13. Gør manglen på eller uforholdsmæssigt høje priser på specifik genanvendt plast det uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre disse stykker ved at justere minimumsprocentdelene i overensstemmelse hermed. Ved evalueringen af, om en sådan justering er hensigtsmæssig, vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, der skal ledsages af relevante oplysninger og data om markedssituationen for plastaffald fra forbrugsleddet og den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende de dermed forbundne risici for menneskers eller dyrs sundhed, for fødevaresikkerheden eller for miljøet. Kommissionen vedtager kun en sådan delegeret retsakt i ekstraordinære tilfælde, hvor der vil være alvorlige negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, fødevareforsyningssikkerheden eller miljøet.