1. Når det er nødvendigt for at sikre overholdelse af denne forordning, samarbejder de kompetente myndigheder i hver medlemsstat, herunder toldmyndighederne, markedsovervågningsmyndighederne, miljømyndighederne og andre kompetente myndigheder med tilsynsfunktioner, med hinanden, med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, med Kommissionen og om nødvendigt med administrative myndigheder i tredjelande.
Hvor der er behov for samarbejde med toldmyndighederne for at sikre en korrekt gennemførelse af toldrisikoforvaltningssystemet, giver medlemsstaternes kompetente myndigheder toldmyndighederne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.