English - European Union - Financial Industry - Banking -

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2016/445

af 14. marts 2016

om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.

1. Oversigt

Titel	Regulering
Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde	Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde I denne forordning fastsættes visse af de valgmuligheder og skøn i forbindelse med tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, som er overdraget til de kompetente myndigheder i henhold til EU-lovgivningen, og som ECB udøver. Den finder udelukkende anvendelse på de kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, og del IV og artikel 147, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17).
Artikel 2 Definitioner	Artikel 2 Definitioner I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, artikel 2 i forordning (EU) nr. 1024/2013, artikel 2 i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) og artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2015/61 anvendelse.
KAPITEL I KAPITALGRUNDLAG	KAPITEL I KAPITALGRUNDLAG
KAPITEL II KAPITALKRAV	KAPITEL II KAPITALKRAV
KAPITEL III STORE EKSPONERINGER	KAPITEL III STORE EKSPONERINGER
KAPITEL IV LIKVIDITET	KAPITEL IV LIKVIDITET
KAPITEL V OVERGANGSBESTEMMELSER I HENHOLD TIL FORORDNING (EU) Nr. 575/2013:	KAPITEL V OVERGANGSBESTEMMELSER I HENHOLD TIL FORORDNING (EU) Nr. 575/2013:
BILAG I	BILAG I Betingelser for fastsættelse af undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 9, stk. 3, i nærværende forordning 1. Dette bilag finder anvendelse på undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i henhold til artikel 9, stk. 3, i nærværende forordning. Ved anvendelse af artikel 9, stk. 3, anses de tredjelande, som er opført i Bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU ( 6 ), for at være ligestillet. 2. Kreditinstitutter skal lægge følgende kriterier til grund i forbindelse med vurderingen af, om en eksponering, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder betingelserne for en undtagelse fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. a) For at vurdere, hvorvidt eksponeringens særlige karakter, modparten eller forbindelsen mellem kreditinstituttet og modparten fjerner eller reducerer risikoen ved eksponeringen, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter lægge til grund, hvorvidt: i) Betingelserne i artikel 113, stk. 6, litra b), c) og e), i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, og navnlig, hvorvidt modparten er omfattet af de samme procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol som kreditinstituttet, og hvorvidt IT-systemerne er integrerede eller som minimum fuldt ud kompatible. Endvidere skal de lægge til grund, hvorvidt der foreligger nogen aktuelle eller forventede væsentlige praktiske eller retlige hindringer for modpartens rettidige tilbagebetaling af eksponeringen til kreditinstituttet, bortset fra i tilfælde af genopretning eller afvikling, når restriktionerne, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 7 ), skal gennemføres. ▼M1 ii) de koncerninterne eksponeringer er begrundet i koncernens finansieringsstruktur og strategi. ▼B iii) Processen til godkendelse af en eksponering mod en koncernintern modpart samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel individuelt som konsolideret niveau, hvor det er relevant, svarer til dem, der anvendes ved udlån til tredjepart. iv) Kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt kontinuerligt at kontrollere og sikre, at store eksponeringer mod koncernvirksomheder tilpasses til instituttets risikostrategi på niveauet for den retlige enhed og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau. b) For at vurdere, om en eventuel resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler, såsom de ordninger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter tage højde for, hvorvidt: i) Kreditinstituttet har robuste processer, procedurer og kontrolmekanismer på individuelt niveau og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau, til sikring af, at anvendelse af undtagelsen ikke medfører en koncentrationsrisiko, der ligger uden for instituttets risikostrategi og strider mod principperne om en forsvarlig intern likviditetsstyring i koncernen. ii) Kreditinstituttet som led i sin overordnede ramme for risikovurdering har foretaget en formel vurdering af den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af koncerninterne eksponeringer. iii) Kreditinstituttet har en ramme for risikokontrol på individuelt niveau og, hvor det er relevant, på konsolideret niveau, som på passende måde overvåger de foreslåede eksponeringer. iv) Den opståede koncentrationsrisiko er blevet eller vil blive klart defineret i kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure (ICAAP), og at den vil blive forvaltet aktivt. Ordningerne, processerne og mekanismerne til forvaltning af koncentrationsrisikoen vil blive vurderet under tilsynskontrol- og evalueringsprocessen. v) Der er dokumentation for, at forvaltningen af koncentrationsrisikoen er i overensstemmelse med koncernens genopretningsplan. 3. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan Den Europæiske Centralbank bede kreditinstitutterne om at fremsende følgende dokumentation: a) En skrivelse undertegnet af kreditinstituttets retlige repræsentant, som er godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttet opfylder alle de betingelser for undtagelse, som er fastsat i artikel 400, stk. 2, litra c), og artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. b) En juridisk udtalelse, udstedt af en ekstern uafhængig tredjepart eller af en intern juridisk afdeling og godkendt af ledelsesorganet, som dokumenterer, at der ingen hindringer er som følge af gældende lovbestemmelser, herunder skattelovgivning, eller bindende aftaler for, at en modpart vil kunne tilbagebetale eksponeringer til kreditinstituttet i rette tid. c) En erklæring undertegnet af den retlige repræsentant og godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at: i) der ingen praktiske hindringer er for en modparts rettidige tilbagebetaling af eksponeringer til kreditinstituttet, ▼M1 ii) de koncerninterne eksponeringer er begrundet i koncernens finansieringsstruktur og strategi. ▼B iii) processen til godkendelse af en eksponering mod en koncernintern modpart samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel niveau for den retlige enhed som konsolideret niveau, svarer til den, der anvendes ved udlån til tredjepart, iv) der er blevet taget højde for koncentrationsrisikoen, som opstår fra koncerninterne eksponeringer, som led i kreditinstituttets overordnede ramme for risikovurdering. d) Dokumentation undertegnet af den retlige repræsentant og godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol er de samme som modpartens, og at kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt for ledelsesorganet kontinuerligt at overvåge niveauet for den store eksponering og dens forenelighed med kreditinstituttets risikostrategi på niveau for den retlige enhed og, hvor det er relevant, konsolideret niveau, og med principperne om sund likviditetsstyring i koncernen. e) Dokumentation, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure klart identificerer den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af de store koncerninterne eksponeringer, og at denne risiko forvaltes aktivt. f) Dokumentation, hvoraf det fremgår, at forvaltningen af koncentrationsrisikoen er i overensstemmelse med koncernens genopretningsplan.
BILAG II	BILAG II Betingelser for fastsættelse af undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 9, stk. 4, i nærværende forordning 1. Kreditinstitutter skal lægge følgende kriterier til grund i forbindelse med vurderingen af, om en eksponering, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder betingelserne for en undtagelse fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. a) For at vurdere, hvorvidt eksponeringens særlige karakter, det regionale eller centrale organ eller forbindelsen mellem kreditinstituttet og det regionale eller centrale organ fjerner eller reducerer risikoen ved eksponeringen, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter lægge til grund, hvorvidt: i) Der foreligger nogen aktuelle eller forventede væsentlige praktiske eller retlige hindringer for modpartens rettidige tilbagebetaling af eksponeringen til kreditinstituttet, bortset fra i tilfælde af genopretning eller afvikling, når restriktionerne, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU, skal gennemføres. ii) De foreslåede eksponeringer er i overensstemmelse med kreditinstituttets normale drift og dets forretningsmodel eller er begrundet i netværkets finansieringsstruktur. iii) Processen til godkendelse af en eksponering mod kreditinstituttets centrale organ samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel individuelt som konsolideret niveau, hvor det er relevant, svarer til dem, der anvendes ved udlån til tredjepart. iv) Kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt kontinuerligt at kontrollere og sikre, at de store eksponeringer mod dets regionale eller centrale organ er forenelige med dets risikostrategi. b) For at vurdere, om en eventuel resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler, såsom de ordninger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU, som omhandlet i artikel 400, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, skal kreditinstitutter