Underafdeling 1 Finansieret kreditrisikoafdækning

Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en modparts insolvens eller konkurs.

Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.

Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdækningens ophør.

Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.

De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs.

De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.

Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme.

Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse anerkendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.

Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.

Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.

Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:

Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb. For så vidt angår fysisk sikkerhed omfatter forældelse af sikkerhed også ESG-relaterede værdiansættelseshensyn vedrørende forbud eller begrænsninger indført ved Unionens og medlemsstaternes relevante reguleringsmæssige mål og retsakter, samt, hvor det er relevant for internationalt aktive institutter, tredjelandes juridiske og reguleringsmæssige mål

Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politikker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.

Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågældende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.

Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhedens værdi.

Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.

Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de lejede aktiver overdrives.