|
+BILAG II Model for fællesskabstilladelsen |
BILAG II Model for fællesskabstilladelsenBILAG II Model for fællesskabstilladelsen DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB (a) (Pantone lyseblå 290, eller så tæt som muligt på denne farve, cellulosepapir, mindst 100 g/m2, format DIN A4) (Tilladelsens side 1) (Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen)
(b) (Tilladelsens side 2) (Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen) ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1. Denne tilladelse er udstedt i medfør af forordning (EF) nr. 1073/2009. 2. Denne tilladelse er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, idet: a) transportvirksomheden i etableringsmedlemsstaten har tilladelse til at udføre personbefordring med bus i form af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, eller lejlighedsvis kørsel b) transportvirksomheden opfylder betingelserne i fællesskabsbestemmelserne om adgang til erhvervet med personbefordring ad landevej i national og international transport c) transportvirksomheden overholder bestemmelserne, som gælder for førere og køretøjer. 3. Denne tilladelse giver ret til at udføre international personbefordring med bus for fremmed regning på alle former for forbindelser på Fællesskabets område: a) med afgangspunkt og bestemmelsespunkt i to forskellige medlemsstater med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande b) med afgangspunkt og bestemmelsespunkt i samme medlemsstat, mens opsamling eller afsætning af passagerer finder sted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland c) med afgangssted i en medlemsstat og bestemmelsessted i et tredjeland og omvendt med eller uden kørsel gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande d) mellem to tredjelande med kørsel gennem en eller flere medlemsstater samt tomkørsel i forbindelse med sådan befordring på betingelserne i forordning (EF) nr. 1073/2009. I forbindelse med personbefordring fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt gælder forordning (EF) nr. 1073/2009 for den strækning, der tilbagelægges på en transitmedlemsstats område. Den finder ikke anvendelse på den strækning, der tilbagelægges i den medlemsstat, hvor passagerer tages op eller sættes af, før den nødvendige aftale er indgået mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland. 4. Denne tilladelse er personlig og kan ikke overdrages til tredjemand. 5. Denne tilladelse kan tilbagekaldes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er udstedt, hvis transportvirksomheden f.eks.: a) ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1073/2009 b) har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med udstedelsen eller fornyelsen af tilladelsen c) har begået en eller flere alvorlige overtrædelser af fællesskabslovgivningen om vejtransport i en hvilken som helst medlemsstat navnlig for så vidt angår køretøjsstandarder og førernes køre- og hviletid samt udførelse uden tilladelse af parallel eller midlertidig kørsel, jf. artikel 5, stk. 1, femte afsnit, i forordning (EF) nr. 1073/2009. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der har begået overtrædelsen, er etableret, kan bl.a. tage skridt til tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen eller tidsbegrænset eller varig tilbagekaldelse af de bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen. Hvilke sanktioner, der anvendes, afhænger af, hvor grov en overtrædelse indehaveren af en EF-tilladelse har begået, og af, hvor mange bekræftede kopier indehaveren har vedrørende international personbefordring. 6. Den originale fællesskabstilladelse opbevares af transportvirksomheden. En bekræftet kopi af tilladelsen skal befinde sig i det køretøj, hvormed der udføres international personbefordring. 7. Denne tilladelse skal på forlangende forevises kontrolpersonalet. 8. Indehaveren skal på hver enkelt medlemsstats område overholde alle gældende nationale love og administrative bestemmelser, særlig hvad angår personbefordring og færdsel. 9. Ved »rutekørsel« forstås personbefordring efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder, og som kan benyttes af alle, uanset om der eventuelt skal foretages reservation. Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at driftsvilkårene for kørslen tilpasses. Der kræves tilladelse til rutekørsel. Ved »speciel rutekørsel« forstås befordring af bestemte kategorier af passagerer, hvorved andre passagerer udelukkes, efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved faste stoppesteder. Speciel rutekørsel omfatter bl.a.: a) befordring af arbejdstagere mellem bopæl og arbejde b) befordring af skoleelever og studerende mellem bopæl og uddannelsesinstitution. Karakteren af rutekørsel ændres ikke ved, at den specielle rutekørsel tilrettelægges efter brugernes varierende behov. Der kræves ikke tilladelse til speciel rutekørsel, hvis den er omfattet af en aftale mellem tilrettelæggeren og transportvirksomheden. Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, som tager sigte på samme passagerkreds som eksisterende rutekørsel, kræver tilladelse. Ved »lejlighedsvis kørsel« forstås kørsel, der ikke er omfattet af definitionen af rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og hvis vigtigste kendetegn er, at der sker befordring af grupper, der er dannet på initiativ af kunden eller af transportvirksomheden selv. Udførelse af parallel eller midlertidig kørsel, der kan sammenlignes med eksisterende rutekørsel, og som tager sigte på samme passagerkreds, kræver tilladelse efter proceduren i kapitel III i forordning (EF) nr. 1073/2009. Sådan kørsel betragtes stadig som lejlighedsvis kørsel, selv om den udføres efter faste tidsintervaller. Der kræves ikke tilladelse til lejlighedsvis kørsel. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|
