerne i dette direktiv anvender medlemsstaterne økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, som skal tilskynde til anvendelse af affaldshierarkiet. Sådanne instrumenter og foranstaltninger kan omfatte dem, som er angivet i bilag IVa til direktiv 2008/98/EF, eller andre hensigtsmæssige instrumenter og foranstaltninger.«

Artikel 15b Bestemmelse af permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg

Artikel 15b

Bestemmelse af permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger den metode, der skal anvendes til at bestemme permeabilitetskoefficienten for deponeringsanlæg, på stedet og for hele det område, anlægget dækker. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

Artikel 15c EU-standard for prøveudtagning af affald

Artikel 15c

EU-standard for prøveudtagning af affald

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til udvikling af en standard for prøveudtagning af affald. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2. Indtil disse gennemførelsesretsakter er vedtaget, kan medlemsstaterne anvende nationale standarder og procedurer.

Artikel 16 Revision af bilagene

Artikel 16

Revision af bilagene

Kommissionen reviderer løbende bilagene og fremsætter om nødvendigt passende lovgivningsmæssige forslag.

Artikel 17 Udvalgsprocedure
Artikel 18 Gennemførelse i national ret
Artikel 19 Ikrafttrædelse

Artikel 19

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 20 Adressater

Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I GENERELLE KRAV TIL ALLE KATEGORIER DEPONERINGSANLÆG




BILAG I

GENERELLE KRAV TIL ALLE KATEGORIER DEPONERINGSANLÆG

1.   Beliggendhed

1.1.

Ved placeringen af et deponeringsanlæg skal der tages hensyn til:

a) 

afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder og andre landbrugs- og byområder

b) 

forekomsten af grundvand, kystnære vandområder eller fredede arealer i området

c) 

områdets geologiske og hydrogeologiske forhold

d) 

risikoen for oversvømmelse, sætning, jordskred eller laviner på anlægget

e) 

beskyttelse af natur- eller kulturværdier i området.

1.2.

Et deponeringsanlæg kan kun godkendes, hvis dets karakteristika med hensyn til de ovennævnte krav eller de fornødne udbedrende foranstaltninger viser, at deponeringsanlægget ikke indebærer en alvorlig miljørisiko.

2.   Vandkontrol og håndtering af perkolat

På grundlag af deponeringsanlæggets karakteristika og de klimatiske forhold træffes der passende foranstaltninger med henblik på:

— 
at kontrollere vandmængden fra nedbør, som trænger ind i det deponerede affald
— 
at undgå, at overfladevand og/eller grundvand trænger ind i det deponerede affald
— 
at opsamle forurenet vand og perkolat. Hvis en vurdering, der er foretaget under hensyn til deponeringsanlæggets beliggenhed og det affald, der skal modtages, viser, at deponeringsanlægget ikke udgør en potentiel fare for miljøet, kan den kompetente myndighed beslutte, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse
— 
at behandle opsamlet forurenet vand og perkolat fra deponeringsanlægget, så det opnår en sådan kvalitet, at det kan udledes.

Ovennævnte bestemmelser finder ikke obligatorisk anvendelse på deponeringsanlæg for inert affald.

3.   Beskyttelse af jord og vand

3.1.

Et deponeringsanlæg skal placeres og udformes således, at det opfylder de nødvendige betingelser for at hindre forurening af jord, grundvand eller overfladevand og sikrer en effektiv opsamling af perkolat i de tilfælde og efter de retningslinjer, der er fastsat i punkt 2. Jord, grundvand og overfladevand beskyttes ved en kombination af en geologisk barriere og en bundmembran i driftsfasen/aktivitetsfasen og ved en kombination af en geologisk barriere og en topmembran i den inaktive fase/efter nedlukningen.

3.2.

Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for jord og grundvand.

