+Artikel 354 Snævert forbundne valutaer
---+Artikel 354 1.
---+Artikel 354 2.
---+Artikel 354 3.
---+Artikel 354 4.
---+Artikel 354 5.
---+Artikel 354 6.
|
Artikel 354 Snævert forbundne valutaer
-
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 354 1.
|
Institutterne kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i relevante snævert forbundne valutaer. To valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis – på grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år – sandsynligheden for, at der på lige store positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), er mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, og 95 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne valutaer er 4 % af værdien af den matchede position.
|
|
Artikel 354 2.
|
Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutterne se bort fra positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valutaer omfattet af samme aftale. Institutter skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og underlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer.
|
|
Artikel 354 3.
|
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, for hvilke fremgangsmåden i stk. 1 kan anvendes. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 354 4.
|
Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valutaerne for de medlemsstater, der deltager i anden fase af Den Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af værdien af de matchede positioner.
|
|
Artikel 354 5.
|
Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i denne artikel indgår i den samlede nettovalutaposition., jf. artikel 352, stk. 4.
|
|
Artikel 354 6.
|
Instituttet kan efter udtrykkelig tilladelse fra sin kompetente myndighed anvende et kapitalgrundlag på 0 % indtil udgangen af 2017, hvis to valutaers daglige kurs i de foregående tre eller fem år på grundlag af lige store positioner med modsat fortegn i ti på hinanden følgende arbejdsdage viser, at de to valutaer er fuldstændig positivt korreleret, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende handler.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|