4. Generelle bestemmelser

I overensstemmelse med artikel 108, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan institutter, der anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater i overensstemmelse med artikel 143, stk. 2, i nævnte forordning, anvende kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, i nævnte forordning. Institutter kan anvende kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvor disse krav er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 3, i nævnte forordning og i overensstemmelse med disse retningslinjer.

Ved anvendelsen af artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 forstås enhver henvisning til begrebet "sikkerhed" som en henvisning til finansieret kreditrisikoafdækning, som ikke er finansieret kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 166, stk. 2 og 3, i nævnte forordning. Dette omfatter især finansieret kreditrisikoafdækning, som ikke er rammeaftaler om netting og balanceført netting. Den kreditrisikoreducerende virkning af rammeaftaler om netting og balanceført netting afspejles i eksponeringsværdien. For de typer eksponering, hvor institutterne har fået tilladelse til at benytte egne LGD-estimater, kan institutterne derfor kun anvende finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvor denne afdækning ikke allerede er anvendt i eksponeringsværdien i de tilfælde, der er angivet i artikel 166 i nævnte forordning og i overensstemmelse med afsnit 13.

De kreditrisikoreducerende virkninger af balanceført netting bør medregnes i eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 166, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og de kreditrisikoreducerende virkninger af rammeaftaler om netting bør medregnes i eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 166, stk. 2, i nævnte forordning. Når institutterne medregner virkningerne af balanceført netting og rammeaftaler om netting, bør de tage højde for alle krav i forbindelse med disse teknikker, som er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder anerkendelseskriterierne og metoderne til anvendelse af disse instrumenters risikoreducerende virkning.

For de typer eksponeringer, hvor de har fået tilladelse til at anvende egne LGD-estimater, bør institutterne anerkende virkningerne af den ufinansierede kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med artikel 160, stk. 5, artikel 161, stk. 3, artikel 164, stk. 2-3, og artikel 183 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Institutterne kan anvende kreditforsikring i overensstemmelse med afsnit 14, hvis de dermed forbundne teknikker for kreditrisikoreduktion kan klassificeres som ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 59, i forordning (EU) nr. 575/2013. Institutterne kan navnlig anvende kreditforsikringen i overensstemmelse med artikel 183, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 183, stk. 2, eller artikel 183, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, afhængigt af om kreditforsikringen reelt fungerer som henholdsvis garanti eller kreditderivat.

Behandling af ratings fra tredjeparter i afsnit 62 til 64 i EBA's retningslinjer om LGD-estimater under hensyntagen til definitionen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 57, i forordning (EU) nr. 575/2013 bør ikke betragtes som en metode til at medregne de kreditrisikoreducerende virkninger og er ikke omfattet af anvendelsesområdet for disse retningslinjer. Især vedrører den garanti, som er omhandlet i afsnit 62, litra a), i de nævnte retningslinjer, en type kontraktstøtte, som en tredjepart giver en låntager, og den udgør derfor ikke en risikoreduktionsteknik, som anvendes af et institut i den betydning, som fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 57 og 59, i forordning (EU) nr. 575/2013.