+SECTION 7 VALUATION RULES
---+Artikel 35
------+Article 35 1.
------+Article 35 2.
------+Article 35 3.
---+Artikel 36
------+Article 36 1.
------+Article 36 2.
---+Artikel 37
------+Article 37 1.
------+Article 37 2.
---+Artikel 38
------+Article 38 1.
------+Article 38 2.
---+Artikel 39
------+Article 39 1.
------+Article 39 2.
------+Article 39 3.
------+Article 39 4.
------+Article 39 5.
------+Article 39 6.
------+Article 39 7.

SECTION 7 VALUATION RULES

SECTION 7 VALUATION RULES

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 35

Artikel 35

1.  Aktivpost 9 og 10 skal altid værdiansættes som anlægsaktiver. De i andre balanceposter indeholdte aktiver skal værdiansættes som anlægsaktiver, såfremt de er bestemt til vedvarende anvendelse for virksomhedens drift.

2.  Ved udtrykket »finansielle anlægsaktiver« i afdeling 7 i direktiv 78/660/EØF forstås i forbindelse med kreditinstitutter: kapitalinteresser og andele i tilknyttede virksomheder samt værdipapirer, som er bestemt til vedvarende anvendelse for virksomhedens drift.

3.  

a) Værdipapirer, som har karakter af finansielle anlægsaktiver, opføres på balancen til købsprisen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller fastsætte, at værdipapirerne opføres på balancen til indløsningsværdien.

b) Når købsprisen for disse værdipapirer overstiger indløsningsværdien, skal forskellen opføres i resultatopgørelsen. Medlemsstaterne kan dog tillade eller kræve, at forskellen afskrives i rater, således at den er helt afskrevet på tidspunktet for værdipapirernes indløsning. Forskellen skal opføres særskilt i balancen eller i noterne.

c) Når købsprisen for disse værdipapirer ligger under indløsningsværdien, kan medlemsstaterne tillade eller fastsætte, at forskellen bogføres i rater i restløbetiden indtil forfald. Den skal opføres særskilt i balancen eller i noterne.

Artikel 36

Artikel 36

1.  Når værdipapirer, som ikke har karakter af finansielle anlægsaktiver, opføres på balancen til købsprisen, angiver kreditinstitutterne i noterne forskellen mellem denne værdi og den højere markedsværdi på balancetidspunktet.

2.  Medlemsstaterne kan dog tillade eller fastsætte, at disse værdipapirer opføres på balancen til deres højere markedsværdi på balancetidspunktet. Forskellen mellem købsværdien og den højere markedsværdi angives i noterne.

Artikel 37

Artikel 37

1.  Artikel 39 i direktiv 78/660/EØF anvendes ved værdiansættelse af kreditinstitutternes tilgodehavender, obligationer, aktier og andre værdipapirer med variabelt afkast, der ikke opbevares som finansielle anlægsaktiver.

2.  Indtil der har fundet en nærmere samordning sted, kan medlemsstaterne dog tillade, at

a) tilgodehavender i kreditinstitutter og hos kunder (aktivpost 3 og 4) samt obligationer, aktier og andre værdipapirer med variabelt afkast henhørende under aktivpost 5 og 6, der ikke opbevares som finansielle anlægsaktiver, som defineret i artikel 35, stk. 2, og som ikke indgår i bankens beholdning, ansættes til en lavere værdi end den, som ville følge af anvendelsen af artikel 39, stk. 1, i direktiv 78/660/EØF, såfremt dette af forsigtighedshensyn er nødvendigt i forbindelse med de særlige risici ved bankmæssige forretninger. Forskellen mellem disse to værdier må ikke være større end 4 % af de samlede ovennævnte aktiver efter anvendelse af nævnte artikel 39;

b) de i henhold til litra a) foretagne lavere værdiansættelser kan bibeholdes, indtil kreditinstituttet beslutter at regulere dem;

c) såfremt medlemsstaterne benytter sig af den i litra a) omhandlede mulighed, finder hverken artikel 36, stk. 1, i dette direktiv eller artikel 40, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF anvendelse.

Artikel 38

Artikel 38

1.  Indtil der har fundet en nærmere samordning sted, skal medlemsstater, der har benyttet sig af den i artikel 37 omhandlede mulighed, og kan medlemsstater, som ikke har benyttet sig af denne mulighed, give tilladelse til, at der på balancen oprettes en passivpost 6 A med betegnelsen »Midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici«. Under denne post anføres de beløb, kreditinstituttet beslutter at hensætte til dækning af sådanne risici, såfremt dette af forsigtighedshensyn er nødvendigt i forbindelse med de særlige risici ved bankmæssige forretninger.

2.  Saldoen for hensættelser under »Midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici« skal opføres særskilt i resultatopgørelsen.

Artikel 39

Artikel 39

1.  Aktiver og passiver i fremmed valuta skal omregnes til spotkursen på balancetidspunktet. Medlemsstaterne kan dog kræve eller tillade at aktiver, der skal medregnes blandt de finansielle anlægsaktiver og materielle og immaterielle anlægsaktiver, der hverken er dækket eller specifikt dækket på spot- eller terminsmarkedet, omregnes til anskaffelseskursen.

2.  Uafviklede termins- og spotforretninger i fremmed valuta skal omregnes til spotkursen på balancetidspunktet.

Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at terminsforretninger skal omregnes til terminskursen på balancetidspunktet.

3.  Forskellen mellem på den ene side den bogførte værdi af aktiverne, passiverne og terminsforretningerne og på den anden side det beløb, der fremkommer ved omregningen i henhold til stk. 1 og 2, skal opføres i resultatopgørelsen, jf. dog artikel 29, nr. 3. Medlemsstaterne kan dog kræve eller tillade, at kursdifferencer, der fremkommer ved omregningen i henhold til stk. 1 og 2, helt eller delvis medregnes som reserver, der ikke kan udloddes, når de hidrører fra finansielle anlægsaktiver og materielle og immaterielle anlægsaktiver samt fra andre forretninger til dækning heraf.

4.  Medlemsstaterne kan bestemme, at positive kursdifferencer, der hidrører fra terminsforretninger, aktiver eller passiver, som hverken er dækket eller specifikt dækket af andre terminsforretninger eller aktiver eller passiver, ikke skal opføres i resultatopgørelsen.

5.  Anvendes en af de metoder, der er angivet i artikel 59 i direktiv 78/660/EØF, kan medlemsstaterne bestemme, at kursdifferencerne helt eller delvis skal bogføres direkte som reserve. De positive og negative kursdifferencer, der tilføres reserverne, skal anføres særskilt i balancen eller i noterne.

6.  Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at kursdifferencer, der opstår ved konsolidering, når egenkapitalen i en tilknyttet virksomhed eller en kapitalinteresse omregnes ved regnskabsperiodens start, medregnes helt eller delvis i de konsoliderede reserver, hvilket også gælder kursdifferencer, der opstår ved omregning af forretninger, som foretages for at dække denne egenkapital.

7.  Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at indtægter og udgifter fra tilknyttede virksomheder eller kapitalinteresser omregnes til den gennemsnitlige kurs i regnskabsperioden.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 05.09.2006 00:00:00 -Doknr: CELEX:31986L0635
  • EULAW -

    EN: Legal acts of the European Union from EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © European Union. Re-use is authorised by Decision 2011/833/EU, provided the source is acknowledged; the consolidated texts are licensed under CC BY 4.0 (EUR-Lex legal notice). Divided into sections and converted into the GRCA format, the wording unchanged. Only the legislation published in the Official Journal of the European Union is deemed authentic.

    DE: Rechtsakte der Europäischen Union aus EUR-Lex, https://eur-lex.europa.eu/. © Europäische Union. Weiterverwendung nach Beschluss 2011/833/EU mit Quellenangabe gestattet; die konsolidierten Fassungen stehen unter CC BY 4.0 (Rechtlicher Hinweis von EUR-Lex). In Abschnitte aufgeteilt und in das GRCA-Format umgewandelt, der Wortlaut unverändert. Verbindlich sind allein die im Amtsblatt der Europäischen Union veröffentlichten Rechtsakte.