+Artikel 197 6.

Artikel 197 6.

Med henblik på denne artikels stk. 5, og hvis en CIU (»den oprindelige CIU«) eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til denne artikels stk. 1 og 4, gælder følgende:

a) 

Hvis institutterne anvender transparensmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller artikel 152, stk. 2, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 4.

b) 

Hvis institutterne anvender mandatmetoden, som omhandlet i artikel 132a, stk. 2, eller artikel 152, stk. 5, for direkte eksponeringer mod en CIU, kan de anvende andele eller aktier i den pågældende CIU som sikkerhed op til et beløb svarende til værdien af de instrumenter, som besiddes af den pågældende CIU, og som kan anerkendes i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 4, idet det forudsættes, at den pågældende CIU eller eventuelle underliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte instrumenter i det maksimale omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.

Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første afsnit.

I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:

a) 

De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.

b) 

Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav