+Artikel 429c 3.

Artikel 429c 3.

Med henblik på stk. 1 kan institutter, der beregner genanskaffelsesomkostningerne for derivatkontrakter i henhold til artikel 275, kun anerkende sikkerhedsstillelse, der er modtaget kontant fra deres modparter som variationsmargen som omhandlet i artikel 275, hvis variationsmargenen i henhold til de gældende regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

▼M17

a) 

for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, holdes det kontante beløb, som tilgår den modtagende modpart, ikke adskilt fra instituttets aktiver

▼M8

b) 

variationsmargenen beregnes og udveksles som minimum dagligt på grundlag af en værdiansættelse til markedsværdi af derivatpositioner

c) 

den modtagne variationsmargen er i en valuta, der er anført i derivatkontrakten, den styrende rammeaftale om netting eller bilaget om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«) til den kvalificerede rammeaftale om netting eller som defineret i en nettingaftale med en QCCP

d) 

den modtagne variationsmargen udgør hele det beløb, som er nødvendigt for at nulstille den fra derivatkontrakten hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de tærskel- og mindstebeløb for overførsler, der finder anvendelse på modparten

e) 

derivatkontrakten og variationsmargenen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med artikel 295.

Hvis et institut stiller kontant sikkerhed over for en modpart, og denne sikkerhedsstillelse opfylder betingelserne i første afsnit, litra a)-e), anser instituttet denne sikkerhedsstillelse for at være variationsmargenen stillet til modparten og medtager denne i beregningen af genanskaffelsesomkostningerne.

Med henblik på første afsnit, litra b), anses et institut for at opfylde den deri fastsatte betingelse, såfremt variationsmargenen udveksles om morgenen på handelsdagen efter den handelsdag, hvor derivatkontrakten blev fastlagt, såfremt udvekslingen er baseret på kontraktens værdi ved slutningen af den handelsdag, hvor kontrakten blev fastlagt.

Med henblik på første afsnit, litra d), kan institutter, hvis der opstår en margentvist, indregne ikkeanfægtet sikkerhed, der er blevet udvekslet.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav