+Artikel 209 Krav til fordringer
---+Artikel 209 1.
---+Artikel 209 2.
---+Artikel 209 3.
|
Artikel 209 Krav til fordringer
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 209 1.
|
Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
|
|
Artikel 209 2.
|
Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:
a)
Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder adkomst til indtægterne fra salget af sikkerheden.
b)
Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuldbyrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivningsmæssige bestemmelser.
c)
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
d)
Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.
e)
Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers misligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.
f)
Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.
|
|
Artikel 209 3.
|
Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
a)
Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå låntagers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.
b)
Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Desuden skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske krav.
c)
Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt forbundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institutterne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje af fordringer under ét.
d)
Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.
e)
Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituationer. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|