Artikel 500c
Udelukkelse af overskridelser fra beregningen af plusfaktoren for backtesting i lyset af covid-19-pandemien
Uanset artikel 325bf kan de kompetente myndigheder under særlige omstændigheder og i individuelle tilfælde tillade institutter, at de i særlige tilfælde udelukker de overskridelser, der fremgår af instituttets backtesting af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af plusfaktoren omhandlet i artikel 325bf, forudsat at de pågældende overskridelser ikke skyldes mangler i den interne model, og forudsat at de er opstået mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.