|
+BILAG III |
BILAG IIIBILAG III Oplysninger efter artikel 8, stk. 5, og artikel 10 om virksomhedens sikkerhedsledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld Ved gennemførelsen af driftslederens sikkerhedsledelsessystem tages der hensyn til nedenstående principper. a) sikkerhedsledelsessystemet skal stå i forhold til risikoen for større uheld i virksomheden, virksomhedens aktiviteter og organisation og baseret på en vurdering af risiciene; sikkerhedsledelsessystemet bør omfatte den del af det generelle ledelsessystem, hvori indgår organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af planen for forebyggelse af større uheld (»forebyggelsesplanen«) b) i sikkerhedsledelsessystemet skal indgå følgende: i) organisation og personale — roller og ansvar hos de medarbejdere, der har til opgave at forebygge større uheld på alle niveauer i organisationen, samt foranstaltninger, der er truffet for at øge opmærksomheden omkring nødvendigheden af løbende forbedringer. Fastlæggelse af disse medarbejderes uddannelsesbehov og gennemførelse af den nødvendige uddannelse. Inddragelse af medarbejdere og af personale, der er stillet til rådighed af tredjemand, og som arbejder i virksomheden, og som har betydning i sikkerhedsmæssig sammenhæng ii) identifikation og vurdering af større risici — indførelse og iværksættelse af procedurer til systematisk identifikation af større risici i forbindelse med normal og unormal drift, herunder aktiviteter, der er givet i underentreprise, hvor dette er relevant, og vurdering af sandsynligheden for og alvoren af mulige uheld iii) driftskontrol — indførelse og iværksættelse af procedurer og instrukser for sikker drift og vedligeholdelse af anlæg, processer og udstyr samt for alarmsituationer og situationer med midlertidige driftsstop med inddragelse af tilgængelige oplysninger om bedste praksis i forbindelse med overvågning og kontrol med henblik på at mindske risikoen for systemsvigt; risikostyring og -kontrol i forbindelse med udstyr af ældre dato, der indgår i virksomheden, samt korrosion; oversigt over virksomhedens udstyr, strategi og metode for overvågning af og kontrol med udstyrets tilstand; passende opfølgende aktioner og nødvendige modforholdsregler iv) styring af ændringer — indførelse og iværksættelse af procedurer til planlægning af ændringer i eksisterende anlæg, processer eller lagre eller til udformning af nye anlæg, processer eller lagre v) beredskabsplanlægning — indførelse og iværksættelse af procedurer til identifikation af forudseelige nødsituationer gennem systematiske analyser og til forberedelse, afprøvning og revision af beredskabsplanerne for at kunne reagere korrekt på sådanne nødsituationer, samt for at kunne sørge for specifik uddannelse af de involverede medarbejdere. Denne uddannelse skal omfatte alle, der arbejder i virksomheden, herunder relevant personale stillet til rådighed af tredjemand vi) løbende overvågning — indførelse og iværksættelse af procedurer for løbende evaluering af systemets overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i driftslederens forebyggelsesplan og sikkerhedsledelsessystem, og for undersøgelse og korrigerende indsats i tilfælde af manglende overensstemmelse. Procedurerne skal omfatte systemet for driftslederens indberetning af større uheld eller »næsten-uheld«, navnlig hvor der er tale om et svigt i beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning heraf på grundlag af erfaringer, der er opnået. De kan også omfatte resultatindikatorer såsom sikkerhedsindikatorer og/eller andre relevante indikatorer vii) gennemgang og revision — indførelse og iværksættelse af procedurer til regelmæssig og systematisk evaluering af forebyggelsesplanen og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed, dokumentation for, at den øverste ledelse gennemgår og opdaterer sikkerhedskonceptet og sikkerhedsledelsessystemet og foretager de ændringer, der måtte være nødvendige på baggrund af denne gennemgang og revision. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|