6. Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver distributører denne myndighed alle oplysninger og al dokumentation, som de har adgang til, og som er relevante for at påvise, at emballagen opfylder de gældende krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning i papirform.
Distributører samarbejder med den nationale myndighed om ethvert tiltag, der iværksættes for at afhjælpe tilfælde af manglende opfyldelse af de krav, der er fastsat i eller i henhold til artikel 5-12.