+Artikel 103 ESMA's midlertidige interventionsbeføjelser
---+Artikel 103 1.
---+Artikel 103 2.
---+Artikel 103 3.
---+Artikel 103 4.
---+Artikel 103 5.
---+Artikel 103 6.
---+Artikel 103 7.
---+Artikel 103 8.
|
Artikel 103 ESMA's midlertidige interventionsbeføjelser
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 103 1.
|
I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan ESMA, hvor betingelserne i nærværende artikels stk. 2 og 3 er opfyldt, midlertidigt forbyde eller begrænse:
a)
markedsføring, distribution eller salg af visse andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens eller andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens med visse specificerede karakteristika, eller
b)
en aktivitet eller praksis relateret til andre kryptoaktiver end aktivbaserede tokens eller e-pengetokens.
Et forbud eller en begrænsning kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der specificeres af ESMA.
|
|
Artikel 103 2.
|
ESMA træffer kun en foranstaltning i henhold til stk. 1, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
det foreslåede forbud eller den foreslåede begrænsning imødegår væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen
b)
de reguleringsmæssige krav i EU-retten, der gælder for de relevante kryptoaktiver eller kryptoaktivtjenester, imødegår ikke den pågældende trussel
c)
en relevant kompetente myndighed har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de foranstaltninger, der er truffet, imødegår ikke truslen i tilstrækkelig grad.
|
|
Artikel 103 3.
|
Når ESMA træffer en foranstaltning i henhold til stk. 1, sikrer ESMA, at foranstaltningen ikke:
a)
har en skadelig indvirkning på effektiviteten af markederne for kryptoaktiver eller på indehavere af kryptoaktiver eller kunder, der modtager kryptoaktivtjenester, som ikke står i forhold til foranstaltningens fordele, og
b)
medfører en risiko for regelarbitrage.
Når de kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 105, kan ESMA træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, uden at afgive en udtalelse i henhold til artikel 106, stk. 2.
|
|
Artikel 103 4.
|
Inden ESMA beslutter at træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1, underretter denne den relevante kompetente myndighed om den foranstaltning, den agter at træffe.
|
|
Artikel 103 5.
|
ESMA offentliggør på sit websted en meddelelse om en afgørelse om at indføre en foranstaltning som omhandlet i stk. 1. Meddelelsen skal indeholde nærmere oplysninger om det forbud eller den begrænsning, der indføres, og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltningerne får virkning. Et forbud eller en begrænsning gælder kun for aktiviteter, efter at foranstaltningen har fået virkning.
|
|
Artikel 103 6.
|
ESMA tager et forbud eller en begrænsning, der er pålagt i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. ESMA kan på grundlag af mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der vurderer konsekvenserne for forbrugerne, træffe afgørelse om en årlig forlængelse af forbuddet eller begrænsningen.
|
|
Artikel 103 7.
|
Foranstaltninger truffet af ESMA i henhold til denne artikel har forrang for tidligere foranstaltninger truffet af de relevante kompetente myndigheder om samme sag.
|
|
Artikel 103 8.
|
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de kriterier og faktorer, som ESMA skal tage hensyn til ved afgørelsen af, om der er væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod den ordnede funktion og integritet af markederne for kryptoaktiver eller mod stabiliteten af hele eller dele af det finansielle system i Unionen med henblik på nærværende artikels stk. 2, litra a).
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 09.01.2024 00:00:00 -Doknr: CELEX:32023R1114
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|