+Artikel 216 Supplerende krav til kreditderivater
---+Artikel 216 1.
---+Artikel 216 2.
---+Artikel 216 3.

Artikel 216 Supplerende krav til kreditderivater

-

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 216 1.

Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav er opfyldt:

a) 

kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:

i) 

manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperiode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtelse

ii) 

låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder

iii) 

omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed

b) 

ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:

i) 

institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages pålidelige estimater af tabet

ii) 

der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtelse efter kreditbegivenheden

c) 

hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den underliggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt

d) 

identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defineres entydigt

e) 

fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar

f) 

køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisikoafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.

Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.

Artikel 216 2.

Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

a) 

referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse

b) 

den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager, og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende "cross-default" eller "cross-acceleration".

Artikel 216 3.

Uanset stk. 1 er det for en erhvervseksponering, der er dækket af et kreditderivat, ikke nødvendigt at angive den kreditbegivenhed, der er omhandlet i nævnte stykkes litra a), nr. iii), i derivatkontrakten, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der kræves en afstemning, hvor 100 % af de afgivne stemmer er for at ændre status med hensyn til løbetid, hovedstol, kuponrente, valuta eller rangorden for den underliggende erhvervseksponering

b) 

det juridiske hjemsted, hvor erhvervseksponeringen er reguleret, har en veletableret konkurslov, der gør det muligt for et selskab at omorganisere og omstrukturere, og sikrer en velordnet afvikling af kreditorers fordringer.

Hvis betingelserne i dette stykkes litra a) og b) ikke er opfyldt, kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes, på betingelse af at værdien reduceres som fastsat i artikel 233, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav