Artikel 2

1. Hver medlemsstat påser, at der på dens område indføres en eller flere investorgarantiordninger, som bliver officielt anerkendt. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i andet afsnit samt i artikel 5, stk. 3, må et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat, ikke udføre investeringsvirksomhed, medmindre det deltager i en sådan ordning.

En medlemsstat kan dog fritage et kreditinstitut, der er omfattet af dette direktiv, for kravet om at være tilsluttet en investorgarantiordning, hvis det pågældende institut i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 94/19/EF allerede er fritaget for at skulle være tilsluttet en indskudsgarantiordning, forudsat at den beskyttelse og de oplysninger, som indskyderne er sikret, ydes investorerne på de samme vilkår, og forudsat at investorerne således sikres en beskyttelse, der mindst svarer til den, som en investorgarantiordning yder.

Medlemsstater, som gør brug af denne mulighed, underretter Kommissionen herom; de meddeler især sådanne beskyttelsesordningers karakteristika med angivelse af, hvilke kreditinstitutter der er omfattet heraf i henhold til dette direktiv, og meddeler eventuelle senere ændringer af de fremsendte oplysninger. Kommissionen underretter Rådet herom.

2. Garantiordningen dækker investorerne efter bestemmelserne i artikel 4, når:

- de kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab efter deres opfattelse ikke på det givne tidspunkt er i stand til at indfri de forpligtelser, der hidrører fra investorernes krav, af årsager, der er direkte forbundet med dets finansielle situation, og ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til det,

eller

- en domstol af årsager, der er direkte forbundet med et investeringsselskabs finansielle situation, har truffet en afgørelse, som indebærer, at investorernes mulighed for at fremsætte krav over for det pågældende investeringsselskab suspenderes

idet den først indtrufne af de to begivenheder lægges til grund.

Der skal være dækning for krav, der skyldes et investeringsselskabs manglende evne til

- at tilbagebetale midler, som investorerne har til gode eller ejer, og som opbevares for dem af investeringsselskabet i forbindelse med investeringsvirksomhed,

eller

- tilbagelevere instrumenter, som investorerne ejer, og som opbevares, administreres eller forvaltes for dem af investeringsselskabet i forbindelse med investeringsvirksomhed

i overensstemmelse med gældende love og aftaler.

3. Ethvert krav af den i stk. 2 nævnte art på et kreditinstitut, der i en given medlemsstat måtte være omfattet af både nærværende direktiv og direktiv 94/19/EF, henføres af den pågældende medlemsstat til en ordning under det ene eller det andet direktiv, alt efter hvad den finder mest hensigtsmæssigt. Der kan ikke udbetales garantibeløb efter begge direktiver for det samme krav.

4. Størrelsen af investors krav beregnes efter de love og aftaler, herunder vilkårene for modregning og modkrav, som på datoen for den i stk. 2 omhandlede konstatering eller afgørelse gælder for ansættelse af det pengebeløb eller af værdien, om muligt fastsat under henvisning til markedsværdien, af de instrumenter, der tilhører investoren, og som investeringsselskabet ikke er i stand til at tilbagebetale eller tilbagelevere.