3. Som led i udstedelse af tilladelsen til et anlæg eller en aktivitet skal sikkerhedsdokumentationen omfatte udvikling og drift af en aktivitet og udvikling, drift og nedlæggelse af et anlæg eller lukning af et deponeringsanlæg samt perioden efter lukning af et deponeringsanlæg. Sikkerhedsdokumentationens omfang skal stå i forhold til operationens kompleksitet og størrelsen af de farer, der er forbundet med det radioaktive affald og brugte brændsel, og anlægget eller aktiviteten. Processen vedrørende tilladelser skal bidrage til sikkerheden i forbindelse med anlægget eller aktiviteten under normale driftsforhold, driftsforstyrrelser og design basis-uheld. Den skal garantere anlæggets eller aktivitetens sikkerhed. Der skal findes foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af de fysiske barrierer og tilladelsesindehaverens administrative beskyttelsesprocedurer, der skal slå fejl, før arbejdstagerne og befolkningen bliver signifikant berørt af ioniserende stråling. Ved hjælp af denne tilgang identificeres og reduceres usikkerheder.