Artikel 39

Artikel 39

1.  Aktiver og passiver i fremmed valuta skal omregnes til spotkursen på balancetidspunktet. Medlemsstaterne kan dog kræve eller tillade at aktiver, der skal medregnes blandt de finansielle anlægsaktiver og materielle og immaterielle anlægsaktiver, der hverken er dækket eller specifikt dækket på spot- eller terminsmarkedet, omregnes til anskaffelseskursen.

2.  Uafviklede termins- og spotforretninger i fremmed valuta skal omregnes til spotkursen på balancetidspunktet.

Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at terminsforretninger skal omregnes til terminskursen på balancetidspunktet.

3.  Forskellen mellem på den ene side den bogførte værdi af aktiverne, passiverne og terminsforretningerne og på den anden side det beløb, der fremkommer ved omregningen i henhold til stk. 1 og 2, skal opføres i resultatopgørelsen, jf. dog artikel 29, nr. 3. Medlemsstaterne kan dog kræve eller tillade, at kursdifferencer, der fremkommer ved omregningen i henhold til stk. 1 og 2, helt eller delvis medregnes som reserver, der ikke kan udloddes, når de hidrører fra finansielle anlægsaktiver og materielle og immaterielle anlægsaktiver samt fra andre forretninger til dækning heraf.

4.  Medlemsstaterne kan bestemme, at positive kursdifferencer, der hidrører fra terminsforretninger, aktiver eller passiver, som hverken er dækket eller specifikt dækket af andre terminsforretninger eller aktiver eller passiver, ikke skal opføres i resultatopgørelsen.

5.  Anvendes en af de metoder, der er angivet i artikel 59 i direktiv 78/660/EØF, kan medlemsstaterne bestemme, at kursdifferencerne helt eller delvis skal bogføres direkte som reserve. De positive og negative kursdifferencer, der tilføres reserverne, skal anføres særskilt i balancen eller i noterne.

6.  Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at kursdifferencer, der opstår ved konsolidering, når egenkapitalen i en tilknyttet virksomhed eller en kapitalinteresse omregnes ved regnskabsperiodens start, medregnes helt eller delvis i de konsoliderede reserver, hvilket også gælder kursdifferencer, der opstår ved omregning af forretninger, som foretages for at dække denne egenkapital.

7.  Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at indtægter og udgifter fra tilknyttede virksomheder eller kapitalinteresser omregnes til den gennemsnitlige kurs i regnskabsperioden.