+Artikel 279b 1.

Artikel 279b 1.

Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:

a) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi og den tilsynsmæssige varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:

▼C7

image

hvor

R

=

den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %

S

=

perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention

E

=

perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention, og

OneBusinessYear

=

et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

▼M8

Startdatoen for en transaktion er den tidligste dato, hvor der som led i transaktionen som minimum enten fastsættes eller foretages en kontraktlig betaling til eller fra instituttet, bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen for en transaktion lig 0.

Hvis en transaktion omfatter en eller flere kontraktlige fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen for en transaktion lig med den tidligste af følgende:

i) 

den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb

ii) 

den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for en transaktion på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage betalinger.

Udløbsdatoen for en transaktion er den seneste dato, hvor en kontraktlig betaling som led i en transaktion til eller fra instituttet foretages eller kan foretages.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som et underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen for en transaktion på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instrument.

Hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, betragtes afviklingen af den udestående eksponering på disse bestemte datoer som en kontraktlig betaling som led i samme transaktion.

b) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på følgende måde:

i) 

hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens nominelle værdi

ii) 

hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er denomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements nominelle værdi

iii) 

hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.

c) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underliggende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til;

hvis en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes som en nominel værdi, anvender institutterne transaktionens nominelle værdi og ikke antallet af enheder i det underliggende instrument som den justerede nominelle værdi.

d) 

For transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på grundlag af den bedst egnede metode af de metoder, der er omhandlet i litra a), b) og c), afhængigt af transaktionens underliggende instruments karakter og egenskaber.

1. Oversigt

,

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav

3. Relaterede standarder

Standarder