3. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at emballage, før denne gør den tilgængelig på markedet, ikke opfylder de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, eller at fabrikanten eller importøren ikke opfylder kravene i henholdsvis artikel 15, stk. 5 og 6, og artikel 18, stk. 3, må distributøren ikke gøre emballagen tilgængelig på markedet, før den er blevet bragt i overensstemmelse med kravene, eller før fabrikanten eller importøren opfylder kravene.
Distributører sikrer, at mens emballagen, uanset om den er tom eller indeholder et produkt, hører under deres ansvar, bringer opbevarings- eller transportbetingelserne ikke dens overensstemmelse med de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, i fare.