Deponeringsanlæggets bund og sider skal bestå af et minerallag, der opfylder de krav vedrørende permeabilitet og tykkelse, der som kombineret effekt med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand mindst svarer til effekten af følgende krav:

— 
deponeringsanlæg for farligt affald: K ≤ 1,0 × 10- 9 m/s; tykkelse ≥ 5 m
— 
deponeringsanlæg for ikke farligt affald: K ≤ 1,0 × 10- 9 m/s; tykkelse ≥ 1 m
— 
deponeringsanlæg for inert affald: K ≤ 1,0 × 10- 7 m/s; tykkelse ≥ 1 m

hvor m/s = meter/sekund.

Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde, således at der opnås en tilsvarende beskyttelse. En kunstig geologisk barriere må ikke have en tykkelse på under 0,5 meter.

3.3.

Den ovennævnte geologiske barriere skal suppleres med et perkolatopsamlings- og forseglingssystem i overensstemmelse med følgende principper til sikring af, at der ved deponeringsanlæggets bund akkumuleres mindst mulig perkolat:



Perkolatopsamling og bundforsegling

Deponeringsanlæggets kategori

ikke farligt affald

farligt affald

kunstig forseglingsmembran

kræves

kræves

dræningslag ≥ 0,5 meter

kræves

kræves

Medlemsstaterne kan fastsætte generelle eller specifikke krav til deponeringsanlæg for inert affald og til arten af ovennævnte tekniske midler.

Hvis den kompetente myndighed efter en vurdering af den potentielle fare for miljøet mener, at der er behov for at hindre perkolatdannelse, kan der stilles krav om overfladeforsegling. Det anbefales, at der stilles følgende krav til overfladeforseglingen:



Deponeringsanlæggets kategori

ikke farligt affald

farligt affald

gasafledningslag

kræves

kræves ikke

kunstig forseglingsmembran

kræves ikke

kræves

impermeabelt minerallag

kræves

kræves

dræningslag > 0,5 meter

kræves

kræves

dækkende jordlag > 1 meter

kræves

kræves

3.4.

Hvis den kompetente myndighed på grundlag af en miljørisikovurdering, der navnlig tager hensyn til direktiv 80/68/EØF ( 7 ), i overensstemmelse med punkt 2 (»vandkontrol og håndtering af perkolat«) finder, at der ikke er behov for opsamling og behandling af perkolat, eller hvis det er godtgjort, at deponeringen ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand eller overfladevand, kan kravene i punkt 3.2 og 3.3 begrænses i overensstemmelse hermed. I forbindelse med deponeringsanlæg for inert affald kan disse krav tilpasses i den nationale lovgivning.

▼M4 —————

▼B

4.   Kontrol med gasser

4.1.

Der træffes passende foranstaltninger for at kontrollere ophobning og udsivning af gasser fra deponeringsanlægget (bilag III).

4.2.

Gasser fra deponeringsanlæg opsamles fra alle deponeringsanlæg, der modtager bionedbrydeligt affald, og gasserne behandles og anvendes. Hvis den opsamlede gas ikke kan anvendes til fremstilling af energi, skal den afbrændes.

4.3.

Opsamling, behandling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg i henhold til punkt 4.2 skal ske på en sådan måde, at miljøskader eller miljøforringelse og sundhedsfare begrænses mest muligt.

5.   Gener og farer

Der træffes foranstaltninger for at mindske gener og farer fra deponeringsanlægget som følge af:

— 
emission af lugte og støv
— 
materialer, der transporteres med vinden
— 
støj og trafik
— 
fugle, skadedyr og insekter
— 
dannelse af aerosoler
— 
brand.

Deponeringsanlæg skal udstyres på en sådan måde, at snavs fra anlægget ikke spredes til offentlige veje og det omgivende landområde.

6.   Stabilitet

Affaldet skal placeres på deponeringsanlægget på en sådan måde, at affaldsmassen og de dertil kynttede strukturers stabilitet sikres, og navnlig således at affaldet ikke skrider. Hvis der opføres en kunstig barriere, skal det, under hensyn til deponeringsanlæggets morfologi, sikres, at det geologiske substrat er tilstrækkelig stabilt til at hindre, at sætning forvolder skade på barrieren.

7.   Afspærring

Deponeringsanlæg skal sikres, således at der ikke er fri adgang til anlægget. Portene til anlægget skal holdes aflåst uden for anlæggets åbningstid. For hvert anlæg bør kontrol- og adgangssystemet omfatte et program med foranstaltninger til at afsløre og forebygge illegal dumpning af affald.

▼M3

8.   Midlertidig oplagring af metallisk kviksølv

Der stilles følgende krav til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år:

— 
Metallisk kviksølv oplagres adskilt fra andet affald.
— 
Beholdere oplagres i opsamlingsbassiner, der er beklædt, så de er fri for revner og huller og uigennemtrængelige for metallisk kviksølv, og hvis indeslutningsvolumen er stort nok til den oplagrede mængde kviksølv.
— 
Oplagringsstedet skal være udstyret med tekniske eller naturlige barrierer, som er tilstrækkelige til at beskytte miljøet mod kviksølvudslip, og have et indeslutningsvolumen, der er stort nok til den oplagrede mængde kviksølv.
— 
Oplagringsstedets gulve skal være dækket af kviksølvbestandige forseglingsmidler. De skal have hældning mod et opsamlingsbækken.
— 
Oplagringsstedet skal være udstyret med et brandbeskyttelsessystem.
— 
Beholderne skal oplagres, så de let kan tages ud igen.

▼B

BILAG II




BILAG II

KRITERIER OG PROCEDURER FOR AFFALDSMODTAGELSE

1.   Indledning

Dette bilag indeholder en beskrivelse af:

— 
de generelle principper for affaldsmodtagelse på de forskellige kategorier deponeringsanlæg. Den fremtidige affaldsklassifikationsprocedure bør bygge på disse principper
— 
retningslinjer for foreløbige affaldsmodtagelsesprocedurer, der skal følges, indtil der er udarbejdet en ensartet procedure for affaldsklassifikation og -modtagelse. Denne procedure skal sammen med de relevante prøveudtagningsprocedurer udarbejdes af det tekniske udvalg, der er omhandlet i direktivets artikel 16. Det tekniske udvalg udarbejder kriterier, der skal opfyldes, for at visse typer farligt affald kan modtages på deponeringsanlæg for ikke farligt affald. Disse kriterier skal navnlig tage hensyn til sådant affalds udvaskningsegenskaber på kort, mellemlang og lang sigt. Disse kriterier udarbejdes senest to år efter direktivets ikrafttræden. Det tekniske udvalg udarbejder desuden kriterier, der skal opfyldes, for at affald kan modtages til underjordisk opbevaring. Der skal i forbindelse med disse kriterier især tages hensyn til, at det må kunne forventes, at affaldets bestanddele ikke reagerer indbyrdes eller med den bjergart, hvori affaldet skal opbevares.

Det tekniske udvalgs arbejde, med undtagelse af forslag til standardisering af kontrol-, prøveudtagnings- og analysemetoder som omhandlet i bilagene til direktivet, der skal vedtages inden to år efter direktivets ikrafttræden, skal være tilendebragt senest tre år efter direktivets ikrafttræden og skal gennemføres under hensyntagen til målene i direktivets artikel 1.

2.   Generelle principper

Affaldets sammensætning, perkolatafgivelse, adfærd på lang sigt og generelle egenskaber skal fastslås så nøjagtigt som muligt. Modtagelse af affald på et deponeringsanlæg kan baseres på lister over modtaget eller afvist affald, bestemt ud fra affaldets art og oprindelse, og på analysemetoder og grænseværdier for egenskaberne ved det affald, der skal modtages. De fremtidige procedurer for affaldsmodtagelse, som beskrevet i dette direktiv, skal så vidt muligt baseres på standardiserede affaldsanalysemetoder og grænseværdier for egenskaberne ved det affald, der skal modtages.

Inden fastlæggelsen af disse analysemetoder og grænseværdier skal medlemsstaterne i det mindste udarbejde nationale lister over affald, der skal modtages eller afvises på de enkelte affaldsanlægskategorier, eller fastlægge de kriterier, affaldet skal opfylde for at blive opført på listerne. Modtagelsen af en affaldstype på et deponeringsanlæg tilhørende en given kategori er betinget af, at affaldstypen er opført på en relevant national liste eller opfylder kriterier, der svarer til dem, der kræves for optagelse på listen. Disse lister eller de tilsvarende kriterier samt analysemetoderne og grænseværdierne skal sendes til Kommissionen senest seks måneder efter dette direktivs gennemførelse, eller når de er vedtaget på nationalt plan.

Disse lister eller modtagelseskriterier skal anvendes ved udarbejdelsen af anlægsspecifikke lister, dvs. lister over accepteret affald som specificeret i godkendelsen i henhold til direktivets artikel 9.

Kriterierne for optagelse af affald på referencelisterne eller for modtagelse af affald på en kategori deponeringsanlæg kan bygge på anden lovgivning og/eller på affaldets egenskaber.

Kriterier for modtagelse på en specifik kategori deponeringsanlæg skal bygge på overvejelser vedrørende:

— 
beskyttelse af det omgivende miljø (navnlig grundvand og overfladevand)
— 
beskyttelse af miljøbeskyttelsessystemerne (f.eks. membraner og perkolatbehandlingssystemer)
— 
beskyttelse af de ønskede affaldsstabiliseringsprocesser på deponeringsanlægget
— 
beskyttelse mod farer for menneskers sundhed.

Eksempler på kriterier, der bygger på affaldets egenskaber:

— 
krav om kendskab til den samlede sammensætning
— 
begrænsning af mængden af organisk stof i affaldet
— 
krav eller begrænsninger vedrørende bionedbrydeligheden af affaldets organiske bestanddele
— 
begrænsninger af mængden af nærmere angivne, potentielt skadelige/farlige bestanddele (i relation til de ovennævnte beskyttelseskriterier)
— 
begrænsninger af den potentielle og forventede perkolatafgivelse fra nærmere angivne, potentielt skadelige/farlige bestanddele (i relation til de ovennævnte beskyttelseskriterier)
— 
de økotoksikologiske egenskaber ved affaldet og perkolatet herfra.

Modtagelseskriterier, der bygger på affaldets egenskaber, skal generelt være meget detaljerede for deponeringsanlæg for inert affald og kan være mindre detaljerede for deponeringsanlæg for ikke farligt affald og endnu mindre detaljerede for deponeringsanlæg for farligt affald som følge af det højere miljøbeskyttelsesniveau for de to sidstnævnte anlægskategorier.

3.   Generelle procedurer for testning og modtagelse af affald

Den generelle karakteristik og testning af affald skal bygge på følgende hierarki, der omfatter tre niveauer:

Niveau 1 :

Grundlæggende karakteristik : Denne består i en grundig bestemmelse, ved hjælp af standardiserede analyse- og adfærdstestningsmetoder, af affaldets udvaskningsegenskaber på kort og lang sigt og/eller af dets karakteristiske egenskaber.

Niveau 2 :

Overensstemmelsestestning : Denne består i regelmæssig testning med enklere standardiserede analyse- og adfærdstestningsmetoder til bestemmelse af, om affaldet er i overensstemmelse med godkendelsesbetingelserne og/eller specifikke referencekriterier. Testene vedrører nøglevariabler og egenskaber, som er identificeret ved den grundlæggende karakteristik.

Niveau 3 :

Kontrol på stedet : Denne kontrol består i hurtige kontrolmetoder til bekræftelse af, at affaldet er det samme som det affald, der er underkastet overensstemmelsestestning og beskrevet i ledsagedokumenterne. Den kan blot bestå i en visuel inspektion af en affaldsmængde før og efter deponering på anlægget.

Før en given affaldstype kan optages på en referenceliste, skal den normalt karakteriseres på niveau 1 og opfylde de relevante kriterier. For at kunne forblive på en anlægsspecifik liste skal en given affaldstype testes regelmæssigt (f.eks. årligt) på niveau 2 og opfylde de relevante kriterier. Alle affaldsmængder, der tilgår deponeringsanlægget, skal undergives kontrol på niveau 3.

Visse affaldstyper kan varigt eller midlertidigt undtages fra testning på niveau 1. En sådan undtagelse kan være begrundet i, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre testningen, at der ikke foreligger passende testningsprocedurer og modtagelseskriterier, eller at lovgivningen indeholder andre regler herom.

4.   Retningslinjer for foreløbige affaldsmodtagelsesprocedurer

Indtil dette bilag er fuldstændigt, er kun testning på niveau 3 obligatorisk, idet niveau 1 og 2 anvendes i den udstrækning, det er muligt. I den foreløbige fase skal affald, der modtages på et deponeringsanlæg af en given kategori, enten være opført på en restriktiv national eller anlægsspecifik liste for den pågældende kategori deponeringsanlæg eller opfylde kriterier, der svarer til dem, der kræves for opførelse på listen.

Følgende generelle retningslinjer kan anvendes med henblik på fastsættelse af foreløbige kriterier for affaldsmodtagelse på de tre hovedkategorier af deponeringsanlæg eller for optagelse på de tilsvarende lister:

Deponeringsanlæg for inert affald : kun inert affald som defineret i artikel 2, litra e), kan optages på listen.

Deponeringsanlæg for ikke farligt affald : affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF, kan ikke optages på listen.

Deponeringsanlæg for farligt affald : en foreløbig skitse til liste over deponeringsanlæg for farligt affald må kun indeholde de affaldstyper, som er omfattet af direktiv 91/689/EØF. Disse affaldstyper bør imidlertid ikke medtages på listen uden forudgående behandling, hvis de har et så stort samlet indhold af eller frembyder en så stor risiko for perkolatafgivelse af potentielt farlige bestanddele, at der på kort sigt opstår fare for de ansattes sundhed eller for miljøet, eller at det udgør en hindring for tilstrækkelig affaldsstabilisering inden for deponeringsanlæggets projekterede levetid.

▼M4 —————

▼M3

6.   Særlige krav angående metallisk kviksølv

Der stilles følgende krav til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år:

A. 

Kviksølvets sammensætning

Metallisk kviksølv skal opfylde følgende specifikationer:

— 
Kviksølvindholdet skal være større end 99,9 vægtprocent.
— 
Der må ikke være urenheder, som kan angribe kulstofstål eller rustfrit stål (f.eks. opløsninger af salpetersyre eller chlorider).
B. 

Indeslutning

Beholdere, der bruges til oplagring af metallisk kviksølv, skal være korrosions- og stødsikre. Svejsesømme skal derfor undgås. Beholderne skal navnlig opfylde følgende specifikationer:

— 
Beholdermateriale: kulstofstål (mindst ASTM A36) eller rustfrit stål (AISI 304, 316L).
— 
Beholderne skal være luft- og væsketætte.
— 
Beholderens yderside skal være modstandsdygtig over for oplagringsforholdene.
— 
Beholderens konstruktionstype skal bestå den faldprøvning og de tæthedsprøvninger, der er beskrevet i kapitel 6.1.5.3 og 6.1.5.4 i FN's henstillinger om transport af farligt gods, manualen for test og kriterier (UN Recommendations on the Transport of Dangerous Goods, Manual of Tests and Criteria).

Beholderen må højst fyldes til 80 % af volumenet, så der er sikkerhed for tomrum nok til, at væskeekspansion på grund af høje temperaturer hverken bliver årsag til lækager eller til permanent deformation af beholderen.

C. 

Modtagelsesprocedurer

Der må kun modtages beholdere med attest på, at de opfylder kravene i dette afsnit.

Modtagelsesprocedurerne skal opfylde følgende krav:

— 
Der modtages kun metallisk kviksølv, som opfylder ovenstående mindstekrav for modtagelse.
— 
Beholderne inspiceres visuelt inden oplagring. Beskadigede, lækkende eller korroderede beholdere modtages ikke.
— 
Beholderne skal være påført et holdbart prægestempel, der viser beholderens identifikationsnummer, hvilket materiale den er fremstillet i, dens tomvægt, identifikation af fabrikanten og fremstillingsdato.
— 
Der skal være en permanent fastgjort plade med attestens identifikationsnummer på hver beholder.
D. 

Attest

Den i punkt C omhandlede attest skal indeholde følgende elementer:

— 
navn og adresse på affaldsproducenten
— 
navn og adresse på den, der er ansvarlig for påfyldningen
— 
sted og dato for påfyldning
— 
mængden af kviksølv
— 
kviksølvets renhedsgrad og, hvis det er relevant, en beskrivelse af urenhederne, herunder analyserapporten
— 
en bekræftelse på, at beholderne udelukkende har været brugt til transport/oplagring af kviksølv
— 
beholdernes identifikationsnumre
— 
eventuelle særlige bemærkninger.

Attesterne skal være udstedt af affaldsproducenten eller, hvis dette ikke er muligt, af den ansvarlige for affaldshåndteringen.

▼B

BILAG III KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING




BILAG III

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROCEDURER I FORBINDELSE MED DRIFT OG EFTERBEHANDLING

1.   Indledning

Formålet med dette bilag er at beskrive minimumsprocedurerne for den overvågning, der skal udføres med henblik på at kontrollere:

— 
at modtagelsen af affald til deponering er foregået i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat for den pågældende deponeringsanlægskategori
— 
at processerne på deponeringsanlægget foregår som ønsket
— 
at miljøbeskyttelsessystemerne fungerer fuldt ud efter hensigten
— 
at betingelserne for godkendelsen af deponeringsanlægget er opfyldt.

2.   Meteorologiske data

▼M4 —————

▼B

Hvis medlemsstaterne konkluderer, at vandbalancen udgør et effektivt redskab til at vurdere, om mængden af perkolat er stigende i det deponerede affald, eller om der sker udsivning fra anlægget, anbefales det, at følgende data indsamles ved overvågning af selve deponeringsanlægget eller fra den nærmeste meteorologiske station, så længe den kompetente myndighed kræver det i henhold til direktivets artikel 13, litra c):



 

Drift

Efterbehandling

1.1. Nedbørsmængde

Dagligt

Dagligt og månedsværdier

1.2. Temperatur (min., maks., kl. 14.00 CET)

Dagligt

Månedligt gennemsnit

1.3. Fremherskende vinds retning og styrke

Dagligt

Ikke relevant

1.4. Fordampning (lysimeter) (1)

Dagligt

Dagligt og månedsværdier

1.5. Luftfugtighed (kl. 14.00 CET)

Dagligt

Månedligt gennemsnit

(1)   

Eller ved anden passende metode.

3.   Emissionsdata: vand, perkolat og kontrol med gasser

Prøver af eventuelt perkolat og overfladevand skal indsamles på repræsentative steder. Prøveudtagningen af perkolat og målingen heraf (mænge og sammensætning) skal foregå særskilt alle de steder, hvor der udledes perkolat fra affaldet. Reference: Generelle retningslinjer for prøveudtagningsteknologi, dokument ISO 5667-2 (1991).

Eventuelt overfladevand skal overvåges mindst to steder, henholdsvis opstrøms og nedstrøms i forhold til deponeringsanlægget. Overvågningen af gasser skal være repræsentativ for hver af deponeringsanlæggets etaper.

