+Artikel 3 Oprettelse af det særlige forhandlingsorgan
---+Artikel 3 1
---+Artikel 3 2
---+Artikel 3 3
---+Artikel 3 4
---+Artikel 3 5
---+Artikel 3 6
---+Artikel 3 7
|
Artikel 3 Oprettelse af det særlige forhandlingsorgan
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 3 1
|
1. Når de deltagende selskabers ledelses- eller administrationsorganer udarbejder stiftelsesplanen for et SE-selskab, skal de snarest muligt efter offentliggørelsen af planen for fusion eller stiftelse af et holdingselskab eller efter vedtagelsen af en stiftelsesplan for et datterselskab eller en plan for omdannelse til et SE-selskab træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder oplysninger om navnene på de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder), og om antallet af medarbejdere, til at indlede forhandlinger med repræsentanterne for selskabernes medarbejdere om ordninger for medarbejderindflydelse i SE-selskabet.
|
|
Artikel 3 2
|
2. Med henblik herpå oprettes der et særligt forhandlingsorgan, der er repræsentativt for de deltagende selskabers og berørte datterselskabers eller bedrifters (driftsenheders) medarbejdere, i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a) Når medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan vælges eller udpeges, skal det sikres: i) at disse medlemmer vælges eller udpeges i forhold til det antal medarbejdere, som de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) beskæftiger i hver medlemsstat, ved at tildele hver medlemsstat en plads for hver andel medarbejdere, der er beskæftiget i denne medlemsstat, som udgør 10 %, eller en brøkdel heraf, af det antal medarbejdere, som er beskæftiget i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter (driftsenheder) i alle medlemsstaterne under ét, ii) at der for så vidt angår et SE-selskab, der er dannet ved fusion, er så mange yderligere medlemmer pr. medlemsstat, som er nødvendige for at sikre, at det særlige forhandlingsorgan består af mindst et medlem for hvert deltagende selskab, der er registreret og har medarbejdere i den pågældende medlemsstat, og som ikke længere skal bestå som en særskilt juridisk person efter registreringen af SE-selskabet, såfremt - antallet af sådanne yderligere medlemmer ikke overstiger 20 % af antallet af medlemmer, der er udpeget i henhold til nr. i), og - sammensætningen af det særlige forhandlingsorgan ikke medfører dobbelt repræsentation af de pågældende medarbejdere. Hvis antallet af sådanne selskaber overstiger antallet af ledige pladser, jf. første afsnit, tildeles disse yderligere pladser til selskaber i forskellige medlemsstater i faldende rækkefølge efter antallet af medarbejdere i selskaberne. b) Medlemsstaterne bestemmer, hvordan medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan skal vælges eller udpeges på deres område. De træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse medlemmer så vidt muligt omfatter mindst en repræsentant fra hvert deltagende selskab, som beskæftiger medarbejdere i den pågældende medlemsstat. Disse foranstaltninger må ikke få til følge, at det samlede antal medlemmer øges. Medlemsstaterne kan fastsætte, at disse medlemmer kan omfatte repræsentanter for faglige organisationer, uanset om de er medarbejdere i et deltagende selskab eller et berørt datterselskab eller en berørt bedrift (driftsenhed). Med forbehold af national lovgivning og/eller praksis vedrørende tærskler for oprettelse af et repræsentationsorgan fastsætter medlemsstaterne, at medarbejderne i virksomheder eller bedrifter (driftsenheder), hvor der af årsager, der ikke skyldes medarbejderne, ikke findes medarbejderrepræsentanter, har ret til selv at vælge eller udpege medlemmer af det særlige forhandlingsorgan.
|
|
Artikel 3 3
|
3. Det særlige forhandlingsorgan og de kompetente organer i de deltagende selskaber har til opgave ved skriftlig aftale at fastlægge ordninger for medarbejderindflydelse inden for SE-selskabet. Med henblik herpå skal de kompetente organer i de deltagende selskaber informere det særlige forhandlingsorgan om planen for stiftelse af et SE-selskab samt om det faktiske forløb af stiftelsen indtil selskabets registrering.
|
|
Artikel 3 4
|
4. Med forbehold af stk. 6 træffer det særlige forhandlingsorgan afgørelse med absolut flertal af medlemmerne, forudsat at dette flertal også repræsenterer et absolut flertal af medarbejderne. Hvert medlem har én stemme. Hvis det imidlertid viser sig, at resultatet af forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, udgør det nødvendige flertal for at kunne træffe afgørelse om godkendelse af en aftale herom stemmerne fra to tredjedele af de medlemmer af det særlige forhandlingsorgan, som repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne, inklusive stemmerne fra medlemmer, som repræsenterer medarbejdere, som er beskæftiget i mindst to medlemsstater, - i det tilfælde, hvor et SE-selskab stiftes ved fusion, hvis medbestemmelsesordningen omfatter mindst 25 % af det samlede antal medarbejdere i de deltagende selskaber, eller - i det tilfælde, hvor et SE-selskab stiftes ved oprettelse af et holdingselskab eller et datterselskab, hvis medbestemmelsesordningen omfatter mindst 50 % af det samlede antal medarbejdere i de deltagende selskaber. En indskrænkning af medbestemmelsesretten er en andel af medlemmerne af SE-selskabets organer som omhandlet i artikel 2, litra k), der er mindre end den største andel, der forekommer i de deltagende selskaber.
|
|
Artikel 3 5
|
5. Det særlige forhandlingsorgan kan i forbindelse med forhandlingerne anmode om bistand til sit arbejde fra eksperter, som det selv udpeger, f.eks. repræsentanter for relevante europæiske faglige organisationer. Disse eksperter kan være til stede på forhandlingsmøder som rådgivere efter anmodning fra det særlige forhandlingsorgan, hvis det er hensigtsmæssigt for at skabe sammenhæng og konsekvens på fællesskabsplan. Det særlige forhandlingsorgan kan beslutte at underrette repræsentanter for relevante eksterne organisationer, herunder faglige organisationer, om indledningen af forhandlingerne.
|
|
Artikel 3 6
|
6. Det særlige forhandlingsorgan kan med det nedenfor fastsatte flertal træffe afgørelse om ikke at indlede forhandlinger eller om at afbryde allerede indledte forhandlinger og støtte sig på gældende regler om information og høring af medarbejdere i de medlemsstater, hvor SE-selskabet har medarbejdere. En sådan afgørelse standser proceduren for indgåelse af den i artikel 4 omhandlede aftale. Når en sådan afgørelse er truffet, finder ingen af bestemmelserne i bilaget anvendelse. Afgørelsen om ikke at indlede eller om at afslutte forhandlinger træffes med et flertal på to tredjedele af stemmerne fra de medlemmer, der repræsenterer mindst to tredjedele af medarbejderne, inklusive stemmerne fra medlemmer, der repræsenterer medarbejdere, som er beskæftiget i mindst to medlemsstater. Stiftes et SE-selskab ved omdannelse, finder dette stykke ikke anvendelse, hvis der er medbestemmelse i det selskab, der skal omdannes. Det særlige forhandlingsorgan indkaldes på ny efter skriftlig anmodning fra mindst 10 % af medarbejderne i SE-selskabet, dets datterselskaber og bedrifter (driftsenheder), eller deres repræsentanter, tidligst to år efter ovennævnte afgørelse, medmindre parterne er enige om at genoptage forhandlingerne inden da. Hvis det særlige forhandlingsorgan beslutter at genoptage forhandlinger med ledelsen, men disse forhandlinger ikke fører til nogen aftale, finder ingen af bestemmelserne i bilaget anvendelse.
|
|
Artikel 3 7
|
7. Alle udgifter i forbindelse med det særlige forhandlingsorgans virksomhed og forhandlingerne generelt afholdes af de deltagende selskaber, således at det særlige forhandlingsorgan kan varetage sine opgaver på tilfredsstillende måde. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med disse principper fastsætte budgetmæssige bestemmelser for det særlige forhandlingsorgans virke. De kan navnlig beslutte kun at dække udgifterne til én ekspert.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 10.11.2001 00:00:00 -Doknr: CELEX:32001L0086
- EULAW -
EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.
DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.
|