+Artikel 2 Definitioner

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»securitisering« :

en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher, og som har alle følgende karakteristika:

a) 

betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller puljen af eksponeringer

b) 

rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens løbetid

c) 

transaktionen eller ordningen skaber ikke eksponeringer, som har alle de karakteristika, der er anført i artikel 147, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013

2)

»securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE« : en forvaltningsenhed, en trust eller en anden enhed end et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, og hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts

3)

»eksponeringsleverende institut« :

en enhed, der:

a) 

selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte den risiko, der securitiseres, eller

b) 

overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem

4)

»resecuritisering« : en securitisering, hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition

5)

»organiserende institut« :

et andet kreditinstitut, uanset om det er beliggende i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et andet investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU end et eksponeringsleverende institut, der:

a) 

etablerer og forvalter et ABCP-program eller en anden securitisering, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand, eller

b) 

etablerer et ABCP-program eller en anden securitisering, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand, og den daglige aktive porteføljeforvaltning, der er involveret i den securitisering, uddelegeres til en enhed, der har fået tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, direktiv 2011/61/EU eller direktiv 2014/65/EU

6)

»tranche« : et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en position af samme størrelse i et andet segment, idet der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter

7)

»asset-backed commercial paper-program« eller »ABCP-program« : et securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med sikkerhed i aktiver med en løbetid på et år eller derunder

8)

»asset-backed commercial paper-transaktion« eller »ABCP-transaktion« : en securitisering inden for et ABCP-program

9)

»traditionel securitisering« : en securitisering, der indebærer, at de økonomiske interesser i de eksponeringer, som securitiseres, overføres gennem overførsel af ejerskabet til disse eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse, hvor de udstedte værdipapirer ikke repræsenterer det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtelser

10)

»syntetisk securitisering« : en securitisering, hvor overførslen af risiko sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og hvor de securitiserede eksponeringer vedbliver med at være det eksponeringsleverende instituts eksponeringer

11)

»investor« : en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en securitiseringsposition

12)

»institutionel investor« :

en investor, som er en af følgende:

a) 

et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF

b) 

et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

c) 

en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 ( 1 ), jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende pensionskasse i henhold til nævnte direktivs artikel 5, eller en porteføljeforvalter eller en autoriseret enhed udpeget af en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2016/2341

d) 

en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU, som forvalter og/eller markedsfører alternative investeringsfonde i Unionen

e) 

et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF

f) 

et internt administreret UCITS, som er et investeringsselskab godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og som ikke har udpeget et administrationsselskab, der er godkendt til at administrere det i henhold til nævnte direktiv

g) 

et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på nævnte forordning eller et investeringsselskab som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 2)

13)

»administrationsselskab« : en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende krediteksponeringer

14)

»likviditetsfacilitet« : en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til investorer

15)

»revolverende eksponering« : en eksponering, hvorved tilgodehavender hos låntagere kan variere, alt efter hvor meget disse låntagere vælger at låne eller betale tilbage, op til en aftalt grænse

16)

»revolverende securitisering« : en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur revolverer, ved at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer, uanset om de underliggende eksponeringer revolverer

17)

»førtidsindfrielsesbestemmelse« : en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af revolverende eksponeringer eller en revolverende securitisering, hvorved der stilles krav om, at investorers securitiseringspositioner, i tilfælde af at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte udløbsdato for disse positioner

18)

»first loss-tranche« : den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den første tranche, der påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald højere rangerende trancher

19)

»securitiseringsposition« : en eksponering mod en securitisering

20)

»oprindelig långiver« : en enhed, der selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte indgik den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen

21)

»fuldt ud støttet ABCP-program« :

et ABCP-program, som dets organiserende institut direkte og fuldt ud understøtter ved at stille en eller flere likviditetsfaciliteter, der mindst dækker alle følgende forhold, til rådighed for SSPE'en eller SSPE'erne:

a) 

alle ABCP-programmets likviditets- og kreditrisici

b) 

alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer

c) 

andre udgifter på ABCP-transaktions- og ABCP-programniveau, hvis de er nødvendige for over for investor at garantere fuld betaling af beløb fra ABCP'et

22)

»fuldt ud støttet ABCP-transaktion« :

en ABCP-transaktion, der understøttes af en likviditetsfacilitet, på transaktionsniveau eller på ABCP-programniveau, der mindst dækker alle følgende forhold:

a) 

alle ABCP-transaktionens likviditets- og kreditrisici

b) 

alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer i ABCP-transaktionen

c) 

andre udgifter på ABCP-transaktions- og ABCP-programniveau, hvis de er nødvendige for over for investor at garantere fuld betaling af beløb fra ABCP'et

23)

»securitiseringsregister« :

en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer.

Med henblik på denne forordnings artikel 10 gælder henvisninger til »transaktionsregister« i artikel 61, 64, 65, 66, 73, 78, 79 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 som henvisninger til »securitiseringsregister«.

▼M1

24)

»misligholdte eksponeringer« eller »NPE'er« :

en eksponering, der opfylder en hvilken som helst af betingelserne fastsat i artikel 47a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

25)

»NPE-securitisering« : en securitisering, der understøttes af en pulje af misligholdte eksponeringer, hvis nominelle værdi udgør mindst 90 % af puljens nominelle værdi på tidspunktet for indgåelsen og på ethvert senere tidspunkt, hvor aktiver tilføjes eller fjernes fra den underliggende pulje på grund af genopfyldning eller omstrukturering eller af andre relevante grunde

26)

»aftale om kreditrisikoafdækning« : en aftale indgået mellem det eksponeringsleverende institut og investoren om at overføre kreditrisikoen ved securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til investoren ved hjælp af kreditderivater eller garantier, hvorved det eksponeringsleverende institut forpligter sig til at betale et beløb, betegnet som en kreditrisikoafdækningspræmie, til investoren, og investoren forpligter sig til at betale et beløb, betegnet som en kreditrisikoafdækningsbetaling, til det eksponeringsleverende institut, i tilfælde af, at en af de kontraktligt definerede kreditbegivenheder indtræffer

27)

»kreditrisikoafdækningspræmie« : det beløb, som det eksponeringsleverende institut har forpligtet sig til at betale til investoren i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning for den kreditrisikoafdækning, som investoren har givet tilsagn om

28)

»kreditrisikoafdækningsbetaling« : det beløb, som investoren har forpligtet sig til at betale til det eksponeringsleverende institut i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning, hvis en kreditbegivenhed i henhold til aftalen om kreditrisikoafdækning indtræffer

29)

»syntetisk mer-spread« : det beløb, som i henhold til dokumentationen for en syntetisk securitisering kontraktligt er afsat af det eksponeringsleverende institut til at afbøde tab i de securitiserede eksponeringer, som kan opstå inden udløbet af transaktionens restløbetid

30)

»bæredygtighedsfaktorer« : bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 ( 2 )

31)

»ikkerefunderbar prisrabat« : differencen mellem eksponeringernes udestående saldo i den underliggende pulje og den pris, til hvilken det eksponeringsleverende institut sælger disse eksponeringer til SSPE'en, hvor hverken det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver får denne difference refunderet.

▼B

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 09.04.2021 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R2402
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.