Hyppigheden af prøveudtagning og analyser fremgår af tabellen nedenfor.

For perkolat og vand udtages der til kontrol en prøve, der er repræsentativ for den gennemsnitlige sammensætning.



 

Drift

Efterbehandling (3)

2.1. Perkolatmængde

månedligt (1) (3)

hver sjette måned

2.2. Perkolatsammensætning (2)

hvert kvartal (3)

hver sjette måned

2.3. Overfladevandets mængde og sammensætning (7)

hvert kvartal (3)

hver sjette måned

2.4. Potentielle gasemissioner og lufttryk (4)(CH4, CO2, O2, H2S, H2 osv.)

månedligt (3) (5)

hver sjette måned (6)

(1)   

Frekvensen kan tilpasses efter deponeringsanlæggets morfologi (oven på jorden, underjordisk osv.) Dette skal anføres i godkendelsen.

(2)   

Hvilke parametre der skal måles, og hvilke stoffer der skal analyseres, afhænger af det deponerede affalds sammensætning; disse parametre skal anføres i godkendelsen og afspejle affaldets udvaskningsegenskaber.

(3)   

Hvis en vurdering af dataene viser, at kontrol med længere mellemrum er lige så effektiv, kan der foretages en tilpasning. For perkolat skal ledningsevnen måles mindst en gang om året.

(4)   

Disse målinger vedrører hovedsagelig indholdet af organisk materiale i affaldet.

(5)   

CH4, CO2 og O2 regelmæssigt; andre luftarter efter behov, afhængigt af affaldets sammensætning og under hensyntagen til udvaskningsegenskaberne.

(6)   

Gasekstraktionssystemets effektivitet skal kontrolleres regelmæssigt.

(7)   

Den kompetente myndighed kan på grundlag af deponeringsanlæggets karakteristika bestemme, at disse målinger ikke er nødvendige; den aflægger beretning herom efter fremgangsmåden i direktivets artikel 15.

2.1 og 2.2 finder kun anvendelse, når der opsamles perkolat (jf. punkt 2 i bilag I).

4.   Grundvandsbeskyttelse

A.   Prøveudtagning

Målingerne skal give oplysninger om det grundvand, der vil kunne berøres af deponeringsanlæggets drift, med mindst ét målepunkt i tilstrømningsområdet og to i afstrømningsområdet. Antallet af målepunkter kan forhøjes på grundlag af en særskilt hydrogeologisk undersøgelse, og hvis der er behov for tidlig afsløring af nedsivning af perkolat i grundvandet som følge af uheld.

Prøveudtagningen skal foregå mindst tre steder, inden deponering påbegyndes, med henblik på fastsættelse af referenceværdierne for fremtidig prøveudtagning. Reference: »Sampling Groundwaters, ISI 5667, Part 11, 1993«.

B.   Overvågning

De parametre, der skal analyseres i de udtagne prøver, skal fastsættes på grundlag af perkolatets forventede sammensætning og grundvandskvaliteten i området. Analyseparametrene skal udvælges under hensyntagen til bevægelserne i grundvandslaget. Parametrene kan omfatte vejledende parametre, således at en tidlig opdagelse af ændringer i vandkvaliteten kan sikres ( 8 ).



 

Drift

Efterbehandling

Grundvandsniveau

Hver sjette måned (1)

Hver sjette måned (1)

Grundvandets sammensætning

Anlægsspecifik hyppighed (2) (3)

Anlægsspecifik hyppighed (2) (3)

(1)   

Hvis grundvandsniveauet varier, skal hyppigheden øges.

(2)   

Hyppigheden skal fastsættes på grundlag af muligheden for at træffe udbedrende foranstaltninger mellem to prøveudtagninger, hvis udløsningstærsklen nås, dvs. at hyppigheden skal fastsættes på grundlag af kendskab til og vurdering af hastigheden af grundvandsstrømmen.

