Artikel 284 Eksponeringens værdi

Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1, har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de transaktioner, der er omhandlet i nævnte stykke, beregnes eksponeringens værdi for disse transaktioner ud fra nettinggruppen.

Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenberegningen, skal modellen af sikkerhedsstillelsens værdi opfylde de kvantitative, kvalitative og datamæssige krav for metoden med interne modeller i overensstemmelse med denne afdeling, og instituttet kan kun tage hensyn til anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 197 og 198 samt artikel 299, stk. 2, litra c) og d), i deres sandsynlige fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.

Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbindelse med de modpartsrisikoeksponeringer, som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal være det største af følgende:

Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke "wrong-way"-risici, der er omfattet af artikel 291, stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som produktet af alpha og den faktisk forventede positive eksponering som følger:

hvor:

α

=

1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at α tildeles en højere værdi, eller tillader institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9.

Den faktiske EE beregnes rekursivt som:

hvor:

Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig eksponering. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af den faktiske EE:

▼C3

▼B

hvor vægtene

tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.

Institutterne beregner den forventede eller maksimale eksponering på grundlag af en fordeling af eksponeringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.

An institution may use a measure of the distribution calculated by the IMM that is more conservative than α multiplied by Effective EPE as calculated in accordance with the equation in paragraph 4 for every counterparty.

De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende deres egne estimater af alpha, hvor:

Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et institut sikre, at tælleren og nævneren beregnes på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den metode, der anvendes til at estimere α, skal baseres på instituttets metode for den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Et institut skal desuden revidere sine estimater af alpha mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid. Et institut skal også vurdere modelrisikoen.

Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne estimater af alpha i tælleren afspejler væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne estimater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes granulering.

Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9 tager de kompetente myndigheder højde for den væsentlige variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejlspecifikation i de modeller, der anvendes for tælleren, navnlig i tilfælde af konveksitet.

Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation under økonomisk nedgang.