+Artikel 16
---+Artikel 16 1.
---+Artikel 16 2.
---+Artikel 16 3.
---+Artikel 16 4.
---+Artikel 16 5.
---+Artikel 16 6.
---+Artikel 16 7.
---+Artikel 16 8.
---+Artikel 16 9.
---+Artikel 16 10.
---+Artikel 16 11.
---+Artikel 16 12.
|
Artikel 16
Generelle principper for forpligtelse til offentlig tjeneste
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 16 1.
|
En medlemsstat kan efter konsultationer med de øvrige berørte medlemsstater og efter at have orienteret Kommissionen, de berørte lufthavne og de luftfartsselskaber, der beflyver ruten, indføre forpligtelse til offentlig tjeneste for så vidt angår ruteflyvning mellem en lufthavn i Fællesskabet og en lufthavn i et yderområde eller et udviklingsområde på dens område eller på en rute med ringe trafik til enhver lufthavn på dens område, hvis ruten betragtes som vital for den økonomiske og sociale udvikling i det område, som lufthavnen betjener. Denne forpligtelse pålægges kun i det omfang, det er nødvendigt for at sikre et minimum af ruteflyvning på ruten i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, prisfastsættelse eller mindstekapacitet, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser.
Vilkårene for beflyvningen af en rute, der er omfattet af denne forpligtelse til offentlig tjeneste, fastlægges på en gennemskuelig og ikke-diskriminerende måde.
|
|
Artikel 16 2.
|
I tilfælde, hvor der ikke med andre transportformer kan sikres regelmæssig forbindelse mindst to gange dagligt, kan de berørte medlemsstater lade forpligtelsen til offentlig tjeneste omfatte et krav om, at et EF-luftfartsselskab, der agter at beflyve ruten, stiller garanti for, at det vil gøre dette i en bestemt, nærmere fastsat periode i overensstemmelse med de øvrige vilkår for forpligtelsen til offentlig tjeneste.
|
|
Artikel 16 3.
|
Nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af en påtænkt forpligtelse til offentlig tjeneste, vurderes af medlemsstaten (medlemsstaterne) på grundlag af:
a)
om den påtænkte forpligtelse står i et rimeligt forhold til den pågældende regions behov for økonomisk udvikling
b)
muligheden for at anvende andre transportformer og disse transportformers evne til at opfylde det pågældende transportbehov, navnlig når der allerede findes en togforbindelse på den pågældende rute med en rejsetid på under tre timer og med et tilstrækkeligt stort antal afgange, forbindelser og passende afgangstider
c)
de flybilletpriser og vilkår, der kan tilbydes brugerne
d)
den samlede virkning af indsatsen fra alle luftfartsselskaber, der beflyver eller agter at beflyve ruten.
|
|
Artikel 16 4.
|
Når en medlemsstat ønsker at indføre forpligtelse til offentlig tjeneste, meddeler den teksten vedrørende den planlagte indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste til Kommissionen, til de øvrige berørte medlemsstater, til de berørte lufthavne og til de luftfartsselskaber, der beflyver den pågældende rute.
Kommissionen offentliggør en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende med følgende indhold:
a)
de to lufthavne, der forbindes med den pågældende rute, og eventuelle mellemliggende stopover-steder
b)
datoen, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft, og
c)
angivelse af den fulde adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste hurtigst muligt og gratis stilles til rådighed af den berørte medlemsstat.
|
|
Artikel 16 5.
|
Uanset stk. 4 skal bekendtgørelsen om en forpligtelse til offentlig tjeneste offentliggøres enten i Den Europæiske Unions Tidende eller i den pågældende medlemsstats statstidende, når der er tale om ruter, hvor færre end 10 000 passagerer om året forventes at benytte trafikflyvningen.
|
|
Artikel 16 6.
|
En forpligtelse til offentlig tjeneste må ikke træde i kraft før dagen for offentliggørelsen af den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede bekendtgørelse.
|
|
Artikel 16 7.
|
Når der gælder forpligtelse til offentlig tjeneste i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal EF-luftfartsselskabet kunne tilbyde seat only-salg, forudsat at den pågældende trafikflyvning opfylder alle krav i forbindelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste. Er det tilfældet, betragtes flyvningen som ruteflyvning.
|
|
Artikel 16 8.
|
Når der gælder forpligtelse til offentlig tjeneste i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal ethvert andet EF-luftfartsselskab til enhver tid have lov til at påbegynde ruteflyvninger, der opfylder alle kravene i forbindelse med forpligtelsen til offentlig tjeneste, herunder den driftsperiode, der kan kræves i henhold til stk. 2.
|
|
Artikel 16 9.
|
Uanset stk. 8 gælder det, at hvis intet EF-luftfartsselskab har påbegyndt eller kan bevise, at det står for at påbegynde bæredygtig ruteflyvning på en rute i overensstemmelse med den forpligtelse til offentlig tjeneste, der gælder for ruten, kan medlemsstaten begrænse adgangen til ruteflyvning på denne rute til blot ét EF-luftfartsselskab i en periode på indtil fire år, hvorefter situationen vurderes på ny.
Denne periode kan vare op til fem år i tilfælde af, at der indføres en forpligtelse til offentlig tjeneste på en rute til en lufthavn i en region i den yderste periferi som omhandlet i traktatens artikel 299, stk. 2.
|
|
Artikel 16 10.
|
Retten til at drive den i stk. 9 omhandlede flyvning skal udbydes i offentligt udbud i overensstemmelse med artikel 17, enten for en rute eller, når det er begrundet i operationel effektivitet, for et rutenet, til alle EF-luftfartsselskaber, som er berettiget til at drive sådan trafikflyvning. For at tilgodese den administrative effektivitet kan en medlemsstat lade et enkelt udbud omfatte flere forskellige ruter.
|
|
Artikel 16 11.
|
En forpligtelse til offentlig tjeneste anses for at være bortfaldet, hvis der ikke er foretaget ruteflyvning i 12 måneder på en rute, hvor der er pålagt en sådan forpligtelse.
|
|
Artikel 16 12.
|
Hvis det EF-luftfartsselskab, som er udvalgt i overensstemmelse med artikel 17, pludseligt afbryder beflyvningen, kan medlemsstaten i nødstilfælde efter fælles aftale udvælge et andet EF-luftfartsselskab til at varetage forpligtelsen til offentlig tjeneste i en periode på højst syv måneder, der ikke kan forlænges, på følgende betingelser:
a)
Medlemsstatens eventuelle udbetaling af kompensation foretages i overensstemmelse med artikel 17, stk. 8.
b)
Udvælgelsen foretages blandt EF-luftfartsselskaber i overensstemmelse med principperne om gennemskuelighed og ikke-diskriminering.
c)
Der skal afholdes et nyt udbud.
Kommissionen og den eller de berørte medlemsstater underrettes straks om denne nødprocedure og begrundelsen herfor. På anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ kan Kommissionen efter proceduren i artikel 25, stk. 2, suspendere nødproceduren, hvis den efter sin vurdering mener, at proceduren ikke opfylder kravene i dette stykke eller på anden måde strider mod fællesskabslovgivningen.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 18.12.2020 00:00:00 -Doknr: CELEX:32008R1008
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|