BILAG II
Overvågningen af Euratomprogrammet 2026-2027's præstationer med hensyn til opfyldelsen af sine specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, struktureres med effektveje og tilknyttede centrale indikatorer for effektveje. Effektvejene er følsomme over for tidsfaktoren: der skal skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt. Indikatorer for effektvejene udgør referencer for rapporteringen om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger. Mikrodataene bag de centrale indikatorer for effektveje, som deles med Horisont Europa, indsamles på en centralt styret og ensartet måde, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.
Indikatorer for videnskabsrelaterede effektveje
Det forventes, at der inden for rammerne af Euratomprogrammet 2026-2027 opnås fremskridt for så vidt angår viden med henblik på at styrke den nukleare sikkerhed, sikre anvendelser af ioniserende stråling, håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, strålingsbeskyttelse og udviklingen af fusionsenergi. Fremskridt på disse områder måles ved hjælp af indikatorer vedrørende videnskabelige publikationer, fremskridt med hensyn til gennemførelsen af køreplanen for fusionsenergi, udvikling af ekspertise og kvalifikationer samt adgang til forskningsinfrastrukturer.
|
Effekter for videnskaben
|
Kortfristet
|
Mellemfristet
|
Længerefristet
|
|
Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering
|
Publikationer —
antal Euratomrelaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer
|
Citationer —
fagområdeopdelt referencedatabase over Euratomrelaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer
|
Forskning i verdensklasse — antal og andel af fagfællebedømte publikationer fra Euratomprogrammet 2026-2027, som udgør centrale bidrag til videnskabelige områder
|
|
Delt viden —
andel af forskningsoutput (åbne data/åben publikation/software osv.), som deles via åben vidensinfrastruktur
|
Videnformidling — andel af forskningsresultater, hvortil der gives åben adgang, som aktivt anvendes/citeres
|
Nye samarbejdsforbindelser — andel af Euratoms støttemodtagere, som har udviklet nye tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsforbindelser med brugere af deres åbne Euratom forskning og innovationsoutput (FoI-output)
|
|
Fremme udviklingen af fusionsenergi
|
Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af køreplanen for fusionsenergi —
procentdel af delmål i køreplanen for fusionsenergi for perioden 2021-2027, som opfyldes via Euratomprogrammet 2026-2027
|
|
Opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og topkvalitet i Unionen
|
Færdigheder —
antal forskere, som har draget fordel af opkvalificeringsaktiviteter for Euratomprogrammet 2026-2027 (gennem uddannelse, mobilitet og adgang til infrastruktur)
|
Karriere —
antal og andel af opkvalificerede forskere med mere indflydelse inden for deres FoI-felt
|
Arbejdsvilkår —
antal og andel af opkvalificerede forskere med forbedrede arbejdsvilkår
|
|
Antal forskere, som har adgang til forskningsinfrastruktur gennem Euratomprogramstøtten
|
|
Leverancer af referencematerialer og referencemålinger, der optages i en databank
|
Antal ændrede internationale standarder
|
Indikatorer for samfundsrelaterede effektveje
Euratomprogrammet 2026-2027 forventes at medvirke til at håndtere Fællesskabets politiske prioriteter vedrørende nuklear sikkerhed og sikring, strålingsbeskyttelse og anvendelser af ioniserende stråling via forskning og innovation, hvilket fremgår af porteføljerne af projekter, der skaber output, og bidrager til at løse problemer på disse områder. Samfundsrelaterede effekter måles også i form af specifik udvikling inden for nuklear sikring og sikkerhedskontrol.
|
Effekter for samfundet
|
Kortfristet
|
Mellemfristet
|
Længerefristet
|
|
Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering
|
Output —
antal og andel af output med henblik på at tage fat på specifikke politiske prioriteter
|
Løsninger —
antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater vedrørende specifikke politiske prioriteter
|
Fordele —
aggregerede anslåede virkninger af udnyttelsen af resultater, der er finansieret via Euratom, med hensyn til at tackle specifikke politiske prioriteter, herunder bidrag til politikken og lovgivningsprocessen
|
|
Antal leverede tjenester til støtte for sikkerhedskontrol
|
Antal leverede og ibrugtagne tekniske systemer
|
|
|
Antal leverede uddannelseskurser for personale i felten
|
|
Medskabelse —
antal og andel af Euratomprojekter, hvor Unionsborgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold
|
Inddragelse —
antal og andel af Euratom-støttemodtagende enheder med mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter Euratomprojektet
|
Indførelse af samfundsrelateret FoI
indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til Euratoms medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger
|
Indikatorer for innovationsrelaterede effektveje
Euratomprogrammet 2026-2027 forventes at levere innovationseffekter til støtte for fremskridt hen imod opfyldelsen af dets specifikke målsætninger. Fremskridt på området måles ved hjælp af indikatorer vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), innovative produkter, metoder og processer og anvendelsen heraf tillige med jobskabelse.
|
Effekter for økonomien/ innovationen
|
Kortfristet
|
Mellemfristet
|
Længerefristet
|
|
Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering
Fremme udviklingen af fusionsenergi
Opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og topkvalitet i Unionen
|
Innovative output —
antal innovative produkter, processer eller metoder fra Euratomprogrammet 2026-2027 (opdelt på type af innovation) og IPR-anvendelser
|
Innovationer —
antal innovationer fra Euratomprojekter (opdelt på type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder
|
Økonomisk vækst —
etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer, der er finansieret via Euratom
|
|
Beskæftigelsesstøtte —
antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i Euratomprojektets støttemodtagende enheder (opdelt på type af job)
|
Varig beskæftigelse —
tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter Euratomprojekter (opdelt på type af job)
|
Samlet beskæftigelse — antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af Euratoms resultater (opdelt på type job)
|
|
Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret via Euratoms oprindelige investering
|
Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere Euratoms resultater
|
Bidraget fra Euratomprogrammet 2026-2027 til Unionens fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP
|
Indikatorer for politikrelaterede effektveje
Euratomprogrammet 2026-2027 forventes at tilvejebringe videnskabelig dokumentation med henblik på politisk beslutningstagning. Dette vedrører navnlig videnskabelig støtte til Kommissionens øvrige tjenestegrene, såsom støtte til Euratoms sikkerhedskontrol, eller til medlemsstaternes gennemførelse af retsakter i relation til nukleare aktiviteter og ioniserende stråling (1).
|
Effekter for politikken
|
Kortfristet
|
Mellemfristet
|
Længerefristet
|
|
Støtte til politik inden for nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring
|
Antal og andel af Euratomprojekter, som tilvejebringer politikrelevante konklusioner
|
Antal output med en påviselig effekt på politikken
|
Antal og andel af resultater af Euratomprojekter, som citeres i politik/programmeringsdokumenter
|
Målene vil blive fastlagt for både indirekte og direkte aktioner for at afspejle de forventede resultater for hver del af Euratomprogrammet 2026-2027.
(1) Kommissionens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar 2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom (EUT L 54 af 28.2.2005, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/302/oj); Rådets direktiv 2011/70/Euratom og Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/87/oj).