|
Artikel 3 Definitioner I nærværende forordning forstås ved: 1) "organisme": en organisme som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2001/18/EF 2) "genetisk modificeret organisme" eller "GMO": genetisk modificeret organisme som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2001/18/EF, undtagen organismer, der er fremstillet ved de teknikker til genetisk modifikation, der er opført i bilag I B i direktiv 2001/18/EF 3) "udsætning": udsætning som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2001/18/EF 4) "markedsføring": markedsføring som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2001/18/EF 5) "indesluttet anvendelse": a) aktiviteter som defineret i artikel 2, litra c), i direktiv 90/219/EØF(9) b) aktiviteter, hvor andre organismer end mikroorganismer bliver modificeret genetisk, eller hvor sådanne GMO'er dyrkes, opbevares, transporteres, destrueres, bortskaffes eller anvendes på andre måder, og hvortil der på passende måde anvendes specifikke indeslutningsforanstaltninger, baseret på samme indeslutningsprincipper som i direktiv 90/219/EØF, for at begrænse GMO'ernes kontakt med den almindelige befolkning og miljøet 6) "fødevarer": fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002(10) 7) "foder": foder som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002 8) "anmeldelse": indgivelse af de oplysninger, der kræves af eksportøren i henhold til denne forordning, til den kompetente myndighed hos en part i protokollen eller til den kompetente myndighed hos en ikke-part 9) "Clearingcentret for Biosikkerhed": det clearingcenter for biosikkerhed, der oprettes i henhold til artikel 20 i protokollen 10) "eksport": a) endelig eller midlertidig udførsel fra Fællesskabets toldområde af GMO'er, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 23, stk. 2 b) reeksport af GMO'er, som ikke opfylder betingelserne i litra a), og som er undergivet en anden toldprocedure end forsendelsesproceduren 11) "import": indførsel af GMO'er på toldområdet for en part eller en ikke-part uden for Fællesskabets område fra en part inden for Fællesskabet under anvendelse af en anden toldprocedure end forsendelsesproceduren 12) "eksportør": enhver fysisk eller juridisk person, som udfærdiger, eller på hvis vegne der udfærdiges en anmeldelse, dvs. den person, som på tidspunktet for afsendelsen af anmeldelsen er indehaver af kontrakten med modtageren i tredjelandet, og som har kompetence til at træffe beslutning om at sende GMO'en ud af Fællesskabets toldområde. Hvis der ikke er indgået en eksportkontrakt, eller hvis kontraktindehaveren ikke handler på egne vegne, defineres eksportøren som den, der har kompetence til at træffe beslutning om at sende GMO'en ud af Fællesskabets toldområde 13) "importør": enhver fysisk eller juridisk person under den importerende parts eller ikke-parts jurisdiktion, som sørger for import af en GMO 14) "grænseoverskridende overførsel": forsætlig eller uforsætlig overførsel af en GMO mellem en part eller ikke-part og en anden part eller ikke-part med undtagelse af forsætlige overførsler mellem parter inden for Fællesskabet. 15) "part": ethvert land og enhver organisation for regional økonomisk integration, som er part i protokollen 16) "ikke-part": ethvert land og enhver organisation for regional økonomisk integration, som ikke er part i protokollen 17) "protokollen": Cartagena-protokollen om biosikkerhed, der er knyttet til konventionen om biologisk mangfoldighed ("konventionen") 18) "biologisk mangfoldighed": mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske sammenhænge, de er en del af; dette omfatter mangfoldighed inden for de enkelte arter samt på tværs af arter og økosystemer 19) "kompetent myndighed": en myndighed, der udpeges af en part i protokollen eller en ikke-parts relevante tilsvarende organ til at varetage ansvaret for de administrative opgaver i henhold til protokollen eller tilsvarende opgaver for så vidt angår en ikke-part, og som bemyndiges til at handle på partens eller ikke-partens vegne for så vidt angår disse opgaver 20) "repræsentation": den instans, som udpeges af en part til at varetage ansvaret for partens forbindelser med sekretariatet 21) "sekretariatet": sekretariatet for protokollen.
|