(3)   

Hvis udløsningstærsklen nås (jf. litra C), skal resultatet bekræftes med endnu en prøveudtagning. Hvis udløsningstærsklen bekræftes, skal beredskabsplanen følges (specificeret i godkendelsen).

C.   Udløsningstærskler

For så vidt angår grundvandet anses betydelige miljøskader, som omhandlet i direktivets artikel 13 og 14, for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser en væsentlig ændring af vandkvaliteten. Udløsningstærsklen fastlægges på grundlag af de specifikke hydrogeologiske formationer på det sted, hvor deponeringsanlægget er beliggende, og af grundvandskvaliteten. Udløsningstærsklen skal så vidt muligt fremgå af godkendelsen.

Måleresultaterne skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler og niveauer for hver nedenstrøms prøveudtagningsboring. Kontrolniveauerne fastlægges på grundlag af lokale variationer i grundvandskvaliteten.

5.   Deponeringsanlæggets topografi: data om det deponerede affald



 

Drift

Efterbehandling

5.1. Det deponerede affalds struktur og- sammensætning (1)

årligt

 

5.2. Ændring i det deponerede affalds niveau (sætning)

årligt

årlig måling

(1)   

Data til situationsplanen for det givne deponeringsanlæg: areal, der anvendes til affald; affaldets mængde og sammensætning; deponeringsmetoder; tidspunkt for og varighed af deponeringen; beregning af deponeringsanlæggets restkapacitet.

▼M3

6.   Særlige krav angående metallisk kviksølv

Der stilles følgende krav til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år:

A. 

Krav om overvågning, inspektion og beredskab

Deponeringsanlægget skal være udstyret med et system for kontinuerlig overvågning for kviksølvdampe med en følsomhed på mindst 0,02 mg kviksølv pr. m3. Der skal være følere i terrænniveau og i hovedhøjde. Systemet skal udløse en visuel og akustisk alarm. Systemet skal vedligeholdes hvert år.

Deponeringsanlægget og beholderne skal inspiceres visuelt af en bemyndiget person mindst en gang om måneden. Når der opdages en læk, skal operatøren straks træffe alle nødvendige forholdsregler for at undgå udslip af kviksølv til miljøet og genoprette kviksølvoplagringens sikkerhed. Eventuelle lækager skal anses for at have betydelig negativ virkning på miljøet, jf. artikel 12, litra b).

Der skal være adgang til beredskabsplaner og fornødent beskyttelsesudstyr til håndtering af metallisk kviksølv på anlægget.

B. 

Registerføring

Alle dokumenter, der indeholder oplysninger som omhandlet i bilag II, afsnit 6, og i dette afsnits punkt A, herunder den attest, der ledsager beholderen, og dokumenter om udtagning og forsendelse af det metalliske kviksølv efter den midlertidige oplagring samt dets bestemmelsessted og den påtænkte behandling, skal opbevares i mindst tre år, efter at oplagringen er ophørt.

BILAG IV




BILAG IV

GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK. 6

Den gennemførelsesplan, der skal forelægges i henhold til artikel 5, stk. 6, skal indeholde følgende:

1. 

en vurdering af de tidligere, nuværende og forventede procentsatser for genanvendelse, deponering og anden behandling af kommunalt affald og de strømme, det består af

2. 

en vurdering af gennemførelsen af affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er indført i henhold til artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF

3. 

begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at nå det relevante mål fastlagt i artikel 5, stk. 5, inden for den deri fastsatte tidsfrist, og en vurdering af den fristforlængelse, der er nødvendig for at nå dette mål

4. 

de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 5, stk. 8 for medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, med det formål at skabe incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, jf. artikel 4, stk. 1, i og bilag IVa til direktiv 2008/98/EF

5. 

en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er identificeret i punkt 4, bestemmelse af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til opfyldelsen af de mål, der gælder i tilfælde af en fristforlængelse

6. 

oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler

7. 

foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på forbedret planlægning og overvågning af resultater inden for affaldshåndtering.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager