+Artikel 13g Onlineoprettelse af selskaber
---+Artikel 13g 1.
---+Artikel 13g 2.
---+Artikel 13g 3.
---+Artikel 13g 4.
---+Artikel 13g 5.
---+Artikel 13g 6.
---+Artikel 13g 7.
---+Artikel 13g 8.
|
Artikel 13g Onlineoprettelse af selskaber
Onlineoprettelse af selskaber
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 13g 1.
|
Medlemsstaterne sikrer, at onlineoprettelsen af selskaber fuldt ud kan foretages online, uden at det er nødvendigt, at ansøgerne skal møde personligt op hos en myndighed eller en person eller et organ, der i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med onlineoprettelsen af selskaber, herunder udarbejdelse af stiftelsesoverenskomsten for et selskab, jf. dog bestemmelserne i artikel 13b, stk. 4, og nærværende artikels stk. 8. Medlemsstaterne kan imidlertid beslutte ikke at stille procedurerne for onlineoprettelse til rådighed for andre selskabsformer end dem, der er opført på listen i bilag IIA.
|
|
Artikel 13g 2.
|
Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for onlineoprettelse af selskaber, herunder regler for anvendelse af skabeloner som omhandlet i artikel 13h, samt for de dokumenter og oplysninger, der er påkrævet i forbindelse med oprettelse af et selskab. Medlemsstaterne sikrer som del af disse regler, at en sådan onlineoprettelse kan foretages ved at indberette dokumenter eller oplysninger i elektronisk form, herunder elektroniske genparter af de i artikel 16a, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger.
|
|
Artikel 13g 3.
|
De i stk. 2 omhandlede regler skal som minimum omfatte følgende:
a)
procedurer, der skal sikre, at ansøgerne har den nødvendige rets- og handleevne og har bemyndigelse til at repræsentere selskabet
b)
metoder til verificering af identiteten på ansøgerne i overensstemmelse med artikel 13b
c)
krav til ansøgerne om anvendelse af tillidstjenester som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014
d)
procedurer til verificering af lovligheden af selskabets formål, i det omfang der er fastsat bestemmelser om sådanne kontroller i national ret
e)
procedurer til verificering af lovligheden af selskabets navn, i det omfang der er fastsat bestemmelser om sådanne kontroller i national ret
f)
procedurer til verificering af udnævnelsen af ledelsesmedlemmer.
|
|
Artikel 13g 4.
|
De i stk. 2 omhandlede regler kan navnlig også omfatte følgende:
a)
procedurer, der skal sikre lovligheden af selskabets stiftelsesoverenskomster, herunder verificering af den korrekte brug af skabeloner
b)
konsekvenserne af afgørelsen om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem, truffet af den kompetente myndighed i en hvilken som helst medlemsstat
c)
den rolle, som en notar, en anden person eller et andet organ, som i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med onlineoprettelsen af et selskab, spiller
d)
udelukkelse fra onlineoprettelse i tilfælde, hvor betalingen af selskabskapitalen i selskabet er foretaget ved indskud i form af andre værdier end kontanter.
|
|
Artikel 13g 5.
|
Medlemsstaterne må ikke gøre onlineoprettelse af et selskab eller en filial afhængig af opnåelsen af en licens eller tilladelse, før selskabet registreres, medmindre en sådan betingelse er nødvendig for at kunne foretage korrekt kontrol fastlagt i national ret af visse aktiviteter.
|
|
Artikel 13g 6.
|
I tilfælde, hvor betaling af selskabskapitalen er påkrævet som del af proceduren for oprettelse af et selskab, sikrer medlemsstaterne, at en sådan betaling i overensstemmelse med artikel 13e kan foretages online til en bankkonto i en bank, der driver virksomhed i Unionen. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at bevis for sådanne betalinger ligeledes kan fremlægges online.
|
|
Artikel 13g 7.
|
Medlemsstaterne sikrer, at onlineoprettelsen færdigbehandles inden for fem arbejdsdage, hvor selskabet udelukkende oprettes af fysiske personer, der gør brug af de i artikel 13h omhandlede skabeloner, eller inden for ti arbejdsdage i andre tilfælde fra den seneste af følgende:
a)
datoen for færdigbehandlingen af alle formaliteter, der er påkrævet for onlineoprettelse, herunder modtagelsen hos en kompetent myndighed eller en person eller et organ, der i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med onlineoprettelsen af selskaber, af alle dokumenter og oplysninger, der er i overensstemmelse med national ret
b)
datoen for betalingen af registreringsgebyret, betalingen af selskabskapital i kontanter eller betalingen af selskabskapital ved indskud i form af andre værdier end kontanter som fastsat i henhold til national ret.
Hvis det ikke er muligt at afslutte proceduren inden for de i dette stykke omhandlede frister, sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren underrettes om begrundelsen for forsinkelsen.
|
|
Artikel 13g 8.
|
Hvor det er begrundet af tvingende almene hensyn til at sikre overholdelse af reglerne om rets- og handleevne og om ansøgeres bemyndigelse til at repræsentere et selskab, kan en myndighed eller en person eller et organ, der i henhold til national ret er bemyndiget til at varetage alle aspekter i forbindelse med onlineoprettelsen af et selskab, herunder udarbejdelsen af stiftelsesoverenskomsten, kræve ansøgerens fysiske tilstedeværelse. Medlemsstaterne sikrer, at der i sådanne tilfælde kun kan kræves fysisk tilstedeværelse af en ansøger efter en konkret vurdering fra sag til sag, når der er grund til mistanke om manglende overholdelse af de i stk. 3, litra a), omhandlede regler. Medlemsstaterne sikrer, at alle andre trin i proceduren ikke desto mindre kan gennemføres online.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|