tage højde for, hvorvidt: i) Kreditinstituttet har robuste processer, procedurer og kontrolmekanismer til sikring af, at anvendelse af undtagelsen ikke medfører en koncentrationsrisiko, der ligger uden for instituttets risikostrategi. ii) Kreditinstituttet som led i sin overordnede ramme for risikovurdering har foretaget en formel vurdering af den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer mod dets regionale eller centrale organ. iii) Kreditinstituttet har en ramme for risikokontrol, som på passende måde overvåger de foreslåede eksponeringer. iv) Den opståede koncentrationsrisiko er blevet eller vil blive klart defineret i kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure (ICAAP), og at den vil blive forvaltet aktivt. Ordningerne, processerne og mekanismerne til forvaltning af koncentrationsrisikoen vil blive vurderet under tilsynskontrol- og evalueringsprocessen. 2. I tillæg til de i stk. 1 fastsatte betingelser skal kreditinstitutterne ved vurderingen af, om det regionale eller centrale organ, som kreditinstituttet er tilsluttet i et netværk, er ansvarligt for likviditetsudligning, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, tage højde for om det regionale eller centrale organs vedtægter udtrykkeligt fastsætter et sådant ansvar, herunder, men ikke begrænset til følgende: a) Markedsfinansiering for hele netværket. b) Likviditetsudligning inden for netværket inden for rammerne af artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013. c) Tilvejebringelse af likviditet til tilsluttede kreditinstitutter. d) Absorbering af overskydende likviditet fra tilsluttede kreditinstitutter. 3. I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan Den Europæiske Centralbank bede kreditinstitutterne om at fremsende følgende dokumentation: a) En skrivelse undertegnet af kreditinstituttets retlige repræsentant, som er godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttet opfylder alle de betingelser for undtagelse, som er fastsat i artikel 400, stk. 2, litra d), og artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. b) En juridisk udtalelse, udstedt af en ekstern uafhængig tredjepart eller af en intern juridisk afdeling og godkendt af ledelsesorganet, som dokumenterer, at der ingen hindringer er som følge af gældende lovbestemmelser, herunder skattelovgivning, eller bindende aftaler for, at et regionalt eller centralt organ vil kunne tilbagebetale eksponeringer til kreditinstituttet i rette tid. c) En erklæring undertegnet af den retlige repræsentant, som er godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at: i) der ingen praktiske hindringer er for et regionalt eller centralt organs rettidige tilbagebetaling af eksponeringer til kreditinstituttet, ii) det regionale eller centrale organs eksponeringer er begrundet i netværkets finansieringsstruktur, iii) processen til godkendelse af en eksponering mod et regionalt eller centralt organ samt overvågnings- og kontrolprocessen for sådanne eksponeringer, på såvel den retlige enheds niveau som på konsolideret niveau, svarer til den, der anvendes ved udlån til tredjepart, iv) der er blevet taget højde for koncentrationsrisikoen, som opstår fra eksponeringerne mod det regionale eller centrale organ, som led i kreditinstituttets overordnede ramme for risikovurdering. d) Dokumentation undertegnet af den retlige repræsentant og godkendt af ledelsesorganet, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol er de samme som det regionale eller centrale organs, og at kreditinstituttets risikoforvaltningsprocedurer, IT-system og interne rapportering gør det muligt for ledelsesorganet kontinuerligt at overvåge niveauet for den store eksponering og dens forenelighed med kreditinstituttets risikostrategi på niveauet for den retlige enhed og, hvor det er relevant, konsolideret niveau, og med principperne om sund likviditetsstyring inden for netværket. e) Dokumentation, hvoraf det fremgår, at kreditinstituttets interne kapitalkravsvurderingsprocedure klart identificerer den koncentrationsrisiko, der opstår som følge af de store eksponeringer mod det regionale eller centrale organ, og at denne risiko forvaltes aktivt. f) Dokumentation, hvoraf det fremgår, at forvaltningen af koncentrationsrisikoen er i overensstemmelse med netværkets genopretningsplan.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde	Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde	Krav

Linkede sager

Sagslinks
Linktype	Sag
is related to	Imported: Verordnung (EU) 2016/445 über die Nutzung der im Unionsrecht eröffneten Optionen und Ermessensspielräume (EZB/2016/4) (CELEX:02016R0445-20250817)

Builddate: 17.08.2025 00:00:00 -Doknr: CELEX:32016R0445
EULAW -
European Regulation published on http://eur-lex.europa.eu/