+Artikel 325be Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed
---+Artikel 325be 1.
---+Artikel 325be 1a.
---+Artikel 325be 2.
---+Artikel 325be 2a.
---+Artikel 325be 3.

Artikel 325be Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 325be 1.
Institutterne vurderer modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller er ved at få den pågældende tilladelse.

Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i første afsnit, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at anvende markedsdata fra tredjepartsleverandører.

Artikel 325be 1a.
De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut anser en risikofaktor, der er blevet vurderet som modellerbar af instituttet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, for ikke at være modellerbar, hvis de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, der anvendes på risikofaktoren, efter de kompetente myndigheders opfattelse ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene i artikel 325bc, stk. 6.
Artikel 325be 2.
Som led i den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering beregner institutterne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i henhold til artikel 325bk for de risikofaktorer, der er ikkemodellerbare.
Artikel 325be 2a.

Under særlige omstændigheder, der forekommer i perioder med væsentlig reduktion af visse handelsaktiviteter på tværs af de finansielle markeder, kan de kompetente myndigheder tillade institutter, der anvender metoden i dette kapitel, at anse risikofaktorer, som disse institutter har vurderet som ikkemodellerbare i overensstemmelse med stk. 1, for at være modellerbare, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de risikofaktorer, der er omfattet af behandlingen, svarer til de handelsaktiviteter, der er væsentligt reduceret på tværs af de finansielle markeder

b) 

behandlingen anvendes midlertidigt og højst i seks måneder inden for ét regnskabsår

c) 

behandlingen reducerer ikke væsentligt de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for de institutter, der anvender den

d) 

de kompetente myndigheder underretter straks EBA om enhver afgørelse om at give institutter tilladelse til at anvende metoden i dette kapitel til at anse risikofaktorer, der er blevet vurderet som ikkemodellerbare, for at være modellerbare samt om de pågældende handelsaktiviteter og begrunder denne afgørelse.

Artikel 325be 3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for vurderingen af modellerbarheden af risikofaktorerne i overensstemmelse med stk. 1, herunder når der anvendes markedsdata fra tredjepartsleverandører, og hyppigheden af denne vurdering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2025.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav