Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at der ud fra de oplysninger, som den er i besiddelse af, ikke er grundlag for at tage en klage til behandling, meddeler den klagens ophavsmand grundene hertil og giver vedkommende en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger hertil.
Hvis klageren redegør for sine synspunkter inden for Kommissionens frist, og klagerens skriftlige bemærkninger ikke ændrer ved vurderingen af klagen, afviser Kommissionen klagen med en beslutning. Hvis klageren undlader at fremsætte sine synspunkter inden for den tidsfrist, der er fastsat af Kommissionen, anses klagen for at være blevet trukket tilbage.
Hvis Kommissionen har fremsendt en klagepunktsmeddelelse, udleverer den en kopi af den ikke-fortrolige udgave af klagepunkterne til klageren, og den giver klageren en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.