+Artikel 123 Offentliggørelse
---+Artikel 123 1.
---+Artikel 123 2.
---+Artikel 123 3.
---+Artikel 123 4.
---+Artikel 123 5.
---+Artikel 123 6.
---+Artikel 123 7.

Artikel 123 Offentliggørelse

Offentliggørelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 123 1.

Medlemsstaterne sikrer, at følgende dokumenter offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i hvert af de fusionerende selskabers medlemsstats register mindst en måned før den i artikel 126 omhandlede generalforsamling:

a) 

den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og

b) 

en meddelelse til selskabsdeltagerne, kreditorerne og det fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest fem arbejdsdage før generalforsamlingen kan indgive bemærkninger til deres respektive selskab vedrørende den fælles plan for den grænseoverskridende fusion.

Medlemsstaterne kan kræve, at den uafhængige ekspertrapport skal offentliggøres og gøres offentligt tilgængelig i registret.

Medlemsstaterne sikrer, at selskabet kan udelukke fortrolige oplysninger fra offentliggørelsen af den uafhængige ekspertrapport.

De dokumenter, der offentliggøres i overensstemmelse med dette stykke, skal også gøres tilgængelige via registersammenkoblingssystemet.

Artikel 123 2.
Medlemsstaterne kan fritage fusionerende selskaber fra det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede krav om offentliggørelse, hvor disse selskaber i en sammenhængende periode, der begynder mindst en måned før den i artikel 126 omhandlede generalforsamling og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden på deres websteder.

Medlemsstaterne må dog ikke gøre denne fritagelse betinget af andre krav eller bindinger end dem, der er nødvendige for at garantere webstedets sikkerhed og dokumenternes ægthed, og som er proportionale for at nå disse mål.

Artikel 123 3.

Hvor fusionerende selskaber gør den fælles plan for den grænseoverskridende fusion tilgængelig i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, skal de indgive følgende oplysninger til deres respektive register mindst en måned før den i artikel 126 omhandlede generalforsamling:

a) 

for hvert af de fusionerende selskaber, dets retlige form og navn og dets vedtægtsmæssige hjemsted, og den foreslåede retlige form og det foreslåede navn for ethvert nyoprettet selskab og den foreslåede placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted

b) 

det register, hvortil de dokumenter, der er omhandlet i artikel 14, er anmeldt for hvert af de fusionerende selskaber, samt registreringsnummeret for det pågældende selskab i dette register

c) 

oplysninger for hvert af de fusionerende selskaber om de nærmere regler for udøvelse af de rettigheder, der tilkommer kreditorerne, medarbejderne og selskabsdeltagerne, og

d) 

nærmere oplysninger om det websted, hvorfra den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, meddelelsen, der er omhandlet i stk. 1, den uafhængige ekspertrapport og fuldstændige oplysninger om de nærmere ordninger, der er omhandlet i dette stykkes litra c), kan indhentes online og gratis.

Registret i hvert af de fusionerende selskabers medlemsstat gør de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-d), offentligt tilgængelige.

Artikel 123 4.
Medlemsstaterne sikrer, at de krav, der er omhandlet i stk. 1 og 3, kan opfyldes fuldt ud online, uden at ansøgerne behøver at give personligt møde for nogen kompetent myndighed i de fusionerende selskabers medlemsstater i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i afsnit I, kapitel III.
Artikel 123 5.
Hvis fusionen ikke skal godkendes af generalforsamlingen i det overtagende selskab i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, foretages den offentliggørelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, senest én måned inden generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber.
Artikel 123 6.
Medlemsstaterne kan ud over den offentliggørelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3, kræve, at den fælles plan for den grænseoverskridende fusion eller de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, offentliggøres i den nationale offentlige tidende eller via en central elektronisk platform i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3. I dette tilfælde sikrer medlemsstaterne, at de relevante oplysninger overføres fra registret til den nationale offentlige tidende eller til en central elektronisk platform.
Artikel 123 7.
Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede dokumentation eller de i stk. 3 omhandlede oplysninger er gratis tilgængelig for offentligheden via registersammenkoblingssystemet.

Medlemsstaterne sikrer endvidere, at ethvert gebyr, som selskabet opkræves af registrene for den offentliggørelse, der er omhandlet i stk. 1 og 3, og, hvor det er relevant, for den offentliggørelse, der er omhandlet i stk. 6, ikke overstiger det beløb, der kræves for at dække omkostningerne forbundet med leveringen af sådanne tjenester.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 12.08.2022 00:00:00 -Doknr: CELEX:32017L1132
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.