+Artikel 8
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
|
Artikel 8
Licensens gyldighed
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 8 1.
|
En licens er gyldig, så længe EF-luftfartsselskabet opfylder kravene i dette kapitel.
Et EF-luftfartsselskab skal til enhver tid på anmodning kunne godtgøre over for den kompetente licensudstedende myndighed, at det opfylder alle krav i dette kapitel.
|
|
Artikel 8 2.
|
Den kompetente licensudstedende myndighed skal føre nøje tilsyn med, at kravene i dette kapitel opfyldes. Den skal under alle omstændigheder foretage en fornyet vurdering af opfyldelsen af kravene i følgende tilfælde:
a)
to år efter, at en ny licens er udstedt
b)
hvis der er formodning om et potentielt problem, eller
c)
hvis Kommissionen anmoder herom.
Hvis den kompetente licensudstedende myndighed har mistanke om, at et EF-luftfartsselskabs finansielle vanskeligheder kunne påvirke driftssikkerheden, meddeler den øjeblikkeligt dette til den myndighed, der har ansvaret for AOC.
|
|
Artikel 8 3.
|
Licensen skal forelægges til fornyet godkendelse, hvis et EF-luftfartsselskab:
a)
ikke har påbegyndt driften seks måneder efter licensens udstedelse
b)
har indstillet driften i mere end seks måneder, eller
c)
der har fået udstedt licens på grundlag af artikel 5, stk. 3, første afsnit, agter at operere med luftfartøjer, der er større end den tærskel, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, eller som ikke længere opfylder de finansielle betingelser heri.
|
|
Artikel 8 4.
|
Et EF-luftfartsselskab skal forelægge den kompetente licensudstedende myndighed sit reviderede regnskab senest seks måneder efter den sidste dag i det pågældende regnskabsår, medmindre andet er fastsat i national ret. I et EF-luftfartsselskabs to første driftsår skal de i punkt 3 i bilag I omhandlede oplysninger stilles til rådighed for den kompetente licensudstedende myndighed efter anmodning.
Den kompetente licensudstedende myndighed kan til enhver tid vurdere de økonomiske resultater i et EF-luftfartsselskab, som den har udstedt licens til, ved at anmode om de relevante oplysninger. Som del af en sådan vurdering skal det pågældende EF-luftfartsselskab ajourføre de i punkt 3 i bilag I omhandlede oplysninger og stille dem til rådighed for den licensudstedende myndighed efter anmodning.
|
|
Artikel 8 5.
|
Et EF-luftfartsselskab skal underrette den kompetente licensudstedende myndighed:
a)
forudgående om eventuelle planer vedrørende drift af en ny trafikflyvning til et kontinent eller en del af verden, som det ikke tidligere har befløjet, eller enhver anden betydelig ændring af omfanget af dets virksomhed, herunder, men ikke begrænset til, ændringer med hensyn til de anvendte luftfartøjers type eller antal
b)
forudgående om påtænkte fusioner eller overtagelser, og
c)
inden 14 dage om ejerskifte, når der er tale om en enkelt aktiepost, der udgør 10 % eller derover af de samlede aktiebesiddelser i EF-luftfartsselskabet eller i dets moderselskab eller endelige holdingselskab.
|
|
Artikel 8 6.
|
Hvis den kompetente licensudstedende myndighed anser de ændringer, som meddeles i henhold til stk. 5, for at have en betydelig indvirkning på EF-luftfartsselskabets finansielle situation, skal den kræve at få forelagt en revideret forretningsplan, hvori de pågældende ændringer er indarbejdet, og som mindst dækker en tolvmånedersperiode fra den dato, hvor planen iværksættes, herunder de oplysninger, der er nævnt i punkt 2 i bilag I, sammen med de oplysninger, der forelægges i henhold til stk. 4.
Den kompetente licensudstedende myndighed træffer afgørelse om den reviderede forretningsplan med hensyn til, om EF-luftfarsselskabet kan opfylde sine faktiske og potentielle forpligtelser i løbet af denne tolvmånedersperiode. Denne afgørelse skal træffes senest tre måneder efter, at myndigheden har fået forelagt alle nødvendige oplysninger.
|
|
Artikel 8 7.
|
Den kompetente licensudstedende myndighed afgør, for så vidt angår EF-luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, om licensen skal forelægges til fornyet godkendelse i tilfælde af ændringer i et eller flere forhold, der berører et EF-luftfartsselskabs juridiske status, navnlig i tilfælde af fusion eller overtagelse.
|
|
Artikel 8 8.
|
Stk. 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse på EF-luftfartsselskaber, der udelukkende opererer med luftfartøjer, hvis MTOM er mindre end 10 tons, og/eller som har færre end 20 sæder. Disse EF-luftfartsselskaber skal til enhver tid kunne godtgøre, at deres nettokapital andrager mindst 100 000 EUR, eller på anmodning kunne give den kompetente licensudstedende myndighed de oplysninger, der er nødvendige for den i artikel 9, stk. 2, omhandlede vurdering.
Den kompetente licensudstedende myndighed kan dog anvende stk. 4, 5 og 6 på EF-luftfartsselskaber, som den har udstedt licens til, og som driver rutefart, eller hvis årlige omsætning udgør over 3 mio. EUR.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 18.12.2020 00:00:00 -Doknr: CELEX:32008R1008
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|