+Artikel 44
---+Artikel 44 1.
---+Artikel 44 2.
---+Artikel 44 3.
---+Artikel 44 4.
---+Artikel 44 5.
---+Artikel 44 6.
---+Artikel 44 7.
---+Artikel 44 8.
|
Artikel 44
Krav om reelle, klare og ikkevildledende oplysninger (artikel 24, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU)
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 44 1.
|
Investeringsselskaber skal sikre, at alle de oplysninger, de sender til eller udbreder på en sådan måde, at de sandsynligvis modtages af detailkunder eller professionelle kunder eller potentielle detailkunder eller potentielle professionelle kunder, herunder markedsføringsmateriale, opfylder betingelserne i stk. 2-8.
|
|
Artikel 44 2.
|
Investeringsselskaberne skal sikre, at oplysningerne i stk. 1 opfylder følgende betingelser:
a)
oplysningerne indeholder investeringsselskabets navn
b)
oplysningerne er nøjagtige og indeholder altid en reel og tydelig angivelse af relevante risici ved henvisning til mulige fordele ved en investeringsservice eller finansielt instrument
c)
i oplysningerne er der ved angivelse af relevante risici benyttet en skriftstørrelse, som mindst svarer til den primære skriftstørrelse, der er anvendt ved affattelsen af oplysningerne i deres helhed, samt et layout, der sikrer, at en sådan angivelse fremtræder tydeligt
d)
oplysningerne er tilstrækkelige til og er fremlagt på en sådan måde, at de kan forventes at blive forstået af et gennemsnitligt medlem af den målgruppe, som de er henvendt til, eller som kan forventes at modtage dem
e)
oplysningerne må ikke tilsløre, svække eller fordunkle væsentlige punkter, erklæringer eller advarsler
f)
oplysningerne er affattet konsekvent på det samme sprog for så vidt angår hele det informations- og markedsføringsmateriale, der leveres til den enkelte kunde, medmindre denne har accepteret at modtage oplysninger på mere end ét sprog
g)
oplysningerne er ajourførte og relevante i forhold til de anvendte kommunikationsmidler.
|
|
Artikel 44 3.
|
Såfremt der i oplysningerne foretages en sammenligning af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser, finansielle instrumenter eller personer, der yder investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser, skal investeringsselskaberne sikre, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
sammenligningen er meningsfuld og fremlagt på en reel og afbalanceret måde
b)
kilderne til de oplysninger, der anvendes i sammenligningen, er angivet
c)
de nøgledata og forudsætninger, der anvendes i sammenligningen, er medtaget.
|
|
Artikel 44 4.
|
Hvis oplysningerne indeholder en angivelse af den historiske udvikling for et finansielt instrument, et finansielt indeks eller en investeringsservice, skal investeringsselskaberne sikre, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
angivelsen er ikke den mest fremtrædende del af meddelelsen
b)
der skal medtages passende oplysninger om udviklingen i de foregående fem år eller i hele den periode, hvori det finansielle instrument er blevet tilbudt, det finansielle indeks er blevet udarbejdet, eller investeringsservicen er blevet ydet, hvis denne periode er kortere end fem år, eller i en længere periode, som selskabet fastsætter, og under alle omstændigheder baseret på oplysninger for hele tolvmåneders perioder
c)
oplysningernes referenceperiode og kilde er tydeligt angivet
d)
oplysningerne indeholder en tydelig advarsel om, at tallene er historiske, og at en historisk udvikling ikke er en pålidelig indikator for den fremtidige udvikling
e)
hvis oplysningerne er baseret på beløb i en anden valuta end den, som anvendes i den medlemsstat, hvor detailkunden eller den potentielle detailkunde er hjemmehørende, er valutaen angivet tydeligt sammen med en advarsel om, at afkast kan stige eller falde som følge af udsving i valutakurserne
f)
hvis oplysningerne er baseret på bruttobeløb, angives konsekvenserne af provisioner, gebyrer eller andre omkostninger.
|
|
Artikel 44 5.
|
Hvis oplysningerne omfatter eller der i disse henvises til en simuleret historisk udvikling, skal investeringsselskaberne sikre, at oplysningerne vedrører et finansielt instrument eller et finansielt indeks, og at følgende betingelser er opfyldt:
a)
den simulerede historiske udvikling er baseret på den faktiske historiske udvikling i et eller flere finansielle instrumenter eller finansielle indekser, som er de samme eller stort set de samme som, eller som tjener som underliggende instrumenter eller indekser for, det pågældende finansielle instrument
b)
for så vidt angår den faktiske historiske udvikling i litra a), er betingelserne i stk. 4, litra a)-c), e) og f), opfyldt
c)
oplysningerne indeholder en tydelig advarsel om, at tallene henviser til en simuleret historisk udvikling, og at en historisk udvikling ikke er en pålidelig indikator for den fremtidige udvikling.
|
|
Artikel 44 6.
|
Hvis der i oplysningerne indgår oplysninger om en fremtidig udvikling, skal investeringsselskaber sikre, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
oplysningerne er ikke baseret på og henviser ikke til en simuleret historisk udvikling
b)
oplysningerne er baseret på rimelige forudsætninger, som understøttes af objektive data
c)
hvis oplysningerne er baseret på bruttobeløb, angives konsekvenserne af provisioner, gebyrer eller andre omkostninger
d)
oplysningerne er baseret på udviklingsscenarier under forskellige markedsforhold (både negative og positive scenarier) og afspejler arten af og risici ved de specifikke instrumenttyper, som analysen omfatter
e)
oplysningerne indeholder en tydelig advarsel om, at sådanne prognoser ikke er en pålidelig indikator for den fremtidige udvikling.
|
|
Artikel 44 7.
|
Hvis der i oplysningerne henvises til en særlig skattebehandling, skal det tydeligt angives, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover.
|
|
Artikel 44 8.
|
I oplysningerne må en kompetent myndigheds navn ikke anvendes på en sådan måde, at det antydes, at denne myndighed anbefaler eller godkender investeringsselskabets produkter eller tjenesteydelser.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 02.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017R0565
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|