+Artikel 3 2

Artikel 3 2

2. Med henblik herpå oprettes der et særligt forhandlingsorgan, der er repræsentativt for de deltagende selskabers og berørte datterselskabers eller bedrifters (driftsenheders) medarbejdere, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

a) Når medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan vælges eller udpeges, skal det sikres:

i) at disse medlemmer vælges eller udpeges i forhold til det antal medarbejdere, som de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) beskæftiger i hver medlemsstat, ved at tildele hver medlemsstat en plads for hver andel medarbejdere, der er beskæftiget i denne medlemsstat, som udgør 10 %, eller en brøkdel heraf, af det antal medarbejdere, som er beskæftiget i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) i alle medlemsstaterne under ét,

ii) at der for så vidt angår et SE-selskab, der er dannet ved fusion, er så mange yderligere medlemmer pr. medlemsstat, som er nødvendige for at sikre, at det særlige forhandlingsorgan består af mindst et medlem for hvert deltagende selskab, der er registreret og har medarbejdere i den pågældende medlemsstat, og som ikke længere skal bestå som en særskilt juridisk person efter registreringen af SE-selskabet, såfremt

- antallet af sådanne yderligere medlemmer ikke overstiger 20 % af antallet af medlemmer, der er udpeget i henhold til nr. i), og

- sammensætningen af det særlige forhandlingsorgan ikke medfører dobbelt repræsentation af de pågældende medarbejdere.

Hvis antallet af sådanne selskaber overstiger antallet af ledige pladser, jf. første afsnit, tildeles disse yderligere pladser til selskaber i forskellige medlemsstater i faldende rækkefølge efter antallet af medarbejdere i selskaberne.

b) Medlemsstaterne bestemmer, hvordan medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan skal vælges eller udpeges på deres område. De træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse medlemmer så vidt muligt omfatter mindst en repræsentant fra hvert deltagende selskab, som beskæftiger medarbejdere i den pågældende medlemsstat. Disse foranstaltninger må ikke få til følge, at det samlede antal medlemmer øges.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at disse medlemmer kan omfatte repræsentanter for faglige organisationer, uanset om de er medarbejdere i et deltagende selskab eller et berørt datterselskab eller en berørt bedrift (driftsenhed).

Med forbehold af national lovgivning og/eller praksis vedrørende tærskler for oprettelse af et repræsentationsorgan fastsætter medlemsstaterne, at medarbejderne i virksomheder eller bedrifter (driftsenheder), hvor der af årsager, der ikke skyldes medarbejderne, ikke findes medarbejderrepræsentanter, har ret til selv at vælge eller udpege medlemmer af det særlige forhandlingsorgan.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 10.11.2001 00:00:00 -Doknr: CELEX:32001L0086
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.