|
+Artikel 5 Frivillig indberetning ---+Article 5 1. ---+Article 5 2. ---+Article 5 3. ---+Article 5 4. ---+Article 5 5. ---+Article 5 6. ---+Article 5 7. ---+Article 5 8. |
Artikel 5 Frivillig indberetningArtikel 5 Frivillig indberetning 1. Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af: a) oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning b) andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden. 2. Hver medlemsstat indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af: a) oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning b) andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden. Denne ordning omfatter tillige, men er ikke begrænset til indsamling af oplysninger, der videregives af organisationer i henhold til stk. 6. 3. Agenturet indfører en frivillig indberetningsordning for at lette indsamlingen af: a) oplysninger om begivenheder, som ikke opfanges af den obligatoriske indberetningsordning b) andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som af indberetteren betragtes som en faktisk eller potentiel risiko for luftfartssikkerheden. Denne ordning omfatter tillige, men er ikke begrænset til indsamling af oplysninger, der er videregivet af organisationer, som er certificeret og godkendt af agenturet i henhold til stk. 5. 4. De frivillige indberetningsordninger skal anvendes for at lette indsamlingen af oplysninger om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som: a) det ikke er obligatorisk at indberette i henhold til artikel 4, stk. 1 b) indrapporteres af personer, som ikke er anført i artikel 4, stk. 6. 5. Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, og som er certificeret eller godkendt af agenturet, indberetter rettidigt til agenturet oplysningerne om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indsamlet i henhold til stk. 1, og som kan omfatte en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko. 6. Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, og som ikke er certificeret eller godkendt af agenturet, indberetter rettidigt til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat som udpeget i henhold til artikel 6, stk. 3, oplysninger om begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indsamlet i henhold til nærværende artikels stk. 1, og som kan omfatte en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko. Medlemsstaterne kan kræve, at enhver organisation, der er etableret på deres område, indberetter oplysningerne om alle begivenheder indsamlet i henhold til nærværende artikels stk. 1. 7. Medlemsstaterne, agenturet og organisationerne kan indføre andre ordninger for indsamling og behandling af sikkerhedsoplysninger med henblik på at indsamle oplysninger om begivenheder, der måske ikke bliver opfanget af de indberetningsordninger, der er omhandlet i artikel 4 samt i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3. Disse ordninger kan omfatte indberetning til andre enheder end dem, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og kan omfatte aktiv deltagelse fra: a) luftfartsbranchen b) luftfartspersonalets faglige organisationer. 8. Oplysninger fra frivillig og obligatorisk indberetning kan integreres i én enkelt ordning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|