+Artikel 3 Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og tilsvarende indenlandske betalinger
---+Artikel 3 1.
---+Artikel 3 2.
---+Artikel 3 3.
---+Artikel 3 4.
---+Artikel 3 5.
|
Artikel 3 Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og tilsvarende indenlandske betalinger
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 3 1.
|
Gebyrer, som en udbyder af betalingstjenester opkræver af en bruger i forbindelse med grænseoverskridende betalinger i euro, skal være de samme som de gebyrer, som denne udbyder af betalingstjenester opkræver for tilsvarende indenlandske betalinger af samme værdi i den nationale valuta i den medlemsstat, hvor betalingstjenestebrugerens betalingstjenesteudbyder har hjemsted.
|
|
Artikel 3 2.
|
Gebyrer, som en udbyder af betalingstjenester opkræver af en bruger af betalingstjenester i forbindelse med grænseoverskridende betalinger i den nationale valuta i en medlemsstat, der har meddelt sin beslutning om at udvide denne forordnings anvendelsesområde til sin nationale valuta i overensstemmelse med artikel 13, skal være de samme som de gebyrer, som denne udbyder af betalingstjenester opkræver af brugere af betalingstjenester for tilsvarende indenlandske betalinger af samme værdi og i samme valuta.
|
|
Artikel 3 3.
|
Ved vurderingen af gebyrniveauet for en grænseoverskridende betaling skal en udbyder af betalingstjenester med henblik på opfyldelsen af stk. 1 identificere den tilsvarende indenlandske betaling. De kompetente myndigheder udsteder retningslinjer for identifikation af tilsvarende indenlandske betalinger, når de finder det nødvendigt. De kompetente myndigheder samarbejder aktivt inden for Betalingsudvalget, der er nedsat ved artikel 85, stk. 1, i direktiv 2007/64/EF, for at sikre sammenhæng mellem retningslinjerne for tilsvarende indenlandske betalinger.
|
|
Artikel 3 4.
|
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på vekselgebyrer.
|
|
Artikel 3 5.
|
Nærværende artikels stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis artikel 5b, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (
4
) kræver, at en udbyder af betalingstjenester, der er etableret i en medlemsstat, som ikke har euroen som valuta, for så vidt angår en strakskreditoverførsel opkræver et gebyr, der er lavere end det gebyr, der ville blive opkrævet for den samme strakskreditoverførsel, hvis nærværende artikels stk. 1 fandt anvendelse. Med henblik på dette stykkes første afsnit forstås ved udtrykket »strakskreditoverførsel« en strakskreditoverførsel som defineret i artikel 2, nr. 1a), i forordning (EU) nr. 260/2012, som er i euro og grænseoverskridende.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 08.04.2024 00:00:00 -Doknr: CELEX:32021R1230
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|