+KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
---+Artikel 1 Genstand
---+Artikel 2 Anvendelsesområde
------+Article 2 1.
------+Article 2 2.
------+Article 2 3.
---+Artikel 3 Definitioner
---+Artikel 4 Nationale handlingsplaner
------+Article 4 1.
------+Article 4 ►C12.
------+Article 4 ►C13.
------+Article 4 4.
------+Article 4 5.

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Genstand

Artikel 1

Genstand

Med dette direktiv fastsættes en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikke-kemiske alternativer til pesticider.

Artikel 2 Anvendelsesområde

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på pesticider i form af plantebeskyttelsesmidler som defineret i artikel 3, nr. 10), litra a).

2.  Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anden relevant fællesskabslovgivning.

3.  Foranstaltningerne i dette direktiv hindrer ikke medlemsstaterne i at anvende forsigtighedsprincippet ved begrænsning af eller forbud mod anvendelse af pesticider under specifikke omstændigheder eller på specifikke områder.

Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »professionel bruger«: enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer

2) »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person, der gør et pesticid tilgængeligt på markedet, herunder engroshandlere, detailhandlere, forhandlere og leverandører

3) »rådgiver«: enhver person, der har erhvervet passende viden og rådgiver om bekæmpelse af skadegørere og sikker anvendelse af pesticider professionelt eller kommercielt, herunder private selvstændige og offentlige rådgivningstjenester, handelsagenter, fødevareproducenter og detailhandlere

4) »pesticidudbringningsudstyr«: ethvert apparat, der specifikt er beregnet til udbringning af pesticider, herunder tilbehør, som er nødvendige for, at dette fungerer effektivt, f.eks. dyser, manometre, filtre og sier samt udstyr til rengøring af tankene

5) »flysprøjtning«: pesticidudbringning fra fly (vingefly eller helikopter)

6) »integreret bekæmpelse af skadegørere«: nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med »integreret bekæmpelse af skadegørere« lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere

7) »risikoindikator«: resultatet af en beregningsmetode, der anvendes til at vurdere risikoen ved pesticider for menneskers sundhed og/eller miljøet

8) »ikke-kemiske metoder«: alternative metoder til kemiske pesticider til plantebeskyttelse og bekæmpelse af skadegørere baseret på agronomiske teknikker såsom de i bilag III, punkt 1 nævnte, eller fysiske, mekaniske eller biologiske metoder til bekæmpelse af skadegørere

9) »overfladevand« og »grundvand« har samme betydning som i direktiv 2000/60/EF

10) »pesticid«:

a) et plantebeskyttelsesmiddel som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009

b) et biocidholdigt produkt som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter ( 1 ).

Artikel 4 Nationale handlingsplaner

Artikel 4

Nationale handlingsplaner

1.  Medlemsstaterne vedtager nationale handlingsplaner, der fastlægger deres kvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og frister for mindskelse af risici for og virkninger på menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelse af pesticider og tilskynder til udvikling og indførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og af alternative metoder eller teknikker med henblik på at nedbringe afhængigheden af pesticider. Disse mål kan dække forskellige områder som f.eks. arbejdstagerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, pesticidrester, anvendelse af specifikke teknikker eller anvendelse i specifikke afgrøder.

De nationale handlingsplaner skal også omfatte indikatorer for overvågning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder særligt problematiske aktivstoffer, navnlig hvis der findes alternativer. Medlemsstaterne er særligt opmærksomme på plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som er godkendt i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler ( 2 ), og som, når de skal have fornyet deres godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, ikke vil opfylde de relevante kriterier for godkendelse, der er fastsat i bilag II, punkt 3.6-3.8 i den pågældende forordning.

På grundlag af sådanne indikatorer og i givet fald under hensyntagen til de risikomål eller reduktionsmål for anvendelsen, der allerede er nået inden gennemførelsen af dette direktiv, fastsættes der ligeledes frister og mål for reduktion af anvendelsen, navnlig hvis reduktion af anvendelsen er en passende måde til at opnå en risikonedsættelse i forbindelse med de prioriterede emner, der er anført i artikel 15, stk. 2, litra c). Disse mål kan være foreløbige eller endelige. Medlemsstaterne bruger alle nødvendige foranstaltninger til at opnå disse mål.

Medlemsstaterne tager ved udarbejdelse og revision af deres nationale handlingsplaner hensyn til de sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de påtænkte foranstaltninger, til særlige nationale, regionale og lokale forhold og til alle relevante interessentgrupper. Medlemsstaterne gør i deres nationale handlingsplaner rede for, hvordan de vil gennemføre de foranstaltninger, der følger af artikel 5-15, for at nå de mål, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke.

I de nationale handlingsplaner tages der hensyn til planer, der er udarbejdet i henhold til anden fællesskabslovgivning om anvendelse af pesticider som f.eks. planer for foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF.

►C1  2.  Medlemsstaterne meddeler senest den 26. november 2012 ◄ Kommissionen og de andre medlemsstater deres nationale handlingsplaner.

De nationale handlingsplaner tages op til revision mindst hvert femte år, og alle væsentlige ændringer i de nationale handlingsplaner rapporteres til Kommissionen uden unødig forsinkelse.

►C1  3.  Senest den 26. november 2014 forelægger Kommissionen ◄ Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet i forbindelse med de nationale handlingsplaner. I denne rapport beskrives de anvendte metoder og virkningerne i forbindelse med fastsættelse af forskellige former for mål med henblik på at mindske risikoen og reducere anvendelsen af pesticider.

►C1  Senest den 26. november 2018 forelægger Kommissionen ◄ Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de erfaringer, som medlemsstaterne har indhøstet vedrørende gennemførelse af de nationale mål, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, med henblik på at opfylde målsætningerne i dette direktiv. Rapporten kan om nødvendigt ledsages af passende forslag til lovgivning.

4.  Kommissionen stiller de oplysninger, den har modtaget i medfør af stk. 2, til rådighed for offentligheden på et websted.

5.  Bestemmelserne om offentlig deltagelse, jf. artikel 2 i direktiv 2003/35/EF, finder anvendelse på udarbejdelse og ændring af de nationale handlingsplaner.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 26.07.2019 00:00:00 -Doknr: CELEX:32009L0128
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.