|
1.
|
Det overordnede mål for JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering er at fortsætte dekommissioneringen af Kommissionens nukleare anlæg ved JRC-lokaliteter, dvs. JRC-Geel i Belgien, JRC-Karlsruhe i Tyskland, JRC-Ispra i Italien og JRC-Petten i Nederlandene, og sikker håndtering af brugt brændsel, nukleart materiale og radioaktivt affald. Det overordnede mål for JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering suppleres med formålet om at øge programmets EU-merværdi ved at bidrage til formidlingen af viden om dekommissioneringsprocessen (der genereres af programmet) til alle medlemsstater. I den finansieringsperiode, der begynder i 2021, skal resultatet af JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering være følgende:
|
1.1.
|
For alle lokaliteter:
|
a)
|
sikker håndtering af radioaktivt affald, nukleart materiale og brugt brændsel
|
|
b)
|
undersøgelse og udvikling af muligheder for overdragelse af ansvaret for dekommissionering og affaldshåndtering til værtsmedlemsstaten på grundlag af den gensidige bilaterale aftale, der er indgået mellem Kommissionen og værtsmedlemsstaten
|
|
c)
|
udvikling af forbindelser og udvekslinger mellem interessenter i Unionen (f.eks. medlemsstater, sikkerhedsmyndigheder og forsyningsselskaber og dekommissioneringsoperatører)
|
|
d)
|
dokumentation af eksplicit viden og tilgængeliggørelse heraf gennem multilaterale vidensoverførsler om dekommissionering og forvaltning af affaldshåndtering, bedste ledelsespraksis og teknologiske udfordringer samt dekommissioneringsprocesser på såvel operationelt som organisatorisk niveau med henblik på at udvikle potentielle EU-synergier.
|
|
|
1.2.
|
For JRC-Ispra-lokaliteten (afhængigt af frigivelsen af de relevante godkendelser fra de italienske sikkerhedsmyndigheder) i overensstemmelse med national ret:
|
a)
|
udtagning, behandling og sikker oplagring af det historiske affald
|
|
b)
|
udtagning, behandling og sikker oplagring af nukleart materiale og brugt brændsel
|
|
c)
|
dekommissionering af nedlukkede anlæg.
|
|
|
1.3.
|
For JRC-Karlsruhe-lokaliteten (afhængigt af frigivelsen af de relevante godkendelser fra de tyske sikkerhedsmyndigheder) i overensstemmelse med national ret:
|
a)
|
dekommissionering af forældet udstyr
|
|
b)
|
minimering af lageret af radioaktivt affald, nukleart materiale og brugt brændsel
|
|
c)
|
dekommissionering af nedlukkede anlæg og oplagring af dertil knyttet radioaktivt affald
|
|
d)
|
indledende faser af dekommissioneringen af bygningsdele.
|
|
|
1.4.
|
For JRC-Petten-lokaliteten (afhængigt af frigivelsen af de relevante godkendelser fra de nederlandske sikkerhedsmyndigheder) i overensstemmelse med national ret:
|
a)
|
minimering af lageret af radioaktivt affald, nukleart materiale og brugt brændsel
|
|
b)
|
udtagning, behandling og sikker håndtering af det historiske radioaktive affald
|
|
c)
|
indledende faser af dekommissioneringen af højfluxreaktoren
|
|
d)
|
dekommissionering af højfluxreaktor-anlægget og sikker håndtering af dertil knyttet radioaktivt affald.
|
|
|
1.5.
|
For JRC-Geel-lokaliteten (afhængigt af frigivelsen af de relevante godkendelser fra de belgiske sikkerhedsmyndigheder) i overensstemmelse med national ret:
|
a)
|
dekommissionering af forældet udstyr
|
|
b)
|
minimering af lageret af radioaktivt affald og nukleart materiale
|
|
c)
|
indledende faser af dekommissioneringen af bygningsdele.
|
|
Fremskridt med hensyn til dette mål skal måles ved hjælp af mængden og typen af affald, der er sikkert oplagret eller deponeret, mængden og typen af nukleart materiale og brugt brændsel, der er sikkert oplagret eller deponeret, samt mængden og typen af bortskaffede materialer, alt efter hvad der er relevant. Fremskridt for JRC's program for dekommissionering og affaldshåndtering skal generelt måles ved hjælp af forventede resultater, milepæle, måldatoer og de tilsvarende vigtigste præstationsindikatorer, herunder, hvis det er relevant, indikatorer baseret på earned value.
|