|
+Artikel 13 Analyse af begivenheder og opfølgning på nationalt plan ---+Article 13 1. ---+Article 13 2. ---+Article 13 3. ---+Article 13 4. ---+Article 13 5. ---+Article 13 6. ---+Article 13 7. ---+Article 13 8. ---+Article 13 9. ---+Article 13 10. ---+Article 13 11. ---+Article 13 12. |
Artikel 13 Analyse af begivenheder og opfølgning på nationalt planArtikel 13 Analyse af begivenheder og opfølgning på nationalt plan 1. Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, indfører en procedure til analyse af begivenheder indsamlet i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, med henblik på at fastlægge de sikkerhedsrisici, der er forbundet med påviste begivenheder eller grupper af begivenheder. På grundlag af denne analyse fastsætter hver organisation alle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre luftfartssikkerheden. 2. Når en organisation, der er etableret i en medlemsstat, efter analysen omhandlet i stk. 1 fastlægger eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe faktiske eller potentielle luftfartssikkerhedsmangler, skal den: a) gennemføre denne foranstaltning rettidigt og b) indføre en procedure for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningen. 3. Hver organisation, der er etableret i en medlemsstat, meddeler regelmæssigt sine ansatte eller kontraktansatte oplysninger vedrørende analyse af og opfølgning på begivenheder, der er genstand for forebyggende eller korrigerende foranstaltninger. 4. Når en organisation, der er etableret i en medlemsstat, som ikke er omfattet af stk. 5, fastlægger en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsmangel på baggrund af dens analyse af begivenheder eller grupper af begivenheder, indberettet i henhold til artikel 4, stk. 8, og artikel 5, stk. 6, fremsender den til medlemsstatens kompetente myndighed senest 30 dage efter datoen for indberetterens meddelelse om begivenheden: a) eventuelle foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse og b) eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2. Organisationen indberetter om nødvendigt de endelige resultater af analysen, så snart de foreligger og i princippet senest tre måneder efter datoen for indberetningen af begivenheden. En medlemsstats kompetente myndighed kan anmode en organisation om at fremsende de foreløbige eller endelige resultater af en analyse af enhver begivenhed, som er blevet anmeldt, men for hvilken den ikke har modtaget opfølgning eller kun har modtaget de foreløbige resultater. 5. Hvis en organisation etableret i en medlemsstat og certificeret eller godkendt af agenturet fastlægger en faktisk eller potentiel luftfartssikkerhedsrisiko på baggrund af dens analyse af begivenheder eller grupper af begivenheder, indberettet i henhold til artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 5, fremsender den til agenturet senest 30 dage efter datoen for indberetterens meddelelse om begivenheden: a) de foreløbige resultater af den i henhold til stk. 1 gennemførte analyse, hvis de foreligger, og b) eventuelle foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 2. Organisationen, der er certificeret eller godkendt af agenturet, skal om nødvendigt til agenturet fremsende de endelige resultater af analysen, så snart de foreligger, og i princippet senest tre måneder efter datoen for indberetningen af begivenheden. Agenturet kan anmode organisationer om at fremsende de foreløbige eller endelige resultater af analysen af enhver begivenhed, som er blevet anmeldt, men for hvilken den ikke har modtaget opfølgning, eller for hvilken den kun har modtaget de foreløbige resultater. 6. Hver medlemsstat og agenturet indfører en procedure til analyse af oplysningerne relateret til begivenheder, som er indberettet direkte til dem i henhold til artikel 4, stk. 6, og artikel 5, stk. 2 og 3, med henblik på at fastlægge de sikkerhedsrisici, der er forbundet med disse begivenheder. På grundlag af denne analyse fastlægger de eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre luftfartssikkerheden. 7. Når en medlemsstat eller agenturet efter analysen omhandlet i stk. 6 fastlægger eventuelle passende korrigerende eller forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler, skal den eller det: a) gennemføre disse foranstaltninger rettidigt og b) indføre procedurer for at overvåge gennemførelsen og effektiviteten af foranstaltningerne. 8. Hver medlemsstat og agenturet skal for hver begivenhed eller gruppe af begivenheder, der overvåges i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, have adgang til den udførte analyse og skal på en passende måde overvåge de foranstaltninger, der træffes af de organisationer, som de hver har ansvaret for. Hvis en medlemsstat eller agenturet konkluderer, at gennemførelsen og effektiviteten af de indberettede foranstaltninger er uhensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe de faktiske eller potentielle sikkerhedsmangler, sørger den for, at den pågældende organisation træffer og gennemfører yderligere passende foranstaltninger. 9. Oplysninger vedrørende analyse af og opfølgning på individuelle begivenheder eller grupper af begivenheder indhentet efter denne artikel registreres, såfremt disse oplysninger er tilgængelige, i den europæiske centrale database i henhold til artikel 8, stk. 2 og 3, rettidigt og senest to måneder efter registreringen af dem i den nationale database. 10. Medlemsstaterne anvender oplysninger fra analysen af indberetninger af begivenheder til at fastlægge eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes inden for det statslige sikkerhedsprogram. 11. For at holde den brede offentlighed underrettet om sikkerhedsniveauet inden for civil luftfart offentliggør hver medlemsstat mindst én gang om året en sikkerhedsoversigt. Sikkerhedsoversigten skal: a) indeholde aggregerede og anonymiserede oplysninger om de typer af begivenheder og andre sikkerhedsrelaterede oplysninger, som er indberettet gennem dens obligatoriske og frivillige nationale indberetningsordning b) påpege tendenser c) fastlægge de foranstaltninger, som den har truffet. 12. Medlemsstaterne kan også offentliggøre anonymiserede indberetninger af begivenheder og resultater af risikoanalyser. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|