|
+Eksempel 3 |
Eksempel 3Følgende eksempel er baseret på en fast løn på 100 000 EUR og viser, hvordan man beregner den højest mulige variable løn, som kunne tildeles, hvis 25 % af den variable løn udbetales i instrumenter, der udskydes i fem år, forudsat at det fulde beløb optjenes ved udgangen af udskydelsesperioden. Her er anvendt samme inflationsrate og rente på statsobligationer som i eksempel 1. I dette eksempel gælder samme antagelser vedrørende medlemsstatens gennemførelse af direktiv 2013/36/EU (25 %), aktionærernes godkendelse af et forhold på over 1:1 (ingen) og arbejdsår (2014) som i eksempel 1. Hvis en medlemsstat har indført lavere satser, skal formlen ændres i overensstemmelse hermed, idet 0,25 erstattes med en lavere procentsats. I dette eksempel kan der som samlet variabel løn udbetales op til højst 100 % af de faste lønkomponenter, og der kan højst diskonteres 25 % af den variable løn, forudsat at den udbetales i instrumenter, som udskydes i mindst fem år. Følgende ligning kan derfor anvendes:
𝑓𝑟 = (1 − 0.25) ∗𝑡𝑣𝑟 + 𝑛 fr = fast løn (1+ 𝑖 + 𝑔 + 𝑖𝑑 ) tvr = samlet variabel løn i = inflationsrate g = rente på statsobligationer, EU-gennemsnit id = incitamentsfaktor til brug ved langsigtet udskydelse n = optjeningsperiodens længde Ved at udskifte hver variabel i ovenstående ligning med de tilsvarende beløb fås følgende resultat:
100 000= 0,75 ∗𝑡𝑣𝑟 +5 fr = 100 000 (1+0,02+0,0273+0,10) i = 2 %, faktor for inflation g = 2,73 %, faktor for rente på statsobligationer id = 10 %, faktor for udskydelse på fem år n = 5, optjeningsperiodens længde. Hvis ovenstående ligning anvendes for tvr, fås følgende resultat: 100 000 ∗ 1,987856 𝑡𝑣𝑟 = =114 186.10 I ovenstående eksempel udgør den 0,75 højeste ∗ 1,987856+0,25 variable løn, der kan udbetales, hvis 25 % af den variable løn diskonteres, 114 186,10 EUR. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|