+Artikel 2 7.

Artikel 2 7.

Medlemsstaterne kan beslutte at meddele dispensation fra denne forordning for konstruktion, vedligeholdelse og drift af en flyveplads og det sikkerhedsrelaterede udstyr, der anvendes på den pågældende flyveplads, hvis flyvepladsen højst betjener 10 000 passagerer ved erhvervsmæssig lufttransport om året og højst håndterer 850 godsbevægelser om året, under forudsætning af at de berørte medlemsstater sikrer, at en sådan dispensation ikke er til hinder for opfyldelsen af de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 33.

Fra den dato, der er fastsat i den pågældende beslutning om dispensation, er konstruktion, vedligeholdelse og drift af den pågældende flyveplads, det sikkerhedsrelaterede udstyr og flyvepladsens groundhandlingtjenester og forpladstjenester (AMS) ikke længere omfattet af denne forordning eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf.

Den berørte medlemsstat skal straks underrette Kommissionen og agenturet om sin beslutning om dispensation og begrundelsen for vedtagelsen deraf.

Hvis Kommissionen efter at have hørt agenturet finder, at en sådan dispensation ikke overholder betingelserne i første afsnit, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse herom. Efter underretning om sådanne gennemførelsesretsakter til en berørt medlemsstat skal den berørte medlemsstat straks ændre eller tilbagekalde dens beslutning om dispensation og underrette Kommissionen og agenturet herom.

Medlemsstaterne underretter også Kommissionen og agenturet om de dispensationer, som de har indrømmet i henhold til artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008.

Medlemsstaterne foretager årligt en gennemgang af antallet af bevægelser på flyvepladser, der er omfattet af en dispensation i henhold til dette stykke eller artikel 4, stk. 3b, i forordning (EF) nr. 216/2008. Hvis det ved gennemgangen konstateres, at en af de pågældende flyvepladser betjente mere end 10 000 passagerer ved erhvervsmæssig lufttransport om året eller håndterede mere end 850 godsbevægelser om året i tre på hinanden følgende år, tilbagekalder den berørte medlemsstat dispensationen af den pågældende flyveplads. Den underretter i så fald Kommissionen og agenturet herom.

Agenturet registrerer i det register, der er omhandlet i artikel 74, alle beslutninger og afgørelser fra Kommissionen og medlemsstaterne, som der gives underretning om i henhold til dette stykke.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 02.08.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32018R1139
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.