+Artikel 132c 3.

Artikel 132c 3.

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

instituttets ikkebalanceførte eksponering er et minimumsværditilsagn for en investering i andele eller aktier i et eller flere CIU'er, hvor instituttet kun er forpligtet til at udbetale i henhold til minimumsværditilsagnet, når markedsværdien af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne på et eller flere tidspunkter ligger under en på forhånd fastlagt tærskel som anført i kontrakten

b) 

CIU'en er en af følgende:

i) 

et investeringsinstitut som defineret i direktiv 2009/65/EF eller

ii) 

en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, der udelukkende investerer i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i direktiv 2009/65/EF, såfremt AIF'ens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der er tilladt i henhold til artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF

c) 

den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en, der ligger til grund for minimumsværditilsagnet uden hensyntagen til virkningen af ikkebalanceførte minimumsværditilsagn dækker eller overstiger nutidsværdien af den tærskelværdi, der er angivet i minimumsværditilsagnet

d) 

når den overskydende markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne i forhold til nutidsværdien af minimumsværditilsagnet falder, kan instituttet eller en anden virksomhed, for så vidt som den er omfattet af det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2002/87/EF, påvirke sammensætningen af de underliggende eksponeringer i CIU'en eller CIU'erne eller begrænse muligheden for en yderligere reduktion af den overskydende markedsværdi på andre måder,

e) 

den endelige direkte eller indirekte modtager af minimumsværditilsagnet er typisk en detailkunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU.

1. Oversigt

,